Mount Everest

Hvem opdagede Mount Everest ?

Mt. Everest blev først opdaget af vestlige opdagelsesrejsende i det 19. århundrede under de store geografiske opdagelsesekspeditioner i Himalaya-regionen. Her er en beskrivelse af opdagelsen af Mount Everest:

I begyndelsen af 1800-tallet blev Himalaya-området i det nordlige Indien og Tibet et mål for flere britiske ekspeditioner med det formål at kortlægge og opdage ukendte territorier. Det var i løbet af disse opdagelsesekspeditioner, at Mount Everest blev identificeret og navngivet.

I 1841 blev den store trigonometriske undersøgelse af Indien (The Great Trigonometrical Survey of India) påbegyndt under ledelse af George Everest, en britisk geodæt og landmåler. Denne undersøgelse havde til formål at kortlægge det indiske subkontinent og måle dets topografi.

Under denne undersøgelse blev et fjeld i Himalaya opdaget, der senere blev kendt som Peak XV. Det blev målt til at være det højeste bjerg i verden og blev opkaldt efter George Everest. Senere blev det populært kendt som Mount Everest.

Den præcise opdagelse af Mount Everest er blevet debatteret, da flere opdagelsesrejsende havde udsigt til bjergkæden fra forskellige steder. Blandt dem var den indiske topograf Radhanath Sikdar, der i 1852 fastslog, at Peak XV var det højeste bjerg i verden.

I 1921 blev en britisk ekspedition ledet af George Mallory sendt til området for at forsøge at bestige Mount Everest. Selvom de ikke nåede toppen, etablerede denne ekspedition en direkte rute op ad nordøstgratlinjen og yderligere viden om bjerget.

Den første succesfulde bestigning af Mount Everest fandt sted i 1953, hvor den newzealandske bjergbestiger Sir Edmund Hillary og sherpaen Tenzing Norgay nåede toppen som en del af en britisk ekspedition ledet af John Hunt.

Opdagelsen og efterfølgende bestigning af Mount Everest har gjort det til et ikonisk symbol på menneskelig bedrift og eventyr. Det tiltrækker fortsat bjergbestigere og eventyrere fra hele verden, der stræber efter at erobre dette utrolige bjerg.

Den første bestigning af Mount Everest

I 1953 blev en britisk ekspedition ledet af John Hunt sendt af sted med det mål at bestige Mount Everest. To af deltagerne i ekspeditionen, Sir Edmund Hillary fra New Zealand og Tenzing Norgay, en sherpa fra Nepal, skulle blive de første til at nå toppen af verdens højeste bjerg.

Efter måneder med hårdt arbejde og mange forsøg, blev Hillary og Tenzing udvalgt til at gøre det afgørende forsøg på at nå toppen den 29. maj 1953.

De startede tidligt om morgenen fra lejr 9, der ligger på en højde af omkring 8.500 meter. De klatrede op ad den stejle Lhotse-væg og fortsatte gennem de farlige Khumbu Icefall.

Mens de klatrede, stødte de på udfordringer, herunder snehuller og smalle kamme. De brugte isøkser og reb til at navigere gennem de farlige passager.

Da de nærmede sig toppen, blev terrænet mere udfordrende, og de blev nødt til at forcere et stejlt og eksponeret afsnit kaldet Hillary Step. Det var her, Hillary og Tenzing viste deres udholdenhed og viljestyrke.

Endelig, den 29. maj 1953, nåede Hillary og Tenzing toppen af Mount Everest. Det var et øjeblik af triumf og glæde. Hillary beskrev senere deres oplevelse med følgende ord: "Vi stod på toppen og stirrede i forundring. Et vidunderligt panorama udfoldede sig i alle retninger. Jeg havde aldrig set noget lignende."

Tenzing Norgay, der ikke talte engelsk flydende, udtrykte sin glæde ved at sige: "Jeg skal altid huske, hvad jeg følte på toppen af Mount Everest - et øjeblik af triumf for hele mit folk."

Efter at have tilbragt nogle minutter på toppen, begyndte de nedstigningen. De vendte tilbage til lejren og blev mødt med jubel og fejring fra resten af ekspeditionsholdet.

Hillary og Tenzing blev hyldet som helte for deres bedrift og blev kendt over hele verden som de første til at nå toppen af Mount Everest.

Den historiske bestigning af Mount Everest i 1953 af Hillary og Tenzing markerede en milepæl i bjergbestigningens historie og inspirerede utallige eventyrere til at udfordre sig selv og stræbe efter store mål.

Her er nogle citater fra Sir Edmund Hillary og Tenzing Norgay om deres bestigning af Mount Everest i 1953:

Sir Edmund Hillary sagde: "We knocked the bastard off!"

Dette citat siges at være Hillarys svar på spørgsmålet om, hvad der skete, da han og Tenzing nåede toppen. Det udtrykker deres triumf og følelse af at have overvundet den ultimative udfordring.

"It is not the mountain we conquer, but ourselves."

(Det er ikke bjerget, vi erobrer, men os selv.)

Hillary brugte denne sætning til at udtrykke, at bestigningen af Mount Everest handlede om at overvinde ens egne indre begrænsninger og teste ens styrke og viljestyrke.

Tenzing Norgay sagde:

"I will always remember what I felt on the summit of Mount Everest - a great sense of pride for my entire nation." (Jeg vil altid huske, hvad jeg følte på toppen af Mount Everest - en stor følelse af stolthed for hele mit land.)

Tenzing udtrykte sin glæde over at have opnået denne bedrift og betragtede det som en sejr for hele det nepalesiske folk.

"Mount Everest, you defeated us once, but I will come back and defeat you because you have grown all you are going to grow... but I am still growing!" (Mount Everest, du besejrede os en gang, men jeg vil komme tilbage og besejre dig, fordi du er nået til din maksimale højde... men jeg fortsætter med at vokse!)

Dette citat afspejler Tenzings beslutsomhed og vilje til at fortsætte med at udfordre Mount Everest og overvinde nye grænser.

Disse citater fra Hillary og Tenzing fanger essensen af deres bedrift og den dybe følelsesmæssige indvirkning, det havde på dem både personligt og nationalt.

Første danske forsøg på at komme til tops på Mt. Everest

I dag vil de fleste betegne Klavs Becker-Larsens forsøg på at nå toppen af Mount Everest som hasarderet, ja nærmest uansvarligt. Selv fortryder han ikke et sekund sin beslutning dengang for 50 år siden. 

Hvilken roller spiller sherpaer på Mt. Everest ?

Sherpaerne spiller en afgørende rolle på Mount Everest og har historisk set været uvurderlige bidragydere til bjergbestigningsekspeditioner. Her er en detaljeret beskrivelse af sherpaernes rolle på Mount Everest samt nogle af de mest prominente sherpaer gennem tiden:

Sherpaernes rolle på Mount Everest:

Sherpaerne, der er et etnisk folk fra Himalaya-regionen, er kendt for deres ekspertise inden for bjergbestigning og deres evne til at navigere i det barske og farlige terræn på Mount Everest.

Sherpaerne fungerer som bærere og guider for ekspeditionsholdene. De bærer tungt udstyr, forsyninger og telte til lejre langs ruten og hjælper med at etablere og vedligeholde baser og lejre på bjerget.

Sherpaerne er erfarne bjergbestigere og har en utrolig evne til at tilpasse sig de ekstreme højder og vejrbetingelser på Everest. De er ofte i stand til at bevæge sig hurtigere og mere effektivt i højden end de udenlandske klatrere.

Sherpaerne spiller også en afgørende rolle i sikkerheden for klatrerne. De assisterer med at sikre ruterne, opsætte fikspunkter og reb, og de er dygtige til at vurdere vejret og bjergforholdene for at træffe beslutninger om sikkerhed og rutevalg.

Derudover er sherpaerne en vigtig kilde til kulturel og logistisk information for ekspeditionsholdene. De deler deres viden om bjergene, traditioner, lokale skikke og bidrager til den overordnede organisering af en ekspedition.

Hvad skete der på Mount Everest i 1996?

Begivenhederne på Mount Everest i 1996 var præget af tragiske omstændigheder, hvor en pludselig storm og uventede farer kostede flere klatrere livet.

To kommercielle ekspeditioner deltog i bestigningen: Adventure Consultants, ledet af den erfarne bjergbestiger Rob Hall fra New Zealand, og Mountain Madness, ledet af den erfarne amerikanske bjergbestiger Scott Fischer. Jon Krakauer, en journalist og forfatter, blev sendt af Outside Magazine for at dække Adventure Consultants' ekspedition.

Den 10. maj 1996 begav flere ekspeditionshold sig ud for at nå toppen af Mount Everest, i håb om at udnytte et smalt vejrvindue. Men en pludselig og voldsom storm ramte bjerget om eftermiddagen og skabte farlige forhold med dårlig sigtbarhed, kraftig vind og faldende temperaturer.

Rob Hall og nogle af hans klienter, herunder Doug Hansen, befandt sig stadig på vej mod toppen, da de blev fanget i stormen. De befandt sig i dødelige højder med begrænset ilt og ressourcer. Samtidig var Scott Fischer også i en meget dårlig tilstand på grund af virkningerne af stormen.

Andre klatrere, herunder Beck Weathers og Yasuko Namba, blev også ramt af stormen og udsat for ekstrem kulde og udmattelse. Redningsindsatsen blev kompliceret af det dårlige vejr og de vanskelige forhold på bjerget.

Selvom flere ekspeditionshold og individuelle klatrere forsøgte at redde de nødstedte klatrere, var redningsforsøgene vanskelige. Rob Hall befandt sig i Dødssonen, hvor iltmængden er ekstremt lav, og kunne ikke komme ned igen. Han tilbragte en nat på bjerget og døde.

Scott Fischer blev også fundet i en meget dårlig tilstand, og selvom der blev gjort forsøg på at redde ham, døde han senere på bjerget.

Beck Weathers og Yasuko Namba blev erklæret døde, men overlevede mirakuløst. Beck Weathers blev fundet liggende nær Hillary Step, og Yasuko Namba blev fundet på South Col.

Redningsforsøg blev iværksat for at hjælpe andre klatrere, herunder Jon Krakauer, der var fanget på bjerget. Krakauer blev senere reddet.

Begivenhederne på Everest i 1996 fik stor opmærksomhed og rejste spørgsmål om sikkerhedsprocedurer og beslutningstagning i ekstreme bjergforhold. Tragedien satte fokus på risiciene ved bjergbestigning og de farer, der lurer på Mount Everest, selv for erfarne bjergbestigere.