Hvordan føles det at trække vejret gennem et sugerør? Og hvad med at blive ramt af sylespidse snekorn i Afrika? Der er både tårer og lykke, stegende hede og iskolde snestorme, når otte danskere begiver sig op i højderne og skyerne gennem adskillige klimabælter mod toppen af Afrikas højeste bjerg og verdens højeste fritstående vulkan.
Fra det lille propelfly ser vi mod øst det gigantiske vulkanmassiv tårne sig mod himlen over savannen, der strækker sig fladt, så langt øjet rækker. Gletsjere og nysne skinner hvidt fra toppen i dagens første sollys. Når sol står op om seks dage, står vi forhåbentligt på Afrikas højeste punkt.
Vores lille gruppe på otte danskere lander i Kilimanjaro International Airport i det nordlige Tanzania, hvor vi bliver slået af morgenstundens hede på Savannen. Alle er spændte. Denne særlige følelse af at være et fremmed og ukendt sted og samtidig vide, at de virkelige udfordringer stadig ligger os i vente. Uden for lufthavnen bliver vi mødt af store, åbne landskaber, støv, enkelte hytter, og Masaier der driver kvæg. Vi akklimatiserer en dags tid uden for Moshi, vender os til varmen og det afrikanske tempo, hvor tingene gerne foregår ’any time from now’.
