Ny skaljakke ?

Hvor mange lag skal en skaljakke have?

En skaljakke er ikke bare en skaljakke, for der findes både 2-lags-, 2,5-lags- og 3-lagsskaljakker. De har selvfølgelig hver sine egenskaber.

2-lagsskaljakke

På en 2-lagsskaljakke er ydermaterialet smeltet sammen med membranen, og indvendigt har jakken et løst for. En 2-lagsskaljakke vil for mange virke som en ”rigtig” jakke: altså mere som en vindjakke, da den har et løst for. Jakken er åndbar og prisstærk, men vil være lidt varmere i sig selv, og den vil typisk være mindre solid end en 3-lagsskaljakke.

2,5-lagsskaljakke

På en 2,5-lagsskaljakke er ydermateriale smeltet sammen med membranen, og indvendigt har jakken en smeltet beskyttelse direkte på membranen. Løsningen er forholdsvis billig, men den er ikke lige så solid som en 3-lagsskaljakke.

3-lagsskaljakke

På en 3-lagsskaljakke er ydermateriale, membran og det indre for smeltet sammen. Det øger styrken og skaber en jakke, som typisk ikke er varm i sig selv, men hvor man skal bygge op med lag under den. 3-lagsteknologien er den dyreste metode.

Hvor åndbar skal skaljakken være?

Det er vigtigt, at du kan ånde gennem din jakke, så du ikke kommer til at svede under jakken og bliver våd af det. Det er dog ikke så nemt at regne det med åndbarhed ud, for selvom du kan læse om, hvor åndbar en jakke er, så er det ikke kun kolde tal, der har indflydelse på, hvor åndbar og luftig jakken er at have på, og i hvilket klima den fungerer bedst. Derudover findes der ikke en standardenhed for åndbarhed, og det kan være svært at finde rundt i de forskellige målemetoder. Den mest brugte metode er i gram/m²/24 timer (også kaldet Inverted Cup): jo højere tallet er, jo mere åndbar er jakken. En jakke kan have mærkbar åndbarhed allerede ved omkring 10.000 gram/m²/24 timer, men er fugtigheden og temperaturen høj, bør den ligge over 20.000 gram/m²/24 timer. En anden kendt målestok er RET (Resistance of Evaporation of a Textile). For at gøre forvirringen total, så vil man her have et så lavt tal som muligt: jo lavere tal, jo mere åndbar er jakken. En åndbar jakke ligger mellem 0 og 10 på RET-skalaen.

Jeg må ærligt indrømme, at det kan være svært at mærke kæmpeforskel på nogle jakkers åndbarhed, selvom tallene er forskellige. Det handler nemlig også om detaljer. Nogle jakker har høj åndbarhed på papiret, men har dobbeltmateriale ved lommer, hvilket gør dem meget tætte ved brystet og hoftebæltet, hvor der sidder lommer. Det siger tallene ingenting om – og det nedsætter åndbarheden.

Overfladen på indersiden har også stor betydning for åndbarheden, da den har tættest kontakt med din krop og skal sende damp videre uden at skabe kondens. 2-lagsskaljakker er mere åndbare end en 3-lagsskaljakker, men 2-lagsskaljakker kan opbygge mere varme med det løse for. Det handler altså virkelig meget om klima og andre detaljer end kun tallene for åndbarhed.

TIP: Ønsker du ekstra åndbarhed, bør du vælge skaljakker med net-/meshlommer eller andre mere åndbare materialer, så der ikke ligger dobbeltmateriale. En detalje, som jeg er glad for, er udluftning under arme, som både kan være placeret direkte under armene med en tovejslynlås, så du selv kan styre, hvor meget luft der kommer ind, eller være placeret på siden af jakken. Jeg synes, at udluftning direkte under armene er det mest effektive, og udluftningskanalerne må gerne være så lange som muligt. De længere lynlåse under armene er dog ikke så brugervenlige, men når de først er åbne, er der rigtig god udluftning. 

Hvordan spiller vejr og aktivitetsniveau ind på valget af skaljakke?

Skaljakker er udviklet til forskellige typer af klima og niveau af aktivitet. Nogle jakker har fokus på højpulsaktivitet og er så lette og åndbare som muligt. Andre jakker har en børstet, fleeceagtig overflade på indersiden, som gør dem ideelle til koldere vejr – men mindre gode i varmen. Du skal altså være opmærksom på, hvad skaljakken primært skal bruges til.

Skal du på kolde ture, kan du vælge en jakke med for eller isolering, men jeg vil dog altid råde til at vælge en skaljakke uden isolering som dun eller fiber, medmindre den kun skal benyttes til vinterbrug. En skaljakke uden foring har en meget større brugsflade, og du kan opnå god komfort ved at opbygge med lag på lag-princippet og tilpasse dig efter temperaturen på den måde.

Til vinterbrug skal du også kigge efter stropper og justeringsmuligheder, som er til at betjene med Handsker på. Skal du primært bruge jakken på varme ture, er det en fordel, at indersiden af skaljakken har et åndbart materiale, så du kan have bare arme, uden at der dannes kondens. Kig også efter jakker med net-/meshlommer eller så få lommer som muligt, så der ikke er overlap i materialer. Herudover kan det være rart med udluftning under armene. Det findes dog ikke altid i de helt lette skaljakker.

Hvordan finder jeg den rette pasform?

De fleste friluftsmærker bruger mange af de samme materialer, membraner, teknologier osv. til skaljakker. Det, jeg synes, der adskiller de forskellige mærker mest, er deres pasform. Det kan blandt andet være længden på arme, hvor bred modellen er, eller hvordan kraven slutter tæt om halsen. Vi har alle vidt forskellige kroppe, og det er vigtigt at finde en jakke med den rette pasform for dig.

Har du en lang overkrop og lange arme, vil et skandinavisk mærke typisk passe dig godt, mens et amerikansk eller canadisk mærke vil være lidt bred og være for kort på ærmerne. Har du omvendt brede skuldre og en kortere overkrop, så vil et amerikansk eller canadisk mærke passe dig bedre. Det er selvfølgelig blot overordnede betragtninger, og rådet over dem alle er, at du skal prøve dig frem: Prøv gerne meget forskelligt, inden du vælger.

Og husk, at stropper og justeringsmuligheder spiller en stor rolle for finjusteringen af pasformen ved såvel hætten som i livvidden.

Hvad med styrken, materialerne og vægten på skaljakken?

Nylon er det mest almindelige materiale til skaljakker, men polyester bliver også brugt og kan være lige så godt. Polyester er syntetisk, godt og billigt, men det er ikke helt så stærkt som nylon. Til gengæld vælges polyester ofte til grønne produkter, da det er nemt at genanvende.

Nylon/polyamid er meget stærkt og let og derfor også det mest brugte til skaljakker. Der er begyndt at komme produkter med genanvendt nylon, så i fremtiden vil der være flere skaljakker i genanvendt nylon.

Styrken på materialer måles i denier. En jakke kan f.eks. være i 40D nylon med forstærkninger i 70D nylon – eller i 40D polyester eller 30D ripstop-polyester. Ripstop er med til at gøre jakken stærkere, da det på grund af strukturen kan have en rivstyrke svarende til et kraftigere materiale.

Man kan ikke oversætte tykkelsen på materialer direkte mellem forskellige typer af skaljakker. En 40D trelagsskaljakke vil f.eks. umiddelbart være stærkere end en 40D tolagsskaljakke, da sammensmeltningen af de tre lag gør produktet stærkere. Uanset hvad kan det være fornuftigt at kigge efter forstærkninger på skuldre, albuer og hofter, da de steder slides hårdere end resten af jakken.

Når det kommer til styrke, er det også vigtigt at kigge på skaljakkens detaljer. Kraftigere jakker har god styrke i materialet, men de har typisk også mange detaljer – og dermed også mange steder jakken kan gå i stykker. Lette skaljakker har tyndere materiale og sjældent forstærkninger, og lynlåsen vil ofte være spinkel og svag, hvilket (ofte) desværre giver en meget kort levetid på skaljakken.

Hvad skal jeg holde øje med ved lynlåsene?

Lynlåsen på skaljakken er enormt vigtig, da du åbner og lukker den utallige gange. Det er derfor også ofte den, som først bliver slidt. Der findes overordnet tre typer lynlåse til skaljakker: en vandafvisende, flad lamineret lynlås, en vandafvisende kraftigere lynlås og en regulær lynlås med en flap foran. Den fladlaminerede bruges ofte til lommer og udluftning under arme, men den bruges sjældent som hovedlynlås, da den har det med at gå i stykker, medmindre man er meget god til at pleje den med specialolie.

De fleste producenter er derfor gået over til den kraftigere vandafvisende lynlås a la tovejs-AquaGuard-lynlåse, som ses på mange skaljakker i dag. Ved en tolagsjakke ses ofte en normal lynlås med en flap foran. Den løsning kan være lige så god som en vandafvisende lynlås, da en almindelig lynlås i en god kvalitet er meget holdbar.

Tjek også om lynlåse går mod noget materiale, eller om der sidder løst stof eller lignende, den vil komme til at sætte sig fast i.

Hvad skal jeg holde øje med på ærmelukninger?

Den mest almindelige ærmelukning er med velcro, men der findes også skaljakker med trykknaplukning. Trykknapper har rigtig god styrke, men giver typisk ikke så mange finjusteringsmuligheder som velcro. Du skal dog være opmærksom på, hvor langt ude velcroen sidder på flappen til lukningen af ærmer. Det har nemlig stor betydning for, hvor godt den hæfter: Jo længere ude jo mindre sandsynlighed er der for, at ærmelukningen sætter sig fast i noget og går op. På den anden side så kan det også være et bevidst valg, at velcroen sidder længere tilbage, så der er en smule løst stof yderst på ærmelukningen. Det gør den nemlig nem at åbne med Handsker på, og det er primært en detalje, jeg går efter på skaljakker til vinterbrug, da det kan være frustrerende, at ærmelukningen uventet går op og sidder fast i noget.

Hvor vigtig er hætten på en skaljakke?

Man skulle tro, at det var løgn, men der findes stadig skaljakker, som ikke har en ordentlig justerbar hætte. Det gør dem ubrugelige til langt de fleste ture. En justerbar hætte yder beskyttelse, når vejret raser, og det er nødvendigt, at hætten kan finjusteres, så den følger hovedet. Jeg vil til enhver tid foretrække et indvendigt snøresystem med justering, så du ikke får løse stropper i hovedet, eller de hænger fast i noget. Prøv derfor også altid hætten af, inden du køber skaljakke: følger hætten ikke hovedet, eller sidder der løse stropper, som i vind vil piske dig i hovedet, så er det noget, du vil fortryde.

Langt de fleste skaljakker har en fastmonteret hætte, men der findes også jakker med aftagelig hætte ved hjælp af knapper eller lynlås. Det er ikke en funktion, jeg kan se en fidus i, men det er en smagssag.

Hvad med lommerne?

Lommer kan være guld værd på en jakke, men antallet af lommer og rummelighed afhænger af, hvor let jakken skal være, og hvad skaljakken primært skal bruges til. Lommer kan være napoleonslommer på brystet, håndlommer, inderlommer med lynlås eller net-/meshlommer. Ofte placeres lommer på skaljakker lidt højere, end du måske er vant til. Det er for at undgå karambolage med hoftebæltet på en rygsæk eller en klatresele. Tjek, at det udstyr, du har behov for i skaljakken, kan være i lommerne – kan de f.eks. rumme et kort, et par Handsker eller hvad du nu engang har behov for?

Selvom lommer har vandafvisende lynlås eller en vandbeskyttelsesflap, kan du aldrig regne med, at din lomme er helt tæt. På nogle skaljakkers lommer er der derfor faktisk et lille afløb i bunden af lommen, så eventuelt vand kan løbe ud.