Info og fakta om Tibet
Tibet klinget af eventyr, forbudte byer, kolossale klostre, messende munke og himmelstræbende bjergtinder. Og Tibet er et magisk sted at besøge. Indtil for få årtier siden var det forbeholdt dødsforagtende eventyrere at sætte ben i landet midt i Himalaya, men i dag kan du trekke over afsidesliggende bjergpas, hvor farverige bedeblag blafrer i vinden, besøge munke og nonner i ældgamle klostre med gyldne Buddhastatuer eller betragte pilgrimmene, der kaster sig bøn foran det det yderst hellige Johkang-tempel i Lhasas.
Hovedstaden i Tibet?
Hovedstaden i Tibet er Lhasa som dog ikke er en hovedstad i traditionel forstand, da landet siden 1959 har været besat i Kina. Tibets regering sidder i eksil i indiske Dharamsala, hvor landets religiøse, og engang politiske, overhoved Dalai Lama bor.
Tidligere kendt som 'Den Forbudte By' var Tibet indtil midten af det 20. århundrede kun blevet besøgt af et ganske fåtal vesterlændinge. Byen har altid været omgivet af en hvis mystik, og denne mystik er stadig at mærke, når man sidder midt i den gamle bydel på Barkhor-pladsen og betragter pilgrimmene, der svinger deres bedemøller og messer.
Tibet ligger i gennemsnit 4000 meter over havets overflade og naturen og umådelig smuk, stor og utæmmelig. Bjergene stræber mod himlen og nomader lever et simpelt og hårdt liv i naturens vold. Der er meget få rigtige byer i Tibet, så de fleste tibetanere bor uden for civilisationen ag afhænger i høj grad af egen evne til at overleve.
I løbet af de seneste godt 50 år har man ikke kunne nævne Tibet uden også at nævne kinesernes tilstedeværelse og Dalai Lamas ufrivillige eksil i det nordlige Indien. Under Mao indtog Kina Tibet i hvad de kaldte en ’befrielse’. Senere fulgte kulturrevolutionen, der betød døden for massevis af munke og nonner og ødelæggelse af en lang række ældgamle klostre. I dag kan du dog stadig besøge klostre placeret højt over dalbunde i uvejsomme terræner, hvor munke klædt i mørkerøde kåber mediterer og messer.
Hvornår skal jeg rejse til Tibet?
Den bedste tid at rejse til Tibet i er mellem maj og tidligt november, hvor dagene for det meste er dejlig lune, men nætterne stadig kan være bittert kolde – jo højere du befinder dig, jo mere gælder det. Der findes også rejsende, der udelukkende besøger Lhasa og omegn i vintermånederne, hvor turiststrømmen er lav og luften kølig og frisk.
Tibets historie
Tibets tidlige historie fortaber sig i det ukendte. Det menes, at tibetanerne stammer fra de krigeriske nomadestammer, der for årtusinder siden herskede i de barske områder. I 1200-tallet – dengang mongolherskeren Djengis Khan herskede over det største rige verden endnu har set – allierede Tibet sig med Mongolerne. Tibet stod for det buddhistiske og åndelige aspekt, mens de langt mere krigeriske mongoler tog sig af sikkerheden.
I 1500-tallet blev Gelugpa-munkeordenens indflydelse intensiveret med den 3. Dalai Lama i spidsen – den nuværende Dalai Lama er den 14. i rækken og en inkarnation af de tidligere Dalai Lamaer.
Senere blev Tibet invaderet af forskellige kinesiske dynastier, og selv briterne gik i starten af det 19. århundrede ind i fredelige Tibet som et led i The Great Game – et storpolitisk spil mellem englænderne og russerne og magten i Centralasien.
I 1912 spredte en revolution i Kina sig til Tibet og styrker, der hidtil have besat Tibet trak sig tilbage og Tibet gik 30 år med fred i møde, inden en blodig tid fulgte.
Den nuværende Dalai Lama fik titlen som den 14. Dalai Lama i 1940. Ti år senere ’befriede’ kineserne Tibet. Reelt var der tale om en besættelse, der fortsætter den dag i dag.
I 1959 løb rygterne om, at kineserne ville kidnappe Dalai Lama – Tibets åndelige overhoved og regent. Det fik ham til at flygte til Indien, hvor han siden hen satte sin eksilregering op og stadig bor i dag. Under kulturrevolutionen i 1966, et år efter den tibetanske autonome republik blev dannet, begyndte tre år med hærgen i Tibet. Templer og klostre blev bombet, beskudt og beskæmmet. Munke og nonner blev ydmyget og myrdet. Relikvier blev brændt og Tibets fredelige befolkning led.
I 1977 var kineserne klar til at byde Dalai Lama velkommen tilbage i hans land, hvor 1,2 millioner tibetanere havde mistet livet som følge af besættelsen. 6254 klostre lå i ruiner. To tredjedele af Tibet var blevet opslugt af Kina, 100.000 tibetanere blev holdt som fanger i arbejdslejre. Dalai Lama vovede ikke at vende tilbage.
I begyndelsen af 1980’erne bekendtgjorde kineserne, at de ikke ønskede Dalai Lama tilbage i Tibet og tilbød der imod Han-kinesere økonomiske fordele, hvis de flyttede til Tibet. Tibetanerne fik større religiøs frihed og i 1986 åbnede Tibet op for turisme. Tre år senere blev Dalai Lama belønnet med Nobels Fredspris for sit utrættelige arbejde i kampen for en fredelig løsning i Tibet.
I dag ser det fortsat ikke ud til, at der vil blive fundet en løsning, der tilgodeser tibetanernes ønsker om et frit Tibet med Dalai Lama som leder.
Penge og papirer
Det kræver et kinesisk visum at besøge Tibet. Tjek det kinesiske udenrigsministerium www.fmprc.gov.cn. For flere informationer. Derudover kræver det en særlig tilladelse at komme ind i Tibet. Reglerne for dette ændrer sig konstant – nogle gange hver måned – og er svære at holde styr på. Tilladelsen kan nogle gange fås på kinesiske ambassader, men kan også være nødvendig at skaffe via et rejsebureau. Danske rejsebureauer arrangerer også ture til Tibet.
Der betales i kinesiske Renminbi – også kaldet Yuan eller kwai. Omkostningerne ved at rejse i Tibet afhænger i høj grad af, hvordan du kommer rundt. Der er ikke meget offentlig transport, så mange vælger at leje jeeps, hvilket koster omkring 3 kroner pr. kilometer. I Lhasa er det muligt at finde andre rejsende og dele omkostningerne til at hyre en jeep med. Leje bliver i så fald omkring 150 kroner pr. person pr. dag.
En anden mulighed er at blaffe, hvilket kræver at man har rigtig god tid. Overnatning og mad kan findes rigtig billigt – et værelse på et simpelt hotel fås fra 30 kroner og et måltid på en restaurant for det halve. Spiser du i de ofte ganske udmærkede gaderestauranter får du et stort måltid for et par kroner.
Rejsen rundt i Tibet
Der findes ikke meget i form af offentlig transport i Tibet. Desuden besværliggøres færdsel i form af kinesernes regler om lukkede områder og kravet om at rejse i grupper. Reglerne ændrer sig løbende. Som regel er du nød til at hyre din egen transport i form af en jeep, hvis du vil ud i bjergene. I Lhasa er det muligt at finde andre rejsende og dele omkostningerne til at hyre en jeep med. Leje bliver i så fald omkring 150 kroner pr. person pr. dag.
En anden mulighed er at blaffe, hvilket kræver at man har rigtig god tid. Der går nogle busser mellem de større byer på Friendship Highway, men regn med at rejsetiden er lang. Normalt venter busserne med at køre til hvert et sæde er fyldt op, så selvom du når en bus tidligt ommorgenen, skal du ikke regne med at nå tidligt frem til din destination.
For cyklisten, der ikke er bange for bjergpas og mindre gode veje er Tibet et sandt paradis. Trafikken er ikke voldsom – faktisk er den næsten ikke-eksisterende, hvis du bevæger dig væk fra Friendship Highway. For det meste kræver det dog tilladelser at rejse rundt på cykel, men da reglerne ændrer sig løbende, er du nød til at tjekke op på situationen for du tager af sted eller i Lhasa.
Sundhed og sikkerhed
Det anbefales at blive vaccineret mod Hepatitis A, Hepatitis B, Difteri, Stivkrampe, Japansk Hjernehindebetændelse og tyfus. Planlægger du at færdes længe i Tibet og meget ude på landet er det værd at overveje at blive vaccineret mod rabies.
Tibet er overvejende et sikkert land at rejse i. Kriminalitetsniveauet er enormt lav. Højden er muligvis den største fare. Lahsa ligger i 3600 meter højde, hvilket er nok til at give de fleste hovedpine., hvis de flyver direkte ind fra havoverfladen. Her er det dog ikke farligt, og man skal blot sørge for at tage det stille og roligt de første par dage og drikke rigeligt med vand. Bevæger man sig derimod 1000 meter højere op begynder der at blive risiko for at få højdesyge. Symptomerne er kvalme, træthed og ingen appetit. Bliver det værre begynder man at kaste op, og så er det vigtigt at søge nedad. Højdesyge kan være dødeligt.
Befolkning, kultur og religion
Tibet har på trods af sine 1,23 millioner kvadratkilometer – omkring 30 gange så stort som Danmark - kun omkring 3 millioner tibetanske indbyggere. 92% af befolkningen er tibetanere, mens hoveddelen af den resterende befolkning er kinesere. I modsætning til kineserne er tibetanerne dog ikke underlagt den officielle familieplanlægningspolitik, hvilket medfører, at befolkningen er voksende.
Tibetanerne har en ældgammel tradition for buddhisme, som størstedelen af befolkningen følger. En lille del tilhører stadig Bön – en forgænger til buddhismen i Tibet. Buddhismen har haft trange kår siden kineserne besatte landet for snart et halvt århundrede siden. Under kulturrevolutionen forbød kineserne al religion – det var gift for folket. Klostre blev bombet. Munke og nonner blev ydmyget og skudt. I dag findes masser af klostre rundt om i bjergene – dog ikke i samme målestok som tidligere.
