Nepalesisk ‘Icefall Doctor’ død

En af de oversete helte på Everest, Ang Nima Sherpa, er død 59 år gammel. Ang Nima var i årevis den ledende ’Icefall Doctor’ i Khumbu-isfaldet, der vælter ned ad Everests side til Base Camp. Isfaldet er en af de mest frygtede dele af bestigningen og den del, der har kostet flest liv på bjerget.

shutterstock_120581116_Dani.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 14. maj 2021

En af de oversete helte på Everest, Ang Nima Sherpa, er død 59 år gammel. Ang Nima var i årevis den ledende ’Icefall Doctor’ i Khumbu-isfaldet, der vælter ned ad Everests side til Base Camp. Isfaldet er en af de mest frygtede dele af bestigningen og den del, der har kostet flest liv på bjerget.

Isdoktorernes job er med stier og reb at skabe og vedligeholde en sikker passage gennem virvaret af is, hvor enorme isklumper på størrelse med højhuse og dybe gletsjerspalter skaber forræderiske forhold for bjergbestigerne. At isen konstant er i bevægelse, kræver at ruten, der bliver etableret, inden klatresæsonen går i gang, er under konstant overvågning og vedligeholdes.

Med det eksplosive antal af uerfarne eller meget lidt teknisk dygtige klatrere på Everest, ville bestigningen af verdens højeste bjerg være noget nær umulig, hvis det ikke var for isdoktorernes arbejde. Ang Nima begyndte at arbejde på Everest allerede i 1970’erne. Han døde 59 år gammel i sin hjemlandsby, Pangboche, ikke langt fra Base Camp.

Andre spændende artikler


Personlig hygiejne på vandreturen

Personlig hygiejne på vandreturen

FAQ om vinterens luner

FAQ om vinterens luner

20 råd til den gode lejrplads

20 råd til den gode lejrplads

Log ind