Dus med dun

Det er bare lækkert med dun, men hvad er egentlig vigtigt at vide, inden man går ud og køber sin nye dunsovepose eller dunjakke?

vaerd-at-vide-om-dun.jpg
Skrevet af: Kaare Meldgaard
Opdateret den 08. mar 2024
Læst af: 1558

Det er bare lækkert med dun, men hvad er egentlig vigtigt at vide, inden man går ud og køber sin nye dunsovepose eller dunjakke?

Mmmm – følelsen, når man efter en lang vandredag kommer i lejr, tager dunjakken ud af rygsækken, ryster den lidt, hiver den på og mærker varmen sprede sig. Eller den tidlige morgen, hvor temperaturen er kravlet under frysepunktet udenfor, men man blot trækker dunposen lidt op over hovedet og nyder varmen i sin lille skal.

Dun er længe blevet brugt som essentiel isolering på friluftsture, og selvom den på det seneste i højere grad er blevet udfordret af bedre og bedre syntetiske materialer, så er dun stadig et godt stykke foran selv de bedste syntetiske alternativer, når det kommer til varme per vægt, volumen og holdbarhed.

9 ting, der er vigtige at vide om dun

1. HVAD ER DUN – OG HVORFOR BRUGER VI DET?

Hvis vi starter helt fra nul, så er dun den isolering, som mange fugle har under deres dækfjer. Formålet er at fange og skabe stillestående luft, der virker som en barriere og gør, at kroppen bedre kan holde på varmen. Kigger man helt ned i detaljen, så er der en masse fine tråde, som er hæftet på en midte og skaber en stor og luftig, men let, struktur. Vi bruger dun til isolering, fordi der bliver skabt rigtigt meget stillestående luft inden i dunstrukturen, fordi det er let at få fat i, fordi det er nemt at bruge, og fordi det holder i lang tid. Men dun er selvfølgelig ikke bare dun – så let er det ikke. Dun kan have meget forskellig kvalitet, f.eks. afhængig af hvilke dyr de kommer fra, og hvordan de er blevet forarbejdet og sorteret efterfølgende.

2. HVAD BETYDER FYLDKRAFT – OG HVORFOR ER DET VIGTIGT?

Vi kan godt lide at måle ting, så vi kan sammenligne forskellige produkter, og sådan er det også med dun. Her er fillpower, eller fyldkraft om man vil, en vigtig faktor. Det er nemlig en standard for, hvor meget en vis mængde dun fylder, og når det kommer til fyldkraft, handler det om, hvor meget en unse (godt 28 gram) fylder i kubiktommer. Lyder det lidt kringlet, så fortvivl ikke. Det vigtige at vide er, at det højeste tal på skalaen er omtrent 1.000, som dog er meget lidt brugt, da det simpelthen bliver for dyrt. Når det kommer til outdoorprodukter, ligger tallene typisk på mellem 600 og 900 – jo højere et tal, jo bedre. Fyldkraft har nemlig både betydning for, hvor meget en given vægt dun isolerer, og hvor meget den kan komprimeres. Samtidig er det også til dels et udtryk for, hvor ”ren” dunblandingen er, da man ikke finder produkter, hvor 100% af fyldet er dun. Derimod er det en blanding af dun og småfjer. Når det kommer til de helt høje fyldkraft-tal, så er fyldet næsten rene dun (typisk 97% dun og 3% småfjer) hvorimod produkter med en lavere fyldkraft kan have op mod 20-25% fjer. Det hænger sammen med, at det tager tid og er besværligt at sortere fjer fra dun. Skal du over 850-900 i fyldkraft, så skal småfjerene og dunene nemlig håndsorteres (maskiner kan klare det op til det punkt). Det gør, at de meget rene blandinger er meget dyrere.

Hvad betyder alt det her i praksis? Jo, vil du have et stykke udstyr, der er meget let og varmt og ikke fylder så meget (men også er dyrere), så gå efter et produkt med høj fyldkraft. Vil du have noget billigere, som dog også fylder mere, hvis det skal være lige så varmt, så vælg et produkt med et lavere tal.

3. HVAD ER FORSKELLEN PÅ DUN FRA GÆS OG ÆNDER?

Når det kommer til f.eks. soveposer og jakker, så er det primært dun fra and og gås, man bruger, da de har det bedste løft, og de begge er meget tilgængelige. Dun er nemlig et spildprodukt fra fødevareproduktion. Gåsedun er typisk lidt større end andedun, da gåsen er en større fugl, og har derfor som regel en lidt højere fyldkraft. Nogle producenter er begyndt at bruge blandinger, da andedun typisk er lidt billigere.

Der har tidligere været sager med såkaldt ”live plucking”, hvor producenter plukker dun af levende dyr, da de så vokser ud igen, og man kan gøre det flere gange. Men med indførslen af RDS-certificerede dun er det slut hos anerkendte, vestlige producenter. Heldigvis.

4. HVAD BETYDER DET, AT DUN ER RDS-CERTIFICEREDE?

RDS står for ’Responsable Down Standard’ og er en standard, man i dunindustrien har indført, hvor hovedelementerne handler om sporing og dyrevelfærd. Sporing betyder, at man kan spore dunene tilbage til det sted, de kommer fra. Visse outdoorproducenter indkoder det i så høj detaljegrad i deres produkt, at du kan se, hvilket specifikt landbrug dunene brugt i din sovepose kommer fra. Når det kommer til dyrevelfærd, handler RDS om et generelt perspektiv, der sikrer ordentlige dyreforhold som pladsforhold og fodring samt ingen tvangsfodring eller plukning fra levende dyr. Standarden blev indført efter mange dårlige sager, specielt fra ikke-europæiske leverandører. Det er stadig ikke alle producenter i Europa og USA, der er RDS-certificerede, for det koster penge, men der er regler i EU og USA, der gør, at man ikke må bruge dun plukket fra levende dyr. Køber du dunprodukter fra Europa eller USA er du altså sikret en vis standard – det er du ikke i samme grad, hvis du f.eks. køber fra billige hjemmesider mod øst.

5. HVAD ER DET FOR NOGET MED HYDROFOBISKE DUN?

Det er muligt at behandle dun med en DWR-behandling (Durable Water Repellancy), som gør, at dunene afviser fugt på samme måde, som man kender det fra f.eks. regnjakker eller vandtætte støvler. Behandlingen gør altså dunene mindre følsomme overfor fugt, kondens og gør endda, at de tåler ret store mængder vand. Jeg har for eksempel haft en dunjakke med hydrofobiske dun på i en times ret god regn; dunene holdt stadig det meste af deres loft. Problemet med våde dun er, at de kollapser og mister al isoleringsevne. Derudover tager det meget lang tid at tørre dem og genoprette deres isoleringsevne – det er potentielt umuligt på tur.

Hydrofobisk-behandlede dun er stadig en relativt ny tendens, og der er faktisk ikke helt enighed i industrien om, hvorvidt det er en fordel. Store, velrenommerede producenter, som f.eks. Western Mountaineering, der laver nogle af de bedste dunprodukter i verden, bruger ikke hydrofobisk behandlede dun. Deres logik er, at for at kunne behandle dun med vandskyende kemi, må man først vaske dunene rene for de naturlige olier, der i forvejen giver dem en vandskyende effekt fra naturens side. Naturdun har nemlig også en vis vandskyende effekt – dog ikke helt så kraftig som DWR-behandlede dun – og den effekt holder meget længere end hos hydrofobiske dun, som skal genbehandles ligesom din regnjakke skal det. Muligvis er de ikke-behandlede dun mere holdbare over tid. Specielt til soveposer giver det måske mindre mening at vælge hydrofobisk-behandlede dun, da de helst ikke skal udsættes for meget for fugt alligevel. Jakker vil derimod typisk blive mere udsat for fugt, da du har dem på, mens du sveder, og de er udsat for fugt fra f.eks. sne eller små byger, så her giver det måske mere mening at vælge udstyr med hydrofobisk-behandlede dun. Under alle omstændigheder er det ikke en komplet garanti for, at dunene ikke kan klaske sammen; det kræver blot noget mere fugt eller vand, før de gør det.

6. DUN VS. SYNTETISK – HVAD ER FORDELENE OG ULEMPERNE?

Dun er et fantastisk materiale, men det har såvel sine styrker som sine svagheder, og nogle gange skal man overveje, om syntetiske materialer er bedre til forholdene.

dun og syntetisk

 

7. FYLDER EN DUNSOVEPOSE MINDRE END EN SYNTETISK SOVEPOSE?

Ja, og her er hvorfor. Gode kvalitetsdun vil typisk have en fyldkraft på mellem 700 og 1.000. Syntetiske materialer måles normalt ikke på samme måde, men ”oversætter” man tallene og egenskaberne, vil syntetiske materialer i god kvalitet typisk have det, der svarer til en fyldkraft på mellem 450 og 600. Oversat til menneskesprog betyder det, at man kan få lettere jakker og soveposer, der giver den samme varme, samtidig med at de fylder mindre, når de er pakket sammen, hvis man vælger dun frem for syntetiske produkter. Og har man først én gang forsøgt at få en syntetisk sovepose i rygsækken, ved man, hvor meget den fylder – specielt hvis det er til ydersæsonerne eller vinterbrug.

8. ISOLERER DUN, NÅR DE ER VÅDE?

Hver gang det faktum nævnes, tænker jeg: Hvem har lyst til at sove i en våd sovepose? Når det er sagt, så kan dun fint klare lidt fugt og kondens. Man skal ikke vaske sin dunsovepose i søen, inden man kravler i den, men til almindeligt telt- og shelterbrug har jeg aldrig oplevet problemer – heller ikke steder med meget regn og kondens i teltet. Men det er sandt, at syntetisk isolering ikke på samme måde som dun risikerer at klappe sammen, hvis det får rigtig meget fugt, og bliver til en sammenklasket bold af våde dun. For sker det, er der ikke meget isolering at komme efter. Hvis du bruger din sovepose til at overnatte i det fri helt uden dække i form af Telt eller shelter, skal du tænke lidt mere over, om en syntetisk sovepose er bedre for dig.

Når det kommer til jakker, har det lidt større betydning, hvorvidt de bliver udsat for meget fugt – såvel fra sved, hvis man er meget aktiv, som fra regn og kondens. Skal jeg primært bruge jakken, mens jeg vandrer, vælger jeg typisk en med syntetisk isolering. Det klarer fugt bedre, men ånder samtidig noget bedre, da det skallag, der sidder yderst på jakken og beskytter isoleringen, er mindre tæt end på dunjakker. Det kræver nemlig ret tæt nylon for at undgå, at dunen stikker ud gennem materialet.

9. HVORDAN BLIVER DUNENE HOLDT PÅ PLADS?

Dun kræver indkapsling, og har man én gang prøvet at få hul på et dunprodukt, ser man, hvor hurtigt dun kan ”stikke af”. Man indkapsler typisk dunene mellem to stoflag, oftest nylon eller polyester, som er tætte nok til, at dun og småfjer ikke kan stikke sig igennem.

Overordnet set bruger man to typer konstruktion til at indkapsle dun til såvel tøj som soveudstyr: Gennemsyet og boks-konstruktion. Begge har til formål at fange dunene i mindre kamre, så de ikke bevæger sig for meget rundt. Derved undgår man kuldebroer, som er steder, hvor der ikke er dun mellem de to lag. Gennemsyet bliver brugt til de lettere/tyndere typer udstyr, hvor man syr gennem det indre og ydre stof for at skabe mindre kamre til dunene. Det gør, at man kan spare en del vægt og lave ret tynde og lette produkter. Ulempen er, at du får kuldebroer, der hvor man syr igennem. Gennemsyet bruges til f.eks. tynde sommersoveposer og jakker, der ikke er til ekstrem brug.

Til de varme produkter bruger man en bokskonstruktion, hvor man inde i posen har lavet kamre med typisk mesh eller et andet og helt tyndt materiale, så dunene bliver holdt på plads, men de to lag ikke sys sammen. Bokskonstruktion vejer noget mere og er mere besværlig at lave, men man kan lave varmere produkter, mens gennemsyet bruges til helt lette soveposer og til de fleste jakker, som ikke er til decideret vinter- eller ekstrembrug.

 

Kaare Meldgaard

Kaare Meldgaard

Kaare nyder at vandre på mange forskellige måder; i flok, med få mennesker han kender godt eller helt alene. Når han er helt alene, dyrker han sin trang til letvægts-og langdistancevandring.

Andre spændende artikler


3 tips til at holde varmen i soveposen

3 tips til at holde varmen i soveposen

20 gode råd mod myg

20 gode råd mod myg

5 TIPS TIL SOLOVANDRING

5 TIPS TIL SOLOVANDRING