3500 km i Kajak til Istanbul

I vikingernes kølvand

Et vikingedokument fra år 950. En mand og hans Kajak. 3500 kilometer ned gennem Østeuropa til Istanbul. Thomas Frank har været på et alt andet end sædvanligt eventyr.

IMG_0447.jpg
Skrevet af: Tore Grønne / Foto: Thomas Frank
Opdateret den 22. dec 2021
Læst af: 8952

Et vikingedokument fra år 950. En mand og hans Kajak. 3500 kilometer ned gennem Østeuropa til Istanbul. Thomas Frank har været på et alt andet end sædvanligt eventyr.

Det er ikke noget nyt for Thomas Frank at begive sig ud på lange ekspeditioner.

Han tog engang sin Kano med til Egypten og padlede 400 kilometer ned ad Nilen. En anden gang roede han sin Kajak fra Wittenberg i det tidligere Østtyskland og hele vejen op ad Elben til Østersøen og ind ad Gudenåen til sin hjemby, Viborg.

Alligevel sniger der sig et splitsekunds tvivl ind, da han lægger kajakken i vandet i Rusland. Er det her det rigtige at gøre? Han er allerede langt hjemme fra, og det er ukendte vande, der venter forude. Men så er tvivlen væk. Thomas er klar. Han har trænet. Meget. Fået masser af kilometer i armene. Gået ufatteligt mange ture fra sit hus derhjemme med kajakken på skuldrene. I alt slags vejr. Han er klar til at følge i vikingernes kølvand og forsøge at ro sin Kajak 3500 kilometer mod syd til Istanbul.

”Det var floderne og vandvejene, ideerne flød på i gamle dage. Det var her, kulturudvekslingen foregik. Mit koncept er at tage min båd med ud i verden og følge ruterne, hvor ideer og kulturer flyttede sig fra ét punkt til et andet,” fortæller Thomas, der er teolog og til daglig arbejder som domprovst i Viborg.

Ruten til Miklagård
Da Thomas for nogle år siden fik ideen om at ro en Kajak ad floderne til Istanbul, begyndte han at studere kirkelige tekster og gamle dokumenter. Han faldt over et håndskrift fra år 950 og et andet fra år 1100, der beskrev ruten, som vikingerne fulgte på togter til Istanbul. Der blev nævnt floder som Volkhov, Lovat og Dnepr, inden Sortehavet dannede indgangsporten til Byzans, som Istanbul hed i vikingetiden.

Vikingerne kaldte byen for Miklagård – Den Store by. Sammenlignet med jernalderbyerne højt mod nord, som vikingerne satte ud fra i 700- og 800-tallet, så var Byzans en del af en højtudviklet kultur og civilisation. Den var hovedbyen i det østromerske rige. Her boede flere hundredetusinde mennesker, og bygningsværkerne var storslåede.

Næst efter Egyptens pyramider var den kristne basilika Hagia Sophia den største bygning på kloden og havde allerede stået i flere hundrede år nær Bosporusstrædet, som adskiller Europa fra Asien. De gamle håndskrifter, Thomas havde fundet, gav dog ikke en detaljeret ruteangivelse. Dengang som nu er der steder, hvor både skal bæres over land.

”Der er svenskere og nordmænd, der har forsøgt at tage turen, men det er gået i vasken. De har prøvet med store rekonstruktioner af vikingeskibe, men det kan ikke lade sig gøre. Det ældste af håndskrifterne, jeg fandt, taler om, at vikingerne ikke brugte store skibe med skjolde på siden, årer og sejl. De brugte små både, og jeg tænkte, at det ikke var langt fra at tage en Kajak,” fortæller Thomas.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Mødet med grønlænderne

Mødet med grønlænderne

Kajaktur i Sydsverige

Kajaktur i Sydsverige

Sommerski og kajak i Vestnorge

Sommerski og Kajak i Vestnorge