Om vinteren isolerer sneen Spiti-dalen fra resten af Indien. Alligevel lykkedes det fotografen Jean Baptiste Rabouan at overvære ældgamle ritualer, da han besøgte ’den hemmelige dal’ under det tibetanske nytår i februar måned.
Solen skærer sig gennem den kolde luft, ned på bjerglandsbyens indbyggere, der har samlet sig i en rundkreds på byens største, snefri plads. Med vejrbidte ansigter kigger de mod pladsens midte, hvor en pelsklædt mand med hvidmalet ansigt og høj Hue får en hel landsbys latter til at give genlyd i bjergene.
Vi er i den hemmelige dal, Spiti, i Indisk Himalaya, hvor børn og voksne fra landsbyen Llalung ser begejstret til, mens lamaer optræder i forbindelse med det tibetanske nytår.
Det tibetanske nytår, Losar, stammer helt tilbage fra den shamanistiske bönreligion før buddhismens tid. Her holdt man hver vinter en spirituel ceremoni for at fredeliggøre de lokale ånder. Dengang blev Losar holdt når ferskentræet blomstrede. I dag fejres det på den første måneds første dag ifølge den tibetanske månekalender–normalt i februar måned.
Fejringen af nytåret strækker sig over to uger og symboliserer renselse og starten på det nye år. Derfor hvidter de lokale husene, gør rent og løser alle uoverensstemmelser. Efter at have tilbragt de første dage med familien, besøger de venner, bringer offergaver til klostrene og deltager i ritualer for at jage de onde ånder væk.
Spiti er et ørkenområde på grænsen til Tibet. Dalen var på grund af grænsestridigheder mellem Kina og Indien lukket for offentligheden indtil 1992–derfor kaldes den også ’den hemmelige dal’. er gennemfører Puchen-lamaer ritualer, der er uddøde i resten af den buddhistiske verden, når de under Losar, vandrer fra landsby til landsby.
