Når efteråret afløser sommerens til tider trykkende hede på grænsen mellem de to sydstater Tennesee og North Carolina, betyder det klar, sprød luft, gyldne blade, der knaser under støvlerne og udsigt ud over uendelige bjerge med træer i strålende efterårsfarver.
Der er masser af muligheder for at opleve parken gennem vinduet i bilen, hvilket de fleste gør, men det er selvfølgelig ude på stierne, de store oplevelser ligger på lur. Og det er, hvad enten du er til kortere halv- eller heldagsture eller vil ud med teltet og proviant til adskillige dage på nakken. For her er rigeligt af stier at vælge mellem.
De kortere er lette at følge, vel beskrevne og afmærkede og leder dig til alt fra strømmende vandløb og brusende vandfald til de store vistapunkter, hvor bjergene folder sig ud, til de fortager sig i horisonten. Selvom der er mange besøgende i parken, så er det ikke svært at komme væk fra dem – især ikke hvis du er til backcountry hiking, som amerikanerne siger.
Her kan du være heldig (eller uheldig, alt efter hvordan du ser på den slags) at støde på en bjørn, så husk at læse op på, hvad du gør, hvis det skulle ske. I bjergene, der er en del af en af verdens længste bjergkæder, The Appalachians, anslår man, at der lever omtrent 1500 bjørne.
Da det varierer med højden, hvornår bladene skifter farve, er der et forholdsvist langt vindue, hvor man kan opleve efteråret i Great Smoky – det starter allerede i midten af september og varer helt ind i november. Normalt bliver midten af oktober til starten af november dog betragtet som den smukkeste tid i parken.
