Langtang har et par store trækplastre: Udgangspunktet for trekket er nemt og hurtigt at nå fra Kathmandu, og turen frem og tilbage gennem den snævre dal giver mulighed for at opleve ikke blot tehustrekking og nepalesisk landsbyliv men også utrolige udsigter til Himalayatoppe fra en relativt lav højde.
Langtang har et par store trækplastre: Udgangspunktet for trekket er nemt og hurtigt at nå fra Kathmandu, og turen frem og tilbage gennem den snævre dal giver mulighed for at opleve ikke blot tehustrekking og nepalesisk landsbyliv men også utrolige udsigter til Himalayatoppe fra en relativt lav højde.
Det betyder, at man kan opleve stiernes herligheder uden at skulle bruge for lang tid og uden at skulle bekymre sig videre om akklimatisering. Fra Syabrubesi går det gennem skov med fugleliv, langur-aber, røde pandaer og den brune Himalaya-bjørn.
Trekker du i foråret, vil du tilmed se rododendron-buskene blomstre. Der er tibetanske klostre langs stien, hvor bjergene begynder at titte ned fra himlen, og man når hovedbyen i området, Langtang, hvor husene har flade tibetanske tage, er der flokke af yakokser, og man gør bedre i at stoppe for en stund.
For selvom Langtang-trekket ikke når højder som Everest og Annapurna, skal der en smule akklimatisering til, inden man fortsætter til det tibetansk-buddhistiske kloster Kyanjin Gompa næste dag. Her ser man isfaldene vælte ned fra bjergene, og det er for så vidt enden af trekket. Og dog.
Det ville være en skam ikke at bruge et par dage på at tage dagsture ud og op i bjergene, inden turen går tilbage til Syabrubesi (her kan du eventuelt tage den alternative højrute via Syarpagaon, der bestemt ikke er for de højdeforskrækkede, da stien dramatisk klynger sig til bjergsiden).
Er du akklimatiseret og har hang til højder, er halvdagstrekket op til Kyanjin Ri (4600 meter) en oplagt mulighed, mens de, der har mod på en længere dagstur, kan tage turen op til Tsergo Ri (4984 meter). Forvent fantastiske udsigter fra begge toppe.
TID PÅ STIERNE: Cirka 7 dage
NIVEUA: Medium
MAX HØJDE: 3860 (Kyanjin Gompa)
MAX SOVEHØJDE: 3860 (Kyanjin Gompa)
SÆSON: September-maj
FORDELE: Behøver ikke bekymre dig så meget om akklimatisering, midt i alpine landskaber
ULEMPER: Du skal den samme vej tilbage, som du gik ind (med mindre du udvider trekket, går en anden vej ud og lægger ekstra dage til)
De fine stier i hjertet af Himalaya, der fører gennem farverige rododendronskove og hyggelige landsbyer. De stemningsfulde buddhistiske klostre og historierne om afskyelige snemænd. Ekspeditionshistorier og evige udsyn til nogle af de mest dramatiske landskaber på kloden. Vandring i Nepal er en helhedsoplevelse, der er svær at hamle op med.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS