En karavane på fem firhjulstrækkere bliver forsvindende lille på det Tibetanske Plateaus uendelige vidder. På Verdens Tag møder vi munke og pilgrimme, yakokser og vildheste, hyggelige nomadefolk og genstridige kinesere – og så selvfølgelig det åndenødsfremkaldende skue over Himalaya og udsigten mod Verden Tredje Pol fra Tibets Everest Base Camp.
Det brune bakkede landskab strækker sig så langt øjet rækker, og blot her og der stikker en ukendt sneklædt top frem. Vi stiger snørklet opad på vej mod endnu et af de mange pas, som Friendship Highway kæmper sig over på krydsningen af det Tibetanske Plateau.
Dette pas byder dog på noget, vi endnu ikke har mødt. En altoverskyggende panoramaudsigt til Himalayas højeste tinder med en forgrund af stepper, bakker og mindre bjerge, så udsigten fra vores placering er uforstyrret. Fra Kanchenjunga i øst til Cho Oyu i vest, og længere endnu.
Midt i dette himmelragende skue ligger giganten over dem alle, Mount Everest. Selvom bjergenes højde kan være vanskelige at vurdere på afstand, synes det tydeligt, at det her er Verdens Tredje Pol. Det siges, at Himalaya beskues bedst fra Tibet, og her og nu kan jeg kun tilslutte mig den påstand.
Vores næsten 1000 kilometer lange rejse fra Tibets hovedstad Lhasa til Kathmandu i Nepal tager en uges tid, hvor vi kører hver dag i de fem Toyota Landcruiser, vores lille karavane består af.
Vi har lagt Tibets næststørste by Shigatse bag os og har således forladt den mere civiliserede del af det Tibetanske Plateau. Foran os ligger nu kun en lang støvet vej, små bebyggelser, spredte nomadetelte og yakokser en masse.
Landskaberne byder til gengæld på hellige søer, gletsjere, bjergtinder og en gold jord, der på mystisk vis skifter farve fra næsten gul over varierende brunlige nuancer til bordeauxrød. Vi kommer umiddelbart før regntiden, så alt er ekstremt tørt, men trods det arbejder bønderne i marken på en i vores øjne håbløst gammeldags facon, hvor yakoksen er spændt for ploven, og hestevognene transporterer folk og varer omkring.
