En god softshell eller fleece, der giver noget varme, er essentiel på alle mulige forskellige former for friluftsliv, hvad enten du vandrer, er på kanotur, cykeltur, sheltertur eller noget helt andet. Softshelljakker og fleecejakke kan såvel bruges som dit yderste lag, hvis det ikke blæser for meget eller regner, men kan også bruges som mellemlag med en skaljakke over, hvis elementerne raser.
Og der er selvfølgelig masser af ting at holde øje med, når det kommer til at vælge softshell eller en fleece til f.eks. vandreturen. Hvilken type tur skal softshellen eller fleecen bruges til? Hvilke materialer er der brugt? Hvor tyk og varm er jakken? Hvor godt ånder den? Hvor holdbare og slidstærke er materialerne? Er der en solid lynlås, gode lommer, mulighed for udluftning? Og hvad med pasform, hætte og evt. mulighed for at snøre jakken ind?
Derudover er det værd at kigge efter, om der ligger gode, miljøvenlige tanker bag designet. Og så spiller prisen jo også ofte en rolle.
Læs en guide til at vælge det rette mellemlag