Klumme: Rodløs & rastløs?

IMG_9539.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 05. dec 2016

”Hvad er det med den rastløshed? Bliver du ikke rodløs?” 
De to spørgsmål har fulgt mig, siden jeg for 13 år siden startede livet som min egen form for nomade. Stemmelejet er bekymret, ansigtsudtrykket det samme. For ville det ikke være forfærdeligt ikke at have rødder? Og indebærer rastløshed ikke, at man aldrig stiller sig tilfreds?

Siden 1999 har jeg været lige så ude af Danmark som i Danmark, og kigger jeg på det seneste år, kan jeg på sin vis godt forstå spørgsmålene. Året har budt på syv måneder på cykel og til fods i Himalaya, en tur på tværs af USA i en bil uden nummerplade (den blæste væk 9000 kilometer inden målet i San Francisco, så jeg malede nogle tal på et stykke pap og klistrede den bag på den nedslidte maskine), to kortere ophold i Danmark, fire måneder i San Francisco.

De seneste par uger har jeg opholdt mig på en ranch langt pokker i vold ude i den amerikanske ørken i Arizona, ikke en nabo i sigte, og bortset fra klapperslanger, ørkenskildpadde, fugleedderkopper og voldsomme tordenstorme med næsten konstante lyn er der ingen forstyrrelser.

Så ja, mit liv er omflakkende rent geografisk. Men rodløst? Nej, det synes jeg ikke. At være rodløs er ikke at føle sig hjemme noget sted, ikke at have et fast holdepunkt i tilværelsen. Jeg føler mig hjemme i Danmark, Indien og USA. Mit holdepunkt er ikke begrænset til en geografisk plet, men jeg har solide, stærke rødder, uden at de dog er groet fast.

Og hvad er rødder egentligt? Er det hus, have og hæk, så har jeg dem ikke (og ønsker dem heller ikke). Er det nære menneskelige kontakter, er det helt anderledes. Og det pudsige er, at jo mere jeg er ude af landet, jo længere tid synes jeg at bruge med for eksempel mine forældre, søstre og deres familier.

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

IMG 9566

Vi besøger hinanden i ugevis i stedet for et par dage af gangen og har faktisk mere tid sammen, end da jeg boede tre timer borte. Og at snakke i telefon er jo altså det samme, hvad enten der er tre timers kørsel eller ni tidszoner mellem telefonerne.

Men hvad med rastløsheden? Den indebærer, at man er ude af stand til at slappe af eller koncentrere sig om noget i længere tid. Men behøver man opholde sig på den sammen adresse, for at der er en rød tråd, der går gennem tilværelsen? Nej, vel.

Jeg rejste gennem Himalaya for at researche en bog, og jeg tog til USA for at være sammen med min kæreste, og nu jeg sidder i ørkenen og skriver bogen, som jeg på startede i San Francisco.

Lokaliteterne er nye, de skifter, men den røde tråd er gennemgående. Ikke at være bundet til et sted, betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er fokus, retning og mening. Så nej, jeg er ikke rodløs, og den der med rastløsheden, den er misforstået. Jeg har det faktisk rigtig godt, tak.

Andre spændende artikler


Blandt rednecks i USA

Blandt rednecks i USA

Gå gennem luften over kløften

Gå gennem luften over kløften

Project Trumpmore: Vil du se Trumps ansigt smelte?

Project Trumpmore: Vil du se Trumps ansigt smelte?

Log ind