At se verdens højeste bjerg, Mount Everest, står højt på mange vandreres ønskeliste, og der er ofte voldsom trængsel på den traditionelle rute til Everest Base Camp i Nepal. Et alternativ, der stadig indeholder udsigt til Everest, men hvor man skal dele oplevelsen med langt færre, er turen over passet Renjo La til den øde Bhote Khosi-dal.
Vi hiver efter vejret. Tager et par skridt. Langsomt. Men må alligevel snappe efter mundfulde af den luft, der her i godt 4.500 meters højde er pinefuldt tynd for lunger, der er vant til det fuldfede ilttryk i flade Danmark.
Stigningen er voldsom. Opad, opad, opad.
Først da jeg er oppe, hvor stien flader ud, kan jeg koncentrere mig om andet end det næste skridt og løfter hovedet. Først ser jeg bare mere af det barske klippelandskab, men så – lidt længere henne, er klipper afløst af vand, og ikke bare vand, men et vandspejl i en turkis nuance så klar, at havde jeg blot set et billede af det, ville jeg hårdnakket have påstået, at det var photoshoppet. Nu er jeg her selv og ser det med mine egne øjne. Og benytter lejligheden til at give mig selv en pause og bare sidde tavs og indtage synet.
Væk fra motorvejen
Vi er i Gokyodalen. En af de mange dybe dale i den del af Nepal, der populært går under navnet Everest-regionen, fordi det er her, verdens højeste bjerg ligger. Og ligesom Mount Everest tiltrækker bjergbestigere fra hele verden, drages også vandrere af den højeste top på kloden, om end det for deres vedkommende er Base Camp, der er endemålet.
Det betyder, at der forår og efterår, som er højsæson for både ekspeditioner og vandreture til Everest, er myldretid på de smalle stier mellem de høje bjerge. Et mylder af turister, guider, æsler, okser og af bærere; både dem, der bærer turisters bagage, og dem, der møjsommeligt bærer alt fra colaflasker til bygningsmaterialer til de fjerntliggende småbyer langt inde i bjergene.
Gokyodalen er en sidevej. Selv om den de senere år også er kommet på mange rejsebureauers menu på grund af de smukke søer, er det stadig som at dreje fra en motorvej ind på en landevej, når man forlader stien mod Everest Base Camp og begiver sig op gennem rododendronskoven til sæterne i Gokyodalen.
I to dage har vi gået over disse græsklædte sætere, med en fabelagtig udsigt til høje tinder, sneklædte toppe, rododendronbuske, edelweiss, små samlinger af bebyggelser og en enkel smal sti gennem det storslåede landskab, som vi har næsten for os selv. Vi kan se milevidt frem og ikke se nogen. Heller ikke da vi rammer den første af Gokyosøerne.
How to resolve AdBlock issue? 
