Sådan kommer du på toppen af Kilimanjaro

DEN FYSISKE FORBEREDELSE

Uden træning er Kilimanjaro en meget hård tur, og det kan det også blive selv med fornuftig træning. Den fysiske træning til bjerget kan bestå af mange forskellige ting, men løbetræning, cykling – specielt mountainbiking – eller hurtig gang med vandrestave, gerne i bakket terræn, er nogle af de mest hensigtsmæssige træningsformer.

Hvor meget træning, der er nødvendigt, er afhængigt af dit udgangspunkt, men mindst en times træning med relativt høj puls tre gange om ugen er nok et minimum. Du kan måske klare det med mindre, men skal fornøjelsen ved turen være optimal, så må du være i en fysisk form, der gør, at du ikke er presset konstant.

HØJDEN

Udfordringen i at bestige Kilimanjaro ligger blandt andet i bjergets højde, som kræver højdetilvænning, hvis toppen skal nås uden at løbe en risiko for højdesyge. En fornuftig højdetilvænning er en af de vigtigste ingredienser i en succesfuld Kilimanjarobestigning.

Og akklimatisering, som denne proces også kaldes, er noget, der tager lidt tid. Derfor skal man ikke vælge de korteste ture på bjerget. Jeg vil anbefale, at turen til toppen og ned igen som minimum gøres over syv dage, hvor toppen nås den sjette dag.

Har man tid til det, vil en eller to ekstra dage kun give endnu bedre chancer for at nå op, men det primitive teltliv kan så blive lidt ensformigt. Et alternativ, som giver både god akklimatisering og en ekstra oplevelse, kunne være at bestige nabovulkanen Mount Meru på 4565 meter først, og efter en dag eller to i Moshi så begive sig opad Kilimanjaro.

Det bliver en dyrere tur, men det vil også give en mere varieret oplevelse. Mount Meru er i modsætning til Kilimanjaro en aktiv vulkan, der havde sit sidste udbrud i 1910, og som for cirka 8000 år siden havde et voldsomt udbrud, der sprængte hele den ene side af vulkanen væk.

Akklimatisering

Akklimatisering til højden foregår ved, at man i over 3000 meter langsomt øger højden, man overnatter i, mens man i løbet af dagen med fordel kan være højere oppe. Det er en proces, som bedst sker, når man er aktiv, men ikke presser sin krop.

Derfor bevæger man sig langsomt opad bjerget mellem de mulige overnatningssteder, indtil man er så højt oppe, at toppen kan nås i løbet af typisk syv til otte timer.

Symptomer på, at man er påvirket af højden er hovedpine, kvalme, opkastning, svimmelhed, en følelse af lethed i hovedet, søvnproblemer og let hævelse af f.eks. hænder. Men før man dømmer sig selv ramt af højdesymptomer, skal man overveje de andre grunde, der kunne være til symptomerne.

Hovedpine kan lige så godt skyldes trykket fra rygsækken i mange timer eller for meget sol. Højdehovedpine kan oftest kendes på, at den føles som et tryk omkring forhovedet. Kvalme og svimmelhed kan ligeledes stamme fra langt ophold i solen eller være følger af en lidt for hård trekkingdag.

Højdesyge

Er man sikker på, at man er ramt af højden, men det ikke er alvorligt, kan man eventuelt tage Diamox, der forbedrer kroppens evne til at tilvænne sig højden. Nogle bruger denne medicin præventivt, men man skal være opmærksom på, at Diamox har en del ubehagelige bivirkninger og selv kan forårsage symptomer, der kan minde om højdesyge.

Derfor anbefaler jeg ikke, at man tager Diamox præventivt, men har det med som medicin mod mild højdesyge. Har man mange højdesymptomer, eller er man meget hårdt ramt og kan f.eks. ikke gå lige, er der kun en vej: Ned. Det sker heldigvis sjældent, hvis man har grebet akklimatiseringen fornuftigt an.

‘Pole pole’

Mange forestiller sig, at man ikke kan bestige et så højt bjerg, hvis man er lidt op i årene, men faktisk betyder alderen ikke meget, forudsat man er et fysisk aktivt menneske. De fleste, som har fået problemer med højden, er sjovt nok unge mennesker.

Ældre tager det generelt mere med ro undervejs, hvilket er en af de vigtigste ting, når man skal op på et højt bjerg. I Afrika siger de lokale ’Pole Pole’, hvilket bedst kan oversættes med ’langsomt langsomt’. Det kan yngre oftere have det lidt svært med.

5 RUTER TIL TOPPEN

Der er mange mulige veje til toppen af Kilimanjaro, men flere af ruterne er ikke anbefalelsesværdige for de fleste, da de enten stiger for hurtigt op til at give en god akklimatisering eller er så teknisk svære, at de kræver decideret klatring. Anbefalelsesværdige ruter er:

Lemosho ruten

Starter i regnskoven på den vestlige side af bjerget og går op gennem Shira-krateret, det ene af de tre kratere, som Kilimanjaro består af, op forbi Lava Tower, lavaproppen fra et såkaldt parasitkrater, der er eroderet bort, inden den krydser hen over sydsiden af bjerget for at nå op til Barafu-lejren, basecampen, hvorfra topbestigningen gøres.

Machame ruten

Starter på sydsiden af bjerget, bevæger sig op gennem regnskov og tilslutter sig Lemosho ruten inden Lava Tower, og følger her fra den rute til toppen.

Rongai ruten

Starter på nordøstsiden af bjerget tæt på grænsen til Kenya, og bevæger sig fra savannen op og rammer Marangu-ruten, dagen inden toppen nås. Denne rute har den fordel, at det er den mindst brugte, og man kan vælge den, hvis man vil have bjerget lidt for sig selv. Dog benyttes den mest brugte rute, Marangu, til selve topbestigningen.

Mweka ruten

Benyttes til nedstigning fra de fleste ruter dog undtaget Marangu, som man typisk også går tilbage via.

Marangu ruten

Den rute vil jeg ikke anbefale, da det anslås at omkring 80 % af alle bestigninger foretages her. Den er dermed noget overrendt. Den har i øvrigt den laveste succesrate af de nævnte ruter, idet en stor del af dem, som forsøger bjerget impulsivt og uden forberedelser, benytter denne rute. Ydermere kræver det opfindsomhed, hvis man skal opnå nok dage til en ordentlig akklimatisering.

UDSTYR & PÅKLÆDNING

• Det kan være koldt på toppen af Kilimanjaro, men det meste af vejen opad bjerget, vil det oftest være varme og sol, man skal beskytte sig mod. Derfor skal ens påklædning og udrustning både omfatte kasket eller anden hovedbeklædning med skygge, solbriller og solcreme med faktor 30 eller mere. Men det kan også regne på Kilimanjaro på alle tidspunkter af året. Regnjakke og regnbukser eller regnslag er derfor en nødvendighed, ligesom det er en vigtig forholdsregel at have pakket de ting, som bæres eller man selv bærer, vandtæt.
  
  
• Til topdagen er flere lag varmt tøj nødvendigt, og beskyttelse mod vinden er vigtigt. Hovedet er det særligt vigtigt at beskytte med f.eks. en balaklavahue samt noget vindtæt. Jeg bruger selv ofte tre lag på hovedet, når det er koldest; balaklavahue, tophue og hætten på min dunjakke. En dunjakke er i det hele taget en rigtig god investering til sådan en tur. Den fylder ikke meget, den vejer ikke meget, den varmer meget og har kun en svaghed: regn.
  
  
• Fodbeklædningen er noget af det vigtigste overhovedet, da det skal beskytte dig mod kulden på topdagen, skal forhindre at du vrikker om, sikre at du står fast, holde vand ude og være gået til, så du ikke udvikler vabler eller tryksår, der kan gøre turen til en lidelse. Et par gode trekkingstøvler løser disse opgaver og er et af de punkter, hvor det er vigtigst ikke at spare.
  
  
• En velsiddende rygsæk med plads til minimum to liter væske, regnjakke, varm trøje, snacks, kamera, og hvad du ellers ønsker at bære selv, er et absolut must. De fleste klarer sig fint med rygsække i omkring 24-30 liters størrelse.
  
  
• Jeg anbefaler alle at bruge vandrestave specielt under nedstigninger. De tager spidsen af belastningen på knæ, ankler og lårmuskler, belastninger der kan føre til smerter eller endda skader i bentøjet. Hvis du ikke har brugt dem inden turen, så brug dem nogle af de første dage, så du vænner dig til at holde dem i hænderne og koordinere brugen af dem. Det skal ikke læres under topdagen, hvor du har rigeligt andet at fokusere på.

TILLADELSER

Man får tilladelse til bestigning af bjerget ved indgangen til Nationalparken. Det er påkrævet, at man som minimum har en guide med på bjerget, men man behøver ikke være i en gruppe. Den nemmeste måde at arrangere turen på er ved at henvende sig til et af de danske rejsebureauer, som har Kilimanjaro på programmet.

Her får du rejse til og fra, hotelophold og hele bestigningen af bjerget i én pakke. Er du allerede i Tanzania, kan du henvende dig til et lokalt bureau, som enten kan arrangere en individuel tur til dig eller finde en gruppe, som du kan gennemføre bestigningen sammen med. Læs mere på www.tanzaniaparks.com. 

SÆSONER PÅ KILIMANJARO

Kilimanjaro kan bestiges store dele af året, da temperaturen ikke varierer meget her omkring 300 kilometer fra ækvator. De eneste tidspunkter, der skal undgås, er de to regntider: den store regntid fra primo marts til primo juni samt den lille regntid fra november til primo december. Bedste tidspunkter er januar, februar eller september, men det er også her, man møder flest andre.

MERE VIDEN OM KILIMANJARO

Hvis du vil vide mere om Kilimanjaro, ruterne på bjerget, de nødvendige forberedelser, udstyr og tøj og hvilken natur, du møder, kan du anskaffe Bos bog om bjerget: Kilimanjaro - guide til natur og bestigning.