Mont Blanc har været en kilde til fascination og eventyr for generationer af bjergbestigere og naturelskere. Dette ikoniske bjerg har en rig historie, der spænder over århundreder og har formet udviklingen af bjergbestigning.
På trods af den formidable højde på 4.809 meter og udfordrende terræn, fascinerede Mont Blanc allerede i det 18. århundrede bjergentusiaster. Rejsende og opdagelsesrejsende forsøgte at nå toppen, men det var først i 1786, da Jacques Balmat og Michel-Gabriel Paccard, med stor viljestyrke og mod, nåede bjergens spidse og blev de første til at dokumentere deres bestigning. Denne bedrift markerede begyndelsen på Mont Blancs betydning som et bjerg, der var værd at udforske.
Bjergets navn, "Mont Blanc," som betyder "Hvid Bjerg," er en hyldest til sin sneklædte top. Dette navn blev allerede brugt i det 18. århundrede og har siden været synonymt med majestæten i de franske alper.
Efter den første bestigning fortsatte bjergbestigere med at udforske Mont Blancs udfordringer og skønhed. Ludvig Balmat, der havde været en del af den første bestigning, og den schweiziske naturforsker Horace-Bénédict de Saussure var blandt de mest bemærkelsesværdige tidlige opdagelsesrejsende, der bidrog til vores forståelse af bjergene og ikke mindst Mont Blanc.
I løbet af det 19. århundrede voksede interessen for bjergbestigning i Europa. Mont Blanc blev et trækplaster for alpin turisme, og Chamonix blev et centrum for rejsende og eventyrere.
Mont Blanc er også stedet for den første dokumenterede vinterbestigning af et alpint bjerg. Denne dristige bedrift blev udført af Henry Duhamel og d'Humières i 1786 og banede vejen for vinterbestigninger i bjergene.
