Bag om klassisk tehustrekking i Nepal

Du kan komme på tehustrek i Nepal på flere forskellige måder. Prisen for en hel tur inklusiv flybillet starter på under 10.000 kroner, afhængigt af hvor godt du bor, hvad du spiser, og hvor meget du arrangerer selv, og går normalt op til godt 20.000, hvis du booker alt hjemmefra gennem et dansk bureau med dansk guide undervejs.

1. Mutters alene: Du finder selv til Nepal og ud til trekkets start, trekker alene, bærer alt selv og finder selv tehuse at sove i. Fordel: Ultimativ frihed. Ulempe: Hvis noget går galt, er du helt på egen hånd, og du kan ikke trække på en guides erfaring.
2. Med egen guide: Du finder selv en guide og eventuelt en bærer ved starten af trekket, hvor du selv er taget til. Du forhandler pris og I følges ad på trekket. Fordel: Det er billigt. Ulempe: Du aner ikke, hvad du får, når det kommer til guiden.
3. Bureau i Nepal: Du køber en pakke hos et bureau i for eksempel Kathmandu eller Pokhara. De sørger for alt fra det øjeblik, trekket starter. Fordel: Det kan være billigere end at arrangere fra Danmark. Ulempe: Kvaliteten af bureauerne varierer, og du skal bruge lang tid på at finde det rigtige (og det ved du sjældent, om du har, før trekket er godt undervejs).
4. Pakkerejse fra Danmark: Alt er arrangeret hjemmefra, du har dansk guide med på hele turen, der er sørget for hoteller inden trekket, og der er nepalesisk guide og bærere med på trekket, der kender de bedste steder at bo og sørger for alt det praktiske. Fordel: Der er meget stor sandsynlighed for, at alt klapper. b Der er meget lidt plads til at improvisere.

Det etiske i en bærer

Det er meget normalt, at man som dansker på sit første trek i Nepal har det underligt med, at der er en nepalesisk bærer, der slæber ens bagage. Det føles bare sært, ik´? Før du lader din samvittighed holde dig fra at hyre en bærer, så overvej følgende:

1. Der er ingen skam i fysisk arbejde. At hyre en bærer svarer i Nepal på mange måder til at hyre en taxa, og det er ofte den bedste mulighed, de lokale har for at tjene penge.
2. Det koster ikke meget (husk at tippe), men alligevel bidrager du til bæreren, hans familie og dermed også til den lokale økonomi.
3. Du får en at snakke med, og bæreren kan øve sig på sit engelske – en færdighed, der muligvis kan hjælpe ham til bedre jobs i trekkingindustrien i fremtiden.

Pas på fødderne!

Et trek kan hurtigt blive ødelagt af fødder, der ikke er vante til at tilbringe timevis på stier dag efter dag, og hvor store vabler springer frem i hidtil usete proportioner. I stedet for at håbe på det bedste og frygte det værste, kan du gardere dig med en gang tensoplast. Køb det på apoteket, sæt det på hælen, tæerne, og hvor du ellers kan forestille dig, at du kan få vabler, og du skulle få et gnidningsfrit trek.

Hvad kan jeg forvente af et tehus?
Du kan forvente en seng at sove i (ofte i tomandsværelser) og et opvarmet opholdsrum, hvor der bliver serveret mad. Når det er sagt, så varierer standarden meget, men i langt de fleste tilfælde er forholdene fine og rene, om end de kan være en smule simple de mindre steder.

Faktisk er langt de fleste førstegangstrekkere i Nepal meget positivt overraskede over, hvor høj standarden generelt er. Og hvor hyggelige tehusene er. Opholdsrummet er tehusets hjerte, hvor der bliver fyret op, man sidder rundt langs væggen på bænke, og der er en menu, der som regel er ganske omfattende.

Soveværelserne er for det meste mindre hyggelige, men det er minimalt, hvor meget man opholder sig der. Toiletforholdene er for det meste ganske udmærkede, men du skal ikke regne med, at de alle sammen har træk og slip.

Hvad spiser jeg i tehusene?
Har man en gang har tittet ind i de simple køkkener i de nepalesiske tehuse, er det med en vis forundring, man fremover studerer de omfattende menuer. Morgenmaden består for det meste af æg, toast, tibetansk brød og ikke mindst grød, der er alle tiders brændstof til dagen forude.

Ellers er det hovedsagligt supper og retter med kartofler, ris og pasta, der dominerer. Du finder også ting som forårsruller og i de større tehuse endda pizza, men hvor du aldrig helt kan vide dig sikker på, hvad den lokale forståelse af pizza er (hører ærter for eksempel hjemme på en pizza?).

Endelig er der den nepalesiske ret over dem alle, dal bhat, der består af ris, linser, grøntsager og chapatis. Maden bliver dyrere jo længere ud på stierne, du kommer, da alt skal bæres ind, men det er stadig ikke de store summer, du hoster op med.

Hvor bliver jeg klogere?
Trailblazer ud giver et par glimrende guides, der er målrettet specifikt på områder: Trekking in the Everest Region, Trekking in the Annapurna Region, Trekking in Langtang, Helambu & Gosainkund, og de har også den store oversigtsbog Nepal Trekking and the Great Himalayan Trail. Lonely Planets Trekking in the Nepal Himalaya har en oversigt over en lang række trek, og Cicerone har også guider til hvert af områderne.