Vælg den rigtige sovepose
Der er rigeligt med ting at være opmærksom på, inden man vælger sovepose til turen. Vi kigger her på soveposers mange egenskaber og kommer med konkrete bud på soveposer til fire forskellige typer ture.
Dun eller fiber?
Soveposer er enten lavet med dun- eller syntetisk fiberfyld. Hver har de sine fordele og ulemper:
Dun
Dun er et naturligt materiale med mange gode egenskaber, som gør det oplagt til soveposer. Dun er kendetegnet af lav vægt og lille pakkevolumen, men også en høj pris. Der er mange forskellige kvaliteter af dun, og det er vigtigt, at man køber dun, som er certificerede og sporbare. Det betyder, at dunene ikke er plukket af levende dyr, og at man har sikret, dyrene har levet godt. De fleste dunprodukter, der sælges i danske friluftsbutikker, er sporbare.
Der findes overordnet to slags dun: andedun og gåsedun. Dun fra ænder er billigere end fra gæs, da gæssenes dun har en finere kvalitet, som giver bedre fyldkraft og lavere vægt. Det vigtigste at holde øje med er fyldkraften (målt i cuin). Den viser, hvor meget fyld der er i forhold til volumen, så jo højere fyldkraft jo større vil soveposens varme være i forhold til vægten. +800 er noget af det højeste, og man bør undgå poser med en fyldkraft under 600. Man skal være opmærksom på, at målenheden er forskellig fra Europa til USA. Man kan også kigge efter, om dunene er imprægnerede, så de ikke mister sine isolerende egenskaber, når de udsættes for fugt.
Fordele ved dun: Lav vægt, høj åndbarhed, imprægnerede dun, lille pakkevolumen
Ulemper ved dun: Tåler ikke fugt, ikke oplagt til bivuak, prisen kan være høj, ikkecertificeret dun
Fiber/syntetisk
En fibersovepose fås i mange kvaliteter i et stort prisspænd. Overordnet set så hænger pris og kvalitet selvfølgelig sammen, og kvaliteten af fibre har stor indflydelse på pakkevolumen og vægt. Fibre kan være lange eller korte, og de lange fibre kan gøre soveposen lettere og isolere bedre i forhold til volumen. Det syntetiske materiale har mange fordele; eksempelvis tåler materialet fugt og isolerer, selvom det er vådt. Fiberposen er dermed ikke så sårbar som en dunsovepose, og posen kan derfor klare lidt af hvert.
Fordele ved fiber: Prisstærk, fiberkvaliteten er blevet bedre, tåler fugt, isolerer selvom den er våd
Ulemper ved fiber: Stor variation i kvalitet, vejer lidt mere end dun, større pakkevolumen
15 egenskaber at bide mærke i
1. Varmekrave: I de fleste tresæsoners soveposer og vintersoveposer er der en varmekrave. Varmekraven er ekstra isolering, som man kan lukke tæt over skuldrene, så varmen ikke siver ud. Opbygningen og lukkemetoden af varmekraven varierer meget fra pose til pose, så man skal være opmærksom på, om den lukker tæt, når man prøver soveposen.
2. Lynlås: De fleste lynlåse er af mærket YKK, som er et kvalitetsstempel på en god lynlås. Der er dog stor forskel på, hvor kraftig lynlåsen er. En let lynlås kan være ganske fin, men en kraftigere lynlås giver en bedre styrke og er nemmere at bruge, hvis noget kommer i lynlåsen.
3. Kuldebroer: Opbygningen af isoleringen i soveposen har stor betydning for, hvor godt den isolerer. Kamre i soveposen sikrer, at isoleringen forbliver fordelt, som den skal. Gennemgående syninger eller manglende overlap mellem fiber eller dun kan skabe kuldebroer. Man skal derfor være opmærksom på konstruktionen på soveposen, og her er det tydeligt, at pris og kvalitet hænger sammen.
4. Materiale: De fleste soveposer er lavet i nylon eller polyester. Begge materialer kan laves tynde og lette og udføres ofte som ripstop, så er man uheldig, og der opstår et hul i materialet, så bliver det ikke større.
5. Tyndere bund: For at få vægten på soveposen ned, er der nogle firmaer, som laver undersiden af soveposen tyndere end oversiden. De forudsætter nemlig, at liggeunderlaget er isolerende og har en høj r-værdi. Denne metode giver en lav vægt, men kan også nemt skabe en kuldebro, hvis man vender sig med soveposen og dermed ikke har så meget isolering.
6. Bevæge sig med eller i posen: Der findes to måder at sove med en sovepose. Man kan enten bevæge sig med soveposen eller bevæge sig i soveposen. Hvis du vender dig med hele soveposen, når du sover, vil en sovepose med tyndere bund ikke fungere, da den tynde side vil vende sig væk fra underlaget og dermed skabe kuldebroer.
7. Pakkepose: Jeg vil altid råde til at have pakkepose med kompression, men det er ikke altid, man får det med posen. Den ekstra luft, man kan presse ud, giver plads i rygsækken og gør det nemmere at pakke i lugen i kajakken.
8. Pakkevolumen: Der er stor forskel på pakkevolumen af en sovepose med samme komforttemperatur. Kvalitet og pakkevolumen hænger ofte sammen, og man betaler ofte lidt mere for en mindre sovepose.
9. Vægt: Pris og vægt hænger sammen, og de helt dyre soveposer er ofte så dyre på grund af deres lette materialer. Overordnet er dunsoveposer lettere end fibersoveposer, men der er også stor forskel på vægt fra pose til pose inden for hver kategori. Husk ikke at gå på kompromis med hvor varm din sovepose er i forhold til vægten. De få hundrede gram ekstra er meget bedre end en dårlig nats søvn.
10. Form: Formen på en sovepose kan opdeles i kategorierne mumie, konisk og rektangulær (boks). Mumieformet er næsten det samme som konisk formet; forskellen er bare en smule ekstra plads ved hofterne. Den rektangulære form giver lige meget plads i hele soveposen, men giver også mere materiale og mere vægt.
11. Åbning: Nogle soveposer har forlænget lynlås rundt om fodkammeret, så man kan folde soveposen ud til en dyne. Soveposer, som vil spare på vægten, kan have en lynlås halvt ned på overdelen af posen. Denne type pose er ikke for dig, der vil have luft til fødderne. En sidste type soveposelukning er med snorlukning i fodenden, som ved den forlængede lynlås gør det muligt at lave posen om til en dyne samt at lufte ud ved fødderne.
12. Lyne sammen: De fleste soveposer fås med lynlås i enten højre eller venstre side. Har man en sovepose med en højre og en med en venstre lynlås i samme type lynlås, kan man også lyne poserne sammen.
13. Fodboks: Mange soveposer har en speciel fodboks. Fodboksen er en måde at udforme fodenden på, så man ikke maser isolering flad.
14. Opbevaring: Det er vigtigt at opbevare sin sovepose luftigt og uden for meget fugt. Mange soveposer har både en kompressions- og en opbevaringspose. Medfølger der ikke en opbevaringspose, skal man stadig opbevare soveposen uden kompressionsposen og ikke i noget lufttæt. Opbevaringen gælder både fiber og dun, da begge materialetyper ellers vil tage skade.
15. Vedligeholdelse: Vask posen så lidt som muligt, da den mister nogleaf sine isolerende egenskaber hver gang, den bliver vasket. Det er en god idé at bruge lagenpose inde i soveposen og vaske den regelmæssigt.
De 3 temperaturangivelser
En sovepose kommer som oftest med tre temperaturangivelser:
Komfort:
Den laveste temperatur du vil holde dig varm ved. Temperaturen kaldes også ofte for komforttemperaturen for kvinder, da posen oftest skal isolere mere for at holde kvinder varme. Er man kuldskær eller ikke så polstret som mand, så er det en god idé også at følge denne temperatur.
Limit:
Til en person, der ikke er kuldskær, vil den her temperatur, som også kaldes herrekomforten, være et pejlemærke. Man skal huske på, at temperaturen er bestemt efter en mand i sammenkrøbet stilling med isoleret underlag og langt undertøj på.
Ekstrem:
Ekstremtemperaturen er målt ud fra, at en kvinde kan overleve ved den givne temperatur i 6 timer, selvom personen vil fryse. Man skal huske på, at det ikke kun handler om soveposens egenskaber, da du selv skal være varm, eftersom posen bare skal holde på varmen. Derudover er der mange andre parametre, der spiller ind; blandt andet om man er træt eller sulten.
De fire årstider
Soveposer er ofte inddelt i sæsoner, som er opdelt efter, hvilken temperatur de passer til. En to-sæsonerssovepose er udviklet til forårs- og sommerbrug, mens en tre-sæsoners er udviklet til forår, sommer og efterår. Der er stor forskel på de forskellige firmaers opfattelse af, hvad en to- og en tre-sæsoners sovepose er, og man skal derfor være meget opmærksom på de angivne temperaturer.
Til dansk brug er her vores bud på en inddeling af soveposer:
En-sæsonsoveposer (Sommersovepose)
er udviklet til sommerbrug. Komforttemperaturen vil normalt ligge omkring 10 grader. Sommersoveposer er til de helt varme nætter om sommeren, men ofte er det ikke nok med sådan en sovepose til sommer i Norden. Soveposen er ideel til rejser i lande længere syd på eller som sovepose til at ligge i indendørs.
To-sæsonerssoveposer
vil normalt have en komfort på omkring 5 grader. Soveposen er en forholdsvis let sovepose, der er egnet til sommer og forår.
Tre-sæsonerssoveposer
vil normalt ligge mellem 0 og -5 grader. Ønsker man en sovepose, som man kan bruges tre sæsoner i Skandinavien, råder vi til en pose under frysepunktet og helt ned til -10 grader.
Fire-sæsonerssoveposer (Vintersovepose)
vil ofte blive for varme og fylde for meget til andre sæsoner end efterår og vinter, og det er derfor ikke gængst at kalde dem for fire-sæsonerssoveposer.
