Tormod Granheim vil stå på ski ned ad de højeste bjerge i verden. Hør hvorfor han ikke kan lade være, selv om han mistede en kammerat under nedturen fra Everest.
Hvilke af dine eventyr vil du tale om til foredraget?
Jeg vil først og fremmest tale om min tur på Everest i 2006, hvor jeg mistede min kammerat Tomas Olson på turen ned. Vi skulle bestige Everest på 24 timer og sætte nordisk rekord.
Hvad gik det galt?
Det begyndte med det, der syntes som den bedste dag i mit liv. Selve turen op gik godt, og vi kunne stå på toppen med den bedste følelse i maven. Vi havde nået det mål, vi havde kæmpet så hårdt for at nå. Og så begyndte nedturen. Ingen havde før stået på ski ned ad den nordlige del af Everest på Norton Couloiren. Vi skulle stå på ski de første 3000 meter ned fra toppen, og her er det gennemsnitlige fald på 55 procent. Vi kom fint af sted, men vi nåede ikke langt, før Tomas var uheldig at brække en ski. Det ændrede hele scenariet. Det ville tage mere end en dag at klatre ned igen, og vi var taget af sted uden Telt og kogegrej, fordi planen netop var at bestige bjerget hurtigt og så stå på ski ned igen. Vi vidste, at hvis vi skulle tilbringe natten på bjerget, så ville vi formentlig dø, så han blev nødt til at fortsætte turen ved at klatre ned. Han var ikke nået særligt langt, før en sikring røg ud, og Tomas faldt 1700 meter ned ad bjerget. Derefter var jeg helt alene og havde ikke andet valg end at fortsætte nedturen alene.
How to resolve AdBlock issue? 
