Omtale

TLT SNU -5

Fiberpose med fine detaljer


TLT SNU -5

Fiberposen her egner sig til alle turene, hvor temperaturen er nede og kysse frysepunktet – eller der er lidt varmere, og man lyner en smule op. Den har nemlig en komforttemperatur på 1°C for kvinder og -5°C for mænd. Varmekraven er ikke bare en pølse, der lukker sig om halsen, som man normalt finder på soveposer.

Den er konturskåret og ligner lidt det midterste af en gabestok, når posen er lukket. Er natten lun, lyner du den bare af. Mumiesoveposen er skåret lidt anderledes end de fleste af dens artsfæller, da den er ret snæver ved hoved og hals, så der ikke er overflødig luft at bruge din kostbare kropsvarme på.

Soveposers bredeste punkt ligger traditionelt ved skuldrene men på SNU -5 er den flyttet ned til albuerne, hvor man rent faktisk er bredest, hvis man ligger afslappet på ryggen. Den såkaldte fodboks giver plads til fødderne, som jo i sagens natur stritter opad, når du ligger på ryggen. Der er desuden lidt ekstra fyld, så du kan sige farvel til kolde fødder i natten. Vægt: 1.090 gram.

Pris 1.449 kr.

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på TLT SNU -5
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på TLT SNU -5 ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
Skrevet af: Redaktionen
Den 5. juni 2023
Senest opdateret den 5. juni 2023
Læst af: 834