Bogen ‘Den yderste grænse’ er baseret på podcasten af samme navn. I en lang række kapitler fortæller museumsinspektører, journalister, forfattere og eventyrere om alverdens vilde ekspeditioner og eventyrere. Opdag Verdens Tore Grønne har skrevet et af kapitlerne, som du kan læse her.
Annie Londonderry blev overfaldet af franske banditter, da hun cyklede jorden rundt i 1894-1895. Hun blev næsten mejet ned af et godstog. Jagtede bengalske tigere i tropenatten med en indisk prins. Så kolonner af fanger i Sibiriens vejkanter. Blev skudt i armen. Faldt gennem isen på en frossen flod. Blev arresteret og udsultet. Så en japansk vagt henrette en kinesisk fange foran hendes øjne – og drikke blodet af den døde krop, mens musklerne stadig skælvede.
Eller gjorde hun?
Historien om den første kvinde i verden, der rejste jorden rundt på – og med – cykel, er vild. Og store dele af den er løgn.
Historien starter her: To rige gentlemen i Boston væddede med hinanden om, hvorvidt en kvinde kunne starte uden en cent på lommen, cykle jorden rundt på 15 måneder og tjene 5.000 dollars undervejs. Samtidig udlovede de 10.000 dollars i præmie til den kvinde, der klarede udfordringen og dermed afgjorde væddemålet – ca. 2 millioner nutidige danske kroner.
Det var den historie, Annie præsenterede, da hun i juni 1894 satte af sted fra Boston på en jernhest uden gear, uden en dollar på lommen, men bevæbnet med en pistol med perlemorsskaft.
Aviserne elskede historien. Jordomrejser solgte aviser, og Annies historie var exceptionel. Uhørt. Nogle eksperter mente ikke, at kvinder overhovedet burde cykle; deres fysik var for skrøbelig. Andre mente, at det var moralsk forkert, da kvinder kunne få en vis tilfredsstillelse ved at gnubbe underlivet mod sadlen. Og hvad med beklædningen? Ordentlige kvinder gik med korset og lange kjoler. De havde ikke personlige ambitioner ud over at tage sig af mand og familie.
Annie var komplet ligeglad. Hun havde mand og tre børn, men tørstede efter eventyr. Hun efterlod såvel dem som sit eget efternavn, Cohen Kopchovsky, derhjemme. I stedet betalte mineralvandsfirmaet Londonderry hende for at bruge deres navn. Som en anden superhelt efterlod hun den ’gamle’ Annie derhjemme og satte ud som en ny.
”10.000 dollars er mange penge, og jeg ved, at jeg løber en stor risiko og måske aldrig ser mit hjemland igen. Men, dødens grimme skygge lurer altid over på én, og mine chancer for ikke at komme helskindet hjem, er ikke store nok til at afholde mig fra at foretage eksperimentet,”
