Udstyrstest

Marmot Helium

Genanvendte materialer og lækre dun

Skrevet af: Rasmus Simonsen
Den 22. jun 2022
Læst af: 3819

Amerikanske marmot har hjemme i bjergene, og soveposer har været en del af deres sortiment siden 1971. Vi har testet dunsoveposen her, der egner sig bedst til ydersæsonerne.  

marmot Helium er en tresæsoners sovepose med en komfort på -5° C (for kvinder) og minimumkomfort på -12° C (for herrer). Altså en pose til temperaturer lige under frysepunktet, som kan bruges på lunere vinterture herhjemme og i fjeldet om sommeren plus hele foråret og efteråret. Soveposen er mumieformet, har et godt forhold mellem varme og vægt, og så er den forholdsvis bred ved skuldre og overkrop. Der er altså god plads til alle kropstyper.

Soveposen er lavet i let Pertex Quantum-nylon på ydersiden og tynd nylon på indersiden. Begge dele er i 100% genanvendte materialer, og indeni er der RDS-certificerede gåsedun med en fyldkraft 800+. Fordelingen er 90/10 mellem dun og fjer, og alle dun er imprægnerede, så de er vandafvisende. Kvaliteten af dun fejler absolut ikke noget, og man mærker tydeligt, hvordan de mange dun omslutter én i posen.

Marmot Helium
Anmeldelsen

Soveposen har en fodboks, så du kan ligge med fødderne strittende op i luften. Der er fuld tovejs-lynlås i venstre side, og ’anti-snag’ sørger for, at lynlåsen ikke så let sætter sig fast i soveposens materiale. Det virker virkelig godt. Derudover er der en kort lynlås modsat hovedlynlåsen, som giver flere muligheder som f.eks. udluftning. Den er dog lidt svær at åbne inde fra soveposen.

Der er indsnøring i hætten, men det er kun i form af en snor til lukning af overdelen af hætten. Det giver ikke mange muligheder for finjustering, og det er et irritationsmoment, når hætten sidder nede over øjnene, og man gerne vil sidde op, mens man er i posen.

Den særlige ’draft tube’

Soveposen har en "Box wall"-konstruktion, der sikrer, at der ikke er nogle gennemsyninger. Det forhindrer kuldebroer. Derudover er der et anderledes, dunfyldt kammer (en draft tube) langs lynlåsen for at forhindre en kuldebro der. Det særlige ved draft tuben er, at den fortsætter rundt langs kanten på oversiden af soveposen og ned langs den lille lynlås på højre side.

Soveposen er varm, men der kan desværre nemt gå varme til spilde på grund af den manglende mulighed for justering af en varmekrave og indsnøring af hætten. I teorien er det den dunfyldte krave på forsiden, der skal forhindre varmen i soveposen i at forsvinde ud gennem hovedåbningen.

Det forbliver dog mest i teorien, da man ikke har mulighed for at justere kraven helt tæt til, medmindre man lukker så meget af for posen at kun mund og næse stikker ud. marmot Helium har altså såvel lækre materialer som dunfyld, men selve soveposens udformning og brugervenlighed kunne være bedre.

Posen vejer 1.000 gram i den regulære længde med personhøjde på op til 183 centimeter. Den kan pakkes ned i en medfølgende pakkepose, en rød drybag, så den fylder cirka 20 x 40 centimeter. Jeg er glad for drybag’en, der er enormt praktisk og altid holder dunene tørre. Der medfølger også en opbevaringspose, når posen skal opbevares i længere tid hjemme fra tur.

Redaktionen anbefaler


Bedømmelsen

Varm allround-sovepose til kuldskære personer, der leder efter en sovepose til tresæsonersbrug; den er dog noget begrænset i forhold til vinterbrug. Posen har massevis af detaljer, gode materialer, fin vægt og lækker dunkvalitet. Alt i alt en fin sovepose, hvor der samtidig er plads til forbedringer.
6/10: Godt produkt, plads til forbedringer
Vægt, genanvendt nylon, pakkevolumen, medfølgende drybag som pakkepose, lynlås med anti-snag, dunkvalitet, vandafvisende dun, form på dunkamre, bokskonstruktion, en kort lynlås i modsatte side af hovedlynlåsen, indvendig lynlåslomme.
Ingen justerbar varmekrave, justering af hætten, høj pris.

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på marmot Helium
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på marmot Helium ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this