Vi kender det godt alle sammen. Kulden, der kommer snigende, eller som bare ikke vil forlade kroppen. Man ligger der i posen og er træt efter en lang dags vandring og vil bare gerne sove. Men kulden holder én vågen. Så hvad kan man gøre for at undgå at fryse i posen? Og hvad gør man, hvis man først er kommet til det? Vi gennemgår her, skridt for skridt, hvad man skal tænke over både ved grejindkøb, turplanlægning og på selve turen, for at holde varmen i posen.
Vi kender det godt alle sammen. Kulden, der kommer snigende, eller som bare ikke vil forlade kroppen. Man ligger der i posen og er træt efter en lang dags vandring og vil bare gerne sove. Men kulden holder én vågen. Så hvad kan man gøre for at undgå at fryse i posen? Og hvad gør man, hvis man først er kommet til det? Vi gennemgår her, skridt for skridt, hvad man skal tænke over både ved grejindkøb, turplanlægning og på selve turen, for at holde varmen i posen.
Grejmarkedet kan være uoverskueligt, og det kan være svært at vurdere, hvad man egentligt har brug for, når det kommer til soveposen. Hvad skal man kigge efter, når man køber ny sovepose og underlag? Hvordan ved man, om det passer til én selv og de ture, man skal på? Hvordan skal man forstå 'ratings' af poser og underlag? Hvordan spiller vejr, træthed, søvn og andet ind på, hvor meget man fryser?
Det er alt sammen ting, der skal overvejes. Før du skal på tur, skal du f.eks. overveje vejr- og temperaturforhold, som spiller ind på det sovegrej, du skal have med. Er det et blæsende sted, du skal hen? Er det meget fugtigt? Selv om der måske er 10 grader, så kan et fugtigt og blæsende sted, som f.eks. Skotland, godt være koldere end en tør kulde, man finder andre steder.
Så før du skal på tur, så tænk over klimaet, der hvor du skal hen. Herhjemme i Danmark er der tendens til både regn, høj luftfugtighed og vind. Det gør, at selv om det på termometeret ikke ser så koldt, så føles det koldere. Den slags skal man medregne, når man sover i sovepose. Derudover er der meget store individuelle forskelle på, hvor nemt man holder varmen, og hvad man har brug for. Det kan jo være svært at vide på forhånd, men er noget, man lærer med tiden.
SOVEPOSER: SÆSONER OG TEMPERATURER
Først og fremmest er det vigtigt at vælge den rette længde pose med den rette udformning. Soveposen må hverken være for stor eller for lille, og det gælder både i længden som i bredden. Det er derfor klart det bedste at komme ned i din lokale grejshop og mærke på soveposen og prøve at ligge i den.
Soveposer er normalt inddelt i tre kategorier: Sommer, 3-sæsoners og vinter:
Sommerposen: Den simpleste og letteste type, som typisk går ned til mellem 5 og 15 grader. Den har ingen varmekrave ved halsen, og en del af dem har heller ikke hætte i posen. Afhængigt af, om det er dun- eller fibersovepose, så vejer de typisk mellem 500 og 1000 gram (man kan få dem lettere, men man betaler så også for det). Sommersoveposer er rigtig fine til sommerture i Danmark, som små rejseposer til Caminoen eller andre ture, hvor man får brug for sin pose til at sove indenfor. De varmere sommersoveposer kan man bruge godt ind i forår og efterår også.
3-sæsonersposen: En noget større og lidt mere avanceret sovepose, der typisk går ned til mellem frysepunktet og omkring minus 10 grader. En 3-sæsonerssovepose har isoleret hætte og har også typisk en varmekrave lige over skuldrene, så man kan lukke til her og undgå, at kold luft kommer ned i posen.
Vinterpose: En pose langt de fleste danskere ikke har brug for, med mindre de tager på kolde fjeldture til Norge eller bestiger bjerge. Posen har helt sikkert varmekrave, tyk isolering, vejer og fylder en del mere og koster typisk også en del.
Når det kommer til, hvor koldt vejr man kan tage soveposer med ud i, så har de normalt tre ratings:
Komfort: Den temperatur, som en ganske normal kvinde, vil kunne holde varmen ved med et tyndt lag undertøj på.
Limit: Den temperatur, som en ganske normal mand vil kunne holde varmen ved med tyndt lag undertøj på.
Ekstrem: En teoretisk, og ikke særligt brugbar, rating, der handler om den laveste temperatur, man forhåbentligt ikke dør af i posen. Mit råd er at glemme alt om den her rating.
Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner
Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Sørg for at udnytte funktioner som varmekrave og hætte, der er med til at undgå varmetab.
FIRE RÅD INDEN DU GÅR I POSEN
Du er kommet på tur. Du har valgt pose, underlag og overnatningsform efter sted og årstid. Du er godt forberedt, men hvis du ikke bruger udstyret rigtigt og forbereder dig på turen, så er det skønne spildte penge.
1. Ha’ varmen: Det nok vigtigste råd, som ikke kan gentages tit nok, er at have varmen, når du går i posen. Langt de fleste, jeg møder, som har frosset om natten, har været kolde, når de er krøbet i soveposen. Soveposer isolerer – de giver ikke aktiv varme. Så har man ikke varmen, når man lyner posen op, så skal man selv skabe den – og det tager lang tid, når man ligger stille i posen. Vi får varmen ved at skabe varme; først og fremmest ved bevægelse. Så gå, løb en lille tur eller lav sprællemænd, før I går i posen.
2. Tis af: Det er ret træls at vågne midt om natten og ligge et par timer, før man endeligt giver op og trisser ud i kulden. Lad være med at drikke væskedrivende som te eller kaffe eller øl, før du går i seng, og fyld dig heller ikke for meget med vand.
3. Spis: Tag gerne noget energi- og proteinrigt mad, før du går i seng. Kroppen skal have noget energi til at lave varme med. Specielt protein er fint, fordi det er meget store molekyler, og kroppen genererer varme, når den nedbryder dem i maven.
4. Reguler: Vær beredt på at regulere varmen i løbet af natten. Hav en hue klar til hovedet, hvis det bliver koldt, en dunjakke klar til at tage på eller lægge over posen, og måske en ekstra trøje.
JUSTER VARMEN I POSEN
Lag på lag-princippet gælder også i soveposen, så man kan justere varmen i posen, og hverken kommer til at svede og/eller får det koldt senere. Som altid, når det kommer til friluftsliv, så er uld klart at foretrække. Det varmer bedre, også hvis lidt fugtigt, og det lugter langt mindre, så du beskytter din sovepose mere mod snavs og sved.
1. Man kan altid starte ud med en trøje, lange underbukser og ikke mindst noget varmt på fødderne. Tit fryser mange fødderne som det første og tager vandresokker på. Men vandresokker er tætsiddende. Det fungerer rigtig fint til at undgå vabler, men det hindrer blodcirkulationen og gør, at man lettere får kolde fødder. Tag i stedet nogle løstsiddende uldsokker på - eller endnu bedre: en fiber- eller dunfutte, som gør, at du meget lettere holder fødderne varme og undgår, at kulden spreder sig til resten af kroppen. Alt kan justeres i løbet af natten, og helst før du får det for varmt og begynder at svede, hvilket betyder, at du helt sikkert kommer til at fryse senere på natten.
2. Sørg for at udnytte posens funktioner som hætte og varmekrave. Sørg også for, at soveposen vender rigtigt, og du ikke kommer til at trykke den flad mod din krop, når du vender og drejer dig. Det gør du bl.a. ved at være helt nede i posen. Man kan, hvis man bevæger sig rigtig meget, købe specielle poser med strækmateriale ved livet, som gør, at isoleringen ikke helt bliver trykt fladt på samme måde, eller poser som har et stykke materiale, som man kan skubbe underlaget ind i, så man ikke ryger ned fra underlaget, hvis man flytter meget på sig.
3. Det kan have stor betydning, hvordan og hvor uroligt du sover. Sover du på maven, ryggen eller siden? Vender og drejer du dig, mens du sover? Mavesoveren er typisk lidt varmere – specielt hvis man har et godt underlag, da man mister mest varme på forsiden af kroppen. Er kroppen vendt ned mod et varmt underlag, undgår du varmetab her. Rygsoveren kan miste lidt mere, men måske have mere fokus på en varm pose over sig. Sidesoveren har typisk brug for at godt tykt underlag, da man har vægten mere centreret over et mindre areal og derfor presser mere ned.
Det kan have stor betydning for, hvor godt du holder varmen, om du sover på maven eller ryggen. Mavesoveren har det typisk lidt varmere. Husk også, at underlaget spiller en stor rolle. Hav huen, en snack og et ekstra lag tøj klar, inden du lægger dig til at sove. Så kan du justere og få lidt energi, hvis du begynder at fryse.
DU FRYSER – HVAD NU?
Du er kommet i posen og havde måske varmen, da du kom i den, men det er blevet koldt i løbet af natten. Måske har du svedt lidt og er blevet kold? Hvad gør du nu? De fleste ligger ret lang tid og håber bare, at det går over, men med friluftsliv er det vigtigt at være på forkant. Og der er masser af ting, du kan gøre:
1. Hav en snack og måske en dunk med lidt varmt at drikke klar.
2. Tag huen på.
3. Lav armbøjninger i posen.
4. Nulr dine tæer varme.
5. Læg din dunjakke over posen.
6. Læg tøj under soveposen, hvis du bliver kold nedefra.
7. Hvis det er helt galt, så brug 20 minutter på at varme noget vand til din flaske og put den ned i posen.
Det er altid bedre at være proaktiv, men man skal også altid aktivt reagere på noget ukomfortabelt. Ellers ligger man bare og får ingen søvn. Den næste dag bliver hård og man får slet ikke den samme glæde og overskudm når man er træt. Så vær klar, når du går i posen – men vær også klar til at gøre noget, hvis du bliver kold, så du ikke bare ligger der og fryser.
LÆR AF DINE TURE
Når du kommer hjem eller undervejs på turen, så tag ved lære. Lær, hvad der gjorde, at du holdt eller ikke holdt varmen. Så kan du ændre det til næste gang og få en bedre tur. Brug rådene her i artiklen og juster med din personlige erfaring – for vi er forskellige, sover forskelligt, og det er forskellige ting, der spiller ind, når vi fryser, og som kan hjælpe med, at vi undgår det.
Tænk også over, om det er tid til at vaske soveposen. Med tiden bliver både dun- og fiberposer mindre varme. Snavs og svedrester sætter sig i stoffet og isoleringen og gør, at det klapper lidt sammen. Så vask din pose med jævne mellemrum og tør den med en tennisbold i en tørretumbler, så den genvinder sin isoleringsevne.
Der er få ting, der kan spolere en friluftstur som dårlig nattesøvn på grund af, at man har ligget og frosset, men med overstående råd, er du godt på vej til forhåbentligt varmere nætter og endnu bedre oplevelser ude i naturen.
Som det er tilfældet med soveposer, kan man også snakke om liggeunderlag til de forskellige sæsoner.3-sæsonsunderlag: Har en R-værdi på mellem 2 og 3
Min anbefaling er klart at købe 3-sæsonsunderlag eller varmere. Underlag bliver ikke for varme på samme måde, som soveposer kan, men har man et for koldt underlag, kan man næsten have verdens varmeste sovepose og stadig komme til at fryse.
Den del af soveposen, du ligger på, bliver nemlig trykket flad og isolerer dermed ikke. Det betyder, at du vil blive kold nede fra. Det er også værd at tage med, at det er meget billigere at bruge 500 kroner mere på et rigtig varmt underlag, som du kan bruge hele året, og som ikke vejer mere end 100-200 gram mere end et sommerunderlag, end at skulle bruge flere tusind kroner på en varmere sovepose, som måske også vejer 500 til 1000 gram mere. Man får altså mere varme i posen til billigere penge og med mindre vægt ved at først købe et rigtig godt underlag.
Hver overnatningsform har sin egen charme, fordele og ulemper – og ting, man skal være opmærksom på i forhold til at holde varmen.
Telt: Generelt så er telt den varmeste overnatningsform, specielt hvis du har et stofindertelt og ikke mesh, som man finder på en del sommertelte. Stoffet gør, at du opvarmer luften inde i teltet, og det virker isolerende. Min erfaring er, at det giver to til fem grader ekstra. Omvendt kan problemet være, at hvis vejret er meget fugtigt, så vil specielt dun varme lidt mindre, når luften i teltet er så fugtig, fordi dunene klapper lidt sammen.
Shelter: Et shelter isolerer også noget, specielt hvis det ikke blæser. Står vinden til gengæld ind ad åbningen, så kan det godt blive en kold fornøjelse.
Tarp: Med en tarp kan du lidt mere selv bestemme, da du kan sætte den op på forskellige måder. På vindstille nætter er det dejligt med luft omkring sig og have tarpen mere åben. Blæser det kan man lave tarpen mindre, tættere på jorden og lukket mere af for vinden.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS