Camino Frances

Hvad betyder det for oplevelsen, at stort set alle vandrere har det samme mål?

”Folk har måske det samme mål i Santiago, men det er tydeligt, at de har forskellige formål. Nogle har slået op med kæresten, andre skal finde deres plads i livet, komme overens med forholdet til deres far osv. Når man fysisk kommer i mål i Santiago, får man at vide, at det først er nu, den rigtige pilgrimsrejse starter. Målet er en udviklingsproces. Det giver en andægtighed. Man bliver en del af noget større, og der er et kristent touch, uden at det bliver for meget. Det handler om nogle værdier, som jo også passer meget godt ind i friluftslivet – at være hjælpsom og have øje for hinanden for eksempel.

Man samles på Caminoen, og alle ved, at de andre vandrere på en eller anden måde reflekterer. Og det bliver der snakket om. Der er et meget åbent miljø, men man kan også gå alene og være i fred. Det er der fuldstændig respekt for. Det overraskede mig, hvor afslappet det hele var. Det er meget roligt. Meget venligt. Jeg havde hørt, at der var lidt konkurrence om at komme frem til herbergerne, men det var enormt behageligt. De lokale var også venlige. Det hele var mildt, hjælpsomt og tilgængeligt.” 

Hvad betyder det historiske vingesus for oplevelsen?

”Det historiske perspektiv er vildt, og sætter man sig ind i apostlen Jakob, dykker ned i historien, forstår symbolikken i muslingeskallerne osv., så giver det en ekstra dimension til oplevelsen. Det gør også noget for det reflektoriske, når man kommer i mål. Vi fik nærmest tårer i øjnene. Man bliver rørt, og den der meget ydmyge tilgang appellerer til noget inden i én. Det betyder selvfølgelig noget for de meget kristne, men det er samtidig et mindset, man besøger. At være hjælpsom over for sin næste. Det er ikke noget, jeg har oplevet på samme måde andre steder, hvor det selvfølgelig heller ikke er så iscenesat.” 

Er der noget særligt ved Caminoen, som opfordrer til refleksion?

”Vi fik at vide af en 21-årig dansker, at vi fokuserede helt forkert. Vi brokkede os til at starte med lidt over, at der var klistermærker på skilte og graffiti på mure, men han spurgte, om vi ikke havde læst, hvad der stod? Det er sjove, motiverende citater fra folk. Kærlighedserklæringer. Vi kom ind med 4-bussen og havde nogle forventninger. Vi fokuserede på landskabet, som var lidt Danmarksagtigt med marker, marker, marker og lidt skov. Men når det er sådan, er der kun en vej at gå: indad. Konceptet bag selve pilgrimsvandringen gør også noget. Går man hele Camino Frances, samler man i starten en sten op. Den repræsenterer ens byrde. Man bærer den så til halvvejs på ruten, hvor man lægger den på turens højeste punkt. For herfra bliver det lettere. Det er også hele næstekærlighedsprincippet. Og det at tilværelsen bliver simpel. Man tænker over livet derhjemme. Det er rart for krop og sind at komme ned i tempo i stedet for at sidde derhjemme i en firkantet kasse og kigge på en firkantet kasse og køre rundt i en firkantet bil.”

Hvorfor skal man vælge Caminoen frem for andre vandreruter – hvor der måske er færre mennesker og flottere natur?

”Man kommer også ned i hastighed ved at gå Kungsleden og kan få lidt af den samme proces, men på Caminoen får du bare en masse hjælp undervejs. Har du lyst, kan du dele tankerne med andre vandrere – det kan facilitere processen. Du kan også gå alene i tre dage, hvis du har brug for det, men der er et fællesskab, hvor du kan møde folk, du har noget til fælles med. Eller du kan blive udfordret. Man skal også gå Caminoen, hvis man kan lide tanken om at gå en rigtig stor klassiker – at få hele historien med. Det kan noget at prøve det. Du kan jo også løbe et maraton for dig selv i Dyrehaven, men det er noget andet at løbe Copenhagen Marathon. Der er en stemning, og det giver noget energi. Der er nogen, der hepper på dig undervejs. Sådan er det også på Caminoen. Og du kan altid springe en etape over og få en pause. Du skal bare gå over 100 km for at få pilgrimscertifikatet.”

Hvem skal tage ned og vandre på Caminoen?

”Der er flere, det er oplagt for. Caminoen er oplagt for begynderen, som måske ikke kender sig selv vildt godt vandremæssigt, men gerne vil prøve sig selv lidt af og gå en lang tur. Det er helt oplagt, og der er så meget at hente. Caminoen er også perfekt til dem, der gerne vil forlænge sæsonen – også dem med mere vandreerfaring – og som vil have lidt sol og varme, kulturhistorie og god mad. Dem, der gerne vil have en vandreoplevelse, men også en ferie. Caminoen er også oplagt, hvis man har noget, man skal have styr på inde  i sig selv. Hvis man skal tage en stor beslutning. Hvis man har brug for at bruge tid på sig selv.”

Hvem skal ikke vandre på Caminoen?

”Hvis du er vild med sneklædte toppe i Alperne og store udsigter til landskaber som de norske fjelde eller Himalaya, så er det ikke turen for dig. Caminoen kommer ikke i nærheden af de steder rent naturmæssigt. Der skal man bare være helt ærlig: Er man ude efter det naturmæssige drama, så får man det ikke på Caminoen.”

Hvem kan vandre Caminoen?

”Det kan nærmest alle. Kan man gå, kan man gå Caminoen. Vi så børn. Skoleklasser. Gamle folk med stok. Du kan gå Caminoen uden en rygsæk; du skal bare have en lille flaske vand i hånden. Du bestemmer selv, hvor langt du går om dagen, og man kan gå korte etaper. Du kan godt komme ned og gå omtrent 10 kilometer om dagen. Derudover vandrer man en del på asfalterede veje og ellers på rigtig fine grusveje eller skovstier. Det er et meget fint underlag, og man har ikke engang brug for vandrestøvler. Det er vigtigere med udluftning til fødderne.”

Hvordan er det at nå frem til katedralen i Santiago?

”Det var rørende for os begge to – overraskende rørende – selvom vi kun havde gået en lille del af Caminoen. Man kommer frem til den kæmpestore og meget flotte katedral. Det historiske vingesus og det religiøse i det hele rammer én. Det med at komme ind og få beviset er blevet lidt automatiseret, men at komme ind i kirken, dét gør noget. Det er meget anderledes end på andre vandreruter, og hele Camino-mindsettet rammer en. Du har gået i dagevis ude på landet, og så kommer du frem til byen og i mål i en kirke. Man skal have rygsækken og hatten af. Folk sidder og beder. Der er noget respekt og ydmyghed, som rammer en. Noget meget menneskeligt. Det får noget frem i én, man måske ikke er så meget i kontakt med i hverdagen. Man bliver ramt af højtideligheden.”

Gode råd til Caminoen

Kom af sted om morgenen, gerne inden klokken 9.00. Så skal man ikke gå sidst på eftermiddagen, hvor det er varmt, og de andre er kommet i mål for dagen.
Husk at holde de små pauser. Det hjælper vildt meget lige at få skoene af i et par minutter. Få noget luft til fødderne. Holde temperaturen nede.
Husk at få drukket vand. Du kommer lynhurtigt bagud på væsken – og måske får du også en øl til frokost. Brug evt. en CamelBak, så du nemt kan drikke, mens du går.
Vælg ydersæsonerne – forår og efterår – for at slippe for varmen og de mange mennesker.
Husk kontanter. Der er steder, også enkelte overnatningssteder, hvor du kun kan betale kontant. Tag nogle euros med, både sedler og lidt småmønter, til en kaffe og automaterne undervejs.
Husk at vandreskoene skal være et nummer større, end dem du går i derhjemme. Dine fødder svulmer i varmen.

Muslingeskallen

Man ser den overalt på Caminoen – muslingeskallen. Den er på skilte, rygsække, halskæder, billeder og husmure. Men hvad symboliserer den egentligt? Jo, linjerne i skallen symboliserer de mange ruter, pilgrimme vandrer for at nå frem til det samme mål. Traditionelt kunne man samle muslingeskallen op, når man nåede Atlanterhavskysten ved Finisterra efter turen til Santiago var overstået, og derudover er der forskellige historier om, hvordan muslingeskallen blev symbolet på Caminoen. En legende involverer en ridder, der faldt i vandet fra en klippe, netop som Jakob sejlede for. Ridderen kom dog uskadt op ad vandet – dækket i muslingeskaller. Et mirakel. En anden lignende legende fortæller om en brud, hvis hest galoperede ind i bølgerne med hende på ryggen – og hvordan hun uskadt kom op ad havet dækket i muslingeskaller, netop som Jakob sejlede forbi.

Jakob og graven i Santiago

På dansk er Caminoen også kendt som Jakobsvejen, da den er opkaldt efter apostlen Jakob. Han var en af Jesu 12 disciple, ligger efter sigende begravet under den store katedral i Santiago og bliver anset for at være den første martyr blandt Jesus’ disciple. En legende fra 600-tallets Spanien lyder, at han drog til Spanien for at sprede Jesus’ ord. Efter at være vendt hjem, blev han henrettet omkring år 44 efter ordre af kong Herodes Agrippa I, der var romersk statholder i Judæa. Herefter blev han både pilgrimmenes som Spaniens skytsengel. Efter sin henrettelse skulle hans lig nemlig på mirakuløs vis været blevet sejlet til Spanien i en båd ført af engle. På kysten blev Jakobs lig så omsluttet af en stor sten, der senere tog form som en kiste og blev trukket bag okser til det, der blev til byen Santiago. Her fik han endelig ro. Pilgrimme flokkedes snart til graven, og i det 12. århundrede var katedralen i Santiago lige så populært et pilgrimsmål som Rom og gravkirken i Jerusalem. Det varede ikke ved, men i 1980’erne begyndte vandrere igen at følge den oldgamle pilgrimsrute.