Du er her:

10 myter om Everest

Det har ikke skortet på nyt fra Everest de seneste par år. Med en ny, storladen Hollywood-film om tragedien på Everest i 1996 på trapperne, bliver hele cirkus Everest nok engang trukket gennem mediemøllen, men der er masser af myter og misforståelser, når talen falder på verdens højeste bjerg.

shutterstock_124897411_Dani.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 25. jun 2022

Det har ikke skortet på nyt fra Everest de seneste par år. Med en ny, storladen Hollywood-film om tragedien på Everest i 1996 på trapperne, bliver hele cirkus Everest nok engang trukket gennem mediemøllen, men der er masser af myter og misforståelser, når talen falder på verdens højeste bjerg.

I hvert fald hvis man skal tro Alan Arnette, der gennem de seneste 13 år har dækket begivenhederne på verdens højeste bjerg intensivt. Fem gange har han selv klatret på Everest. Han har kigget ti myter om Everest efter i sømmene:

  1. Everest er en losseplads. Falsk. Der er iturevne telte og gamle reb her og der, men alle iltflasker bliver i dag båret ned, og der bliver hvert år lavet oprydningsekspeditioner.
  2. Kunder betaler 65.000 dollars for ekspeditioner. Sandt – men mest falsk. 90 % betaler under 45.000 dollars og mange omtrent 30.000 dollars.
  3. Klienter er uforberedte. Sandt og falsk. Situationen ændrer sig. For 15 år siden var de fleste forberedte og havde besteget Denali, Aconcagua og måske en 8000’er som Cho Oyu. I dag har mange kun været på Kilimanjaro og er 100 % afhængige af deres guider.
  4. Sherpaer slæber klienter til tops. Falsk. Sherpaer tjener omtrent 1000 dollars ekstra, hvis deres klienter kommer til tops, men de vil selvfølgelig også overleve, og det er for farligt at slæbe klienter til tops.
  5. Tibet er sikrere end Nepal. Sandt og falsk. Kigger man på forholdet mellem, hvor mange der når toppen, og hvor mange der dør, er der ikke den store forskel. Per august 2015 var 176 døde på den nepalesiske side, mens 4421 har nået toppen (3,98 %), mens tallene på den tibetanske side er 2580 bestigninger og 106 dødsfald (4,1 %)
  6. De fleste bjergbestigere dør i Khumbu-isfaldet. Falsk. De fleste dødsfald, 90, skyldtes højde og sygdom.
  7. Sherpaer bliver tvunget til at arbejde for rige klienter. Falsk. Ingen bliver tvunget til noget. Men Nepal er et fattigt land med stor arbejdsløshed. En sherpa tjener typisk 3000 dollars for seks ugers arbejde. Den gennemsnitlige årlige indkomst i landet ligger på omtrent 700 dollars.
  8. Sherpaer bliver udnyttet. Falsk. Sherpaer arbejder for en rimelig løn, når man kigger på lokalguidelønninger verden over. De har en livsforsikring på 15.000 dollars, og vestlige operatører støtter familier til sherpaer, der er døde på bjerget, gennem organisationer som Juniper Fund.
  9. Bjergbestigere træder over lig på vejen til toppen. Mest falsk. Men i 2006 rapporteredes det, at 40 bjergbestigere gik forbi den døende David Sharp, der klatrede alene på et lavt budget og uden iltflasker og radio. Adskillige folk prøvede at hjælpe ham med oxygen og medicin.
  10. Everest er et trek, ikke rigtig klatring. Falsk. Everest er ikke klippeklatring som i Yosemite eller Dolomitterne, og det er ikke isklatring med isøkser, hvor man bruger det yderste af sine crampons på stejl is. På Everest manøvrerer folk over stejl, svært, iset terræn i isfaldet, over klippe på Det Gule Bånd og The Hillary Step og ikke mindst ved egen kraft i det højeste sted på jorden.

Du kan læse uddybninger af de 10 grunde – og finde masser af guf om bjergbestigning og Everest – på www.alanarnette.com.

Andre spændende artikler


Til tops på Mera Peak

Til tops på Mera Peak

Ekspedition: 15 år om 7 toppe

Ekspedition: 15 år om 7 toppe

Michael Knakkergaard Jørgensen

Michael Knakkergaard Jørgensen

Log ind