Bliver de væk, skænker du dem ikke en tanke, men dukker de op – med al deres væmmelige væske og satans til svien – kan de forpurre selv den smukkeste vandretur. Læs her, hvordan du kommer vablerne i forkøbet.
Der er ting, der kan forpurre en ellers uforglemmelig vandretur: hærskarer af forhungrede myg; konstant regn og medfølgende mangel på udsigter; vabler. Åh, vabler – forbistrede, væskefyldte bastarder. Det er bare ikke særlig meget ved at humpe af sted med svidende smerter mellem tæerne og på hælene, men der er heldigvis en række ting at gøre for at undgå den grumme skæbne.
Og er skaden sket, har du langt større chance for at komme videre på en god måde, hvis du er rustet til dem, og ved hvad der skal gøres.
Desværre er fødder dog forfærdeligt forskellige – hvad der virker for nogle, preller af på andre, så af og til er der ikke andet at gøre end at prøve sig frem og håbe på det bedste.
Men først: Forestil dig en moden fersken. Pres tommeltotten mod den og begynd at gnubbe på den. Se frugtskindet bevæge sig med din tommeltot. Det begynder at blive rynket, inden det river sig løs og saften begynder at løbe. Det er det samme, der sker, når du vandrer, og en vabel opstår. De kan opstå på en række forskellige måder, men når det kommer til vandring, er den mest hyppige årsag, at der opstår friktion mellem den indre og den ydre overhud, og der opstår en revne. Den bliver fyldt med væske, og så har vi hele miseren.
