Info og fakta om Frankrig
Frankrig! Hjemland for frøædere, små mænd med stort, busket moustache og et baguette under armen samt mere end 400 oste. Hjemland for store forfattere og filosoffer samt udgangspunkt for vestligt demokrati.
Og hjemland for aktiv ferie-elskere. Frankrig er trods hovedstadens Paris’ evindelige forsøg på at skræmme turister væk et gæstfrit land og et rent paradis, når du skal have rystet kontorstøvet af dig. For la France byder på mangfoldige muligheder for aktiv-ferie på ski, på gåben eller på den tohjulede.
Frankrigs landskab er meget varieret og består af både højland, lavland og bjerge, store og frugtbare agerbrugsområder, der dækker omkring halvdelen af landet, og som har gjort det til et af de mest opdyrkede i Europa; enorme skovområder – ca. 25 % af Frankrig er dækket af skov – og bjergområder er der adskillige af.
Blandt andre de barske og vilde Pyrenæer, der skiller franskmændene fra spanierne; de blødere og frugtbare Alper, som Frankrig deler med schweizerne og italienerne, og hvor Vesteuropas højeste bjerg, Mont Blanc, knejser; og det gamle vulkanområde Centralmassivet, der ligger uforstyrret midt i landet.
Endelig er Frankrig gennemskåret på kryds og tværs af floder, hvoraf de fire største er Rhône, Seinen, Garonne og Loire. Variationerne i landskabet har gjort Frankrig til et mekka for folk med hang til aktiv ferie, hvad enten man er interesseret i bjergvandring eller –klatring, skiløb, cykelture og mountainbiking eller kano og kajak.
Hvornår skal jeg rejse til Frankrig?
Kan man på én og samme tid være et nordeuropæisk og sydeuropæisk land?
Det kan man i princippet godt, når landet hedder Frankrig. Landet optager en god del af det europæiske kontinent og strækker sig fra det kolde Atlanterhav – der blot lige skiller franskmændene fra arvefjenderne les boeufs, som the froggies kalder dem – til det noget varmere Middelhav, hvor du finder kilometerlange strande, svajende palmer og enorme rododendrontræer.
Derfor kan det være vanskeligt at angive, hvornår det er mest fornuftigt at tage af sted, når nu vejret kan tilfredsstille alle lige fra de kuldskære til dem, der elsker en udfordring.
I Frankrig er der hele tre typer klima: Det tempererede kystklima vestpå stærkt præget af Atlanterhavet og lune vestenvinde. Centralt samt østpå er landet præget af et fastlandsklima med store forskelle på sommer- og vintertemperaturer. På mange måder kan vejret her minde om det danske.
Forskellen er dog, at somrene er længere, og udsvingene i temperaturer og vejrforhold er knap så voldsomme, som de kan være herhjemme.
Endelig er klimaet i den sydlige del af Frankrig ved Middelhavet subtropisk og præget af solrige somre og regnfulde, men aldrig helt kolde, vintre. Derfor: Et godt, allround bud er at lægge sin rejse til Frankrig fra forårsmånederne til et stykke ind i efteråret.
Vintersæsonen er nu ikke noget, man skal snyde sig selv for, for der er rig mulighed for diverse sneaktiviteter i bjergområderne syd- og østpå – og Paris er fascinerende under den overdådige og til tider kitschede juleudsmykning. Trods svigtende snefald de senere år, er landet stadig overrendt af ski- og snowboardfolket.
Rejsen til og fra Frankrig
Fra Kastrup eller Billund er det en ren leg at komme til Paris eller en af de andre storbyer i Frankrig.
Priserne kan variere voldsomt. I skrivende stund kan man få en returbillet til Paris fra København fra små 700 kroner til vanvittige 6278 kroner – for samme rute og samme tidsrum.
Med bussen kan du ligeledes komme til stort set alle større byer i landet med bussen, men det kan være knap så komfortabelt at sidde mange timer i træk.
Til gengæld er priserne overkommelige, men overvej, om tiden brugt i bussen kunne bruges på et par timers ekstra arbejde, der betaler en komfortabel flyrejse.
Rejsen rundt i Frankrig
Frankrig adskiller sig ikke stort fra andre europæiske lande, når det kommer til lokal transport: Det er der, og det fungerer. Der flyver indenrigsfly fra Paris til omkring 50 franske byer, og togene klarer resten.
Man skal ikke snyde sig selv for at prøve verdens hurtigste tog, TGV, der kan nå en topfart på over 300 km i timen, og som har destinationer over stort set hele landet.
I Paris er metroen et uundværligt redskab i kampen for at komme rundt, og hele byen er kædet sammen af det underjordiske jernbanenet på 13 linier, der er et af verdens ældste.
Billetprisen er cirka den samme som herhjemme, og man kan købe et carnet med 10 styks til en lidt billigere penge.
Befolkning, kultur og religion
Franskmænd. Der er utallige meninger om de højtråbende, arrogante, forfængelige, utilnærmelige, vindrikkende, baguetteædende og ostehørmende franskmænd.
At de har fået ry for at være arrogante, skyldes nok to ting: Først og fremmest er franskmændene meget stolte af deres nationale identitet. Med revolutionen i 1789 lagde folket kimen til de menneskerettigheder, vi kender i dag, og landet kan fremvise en lang række af intellektuelle, forfattere og filosoffer, der stadig præger den vestlige kultur og filosofi.
Derfor er det måske knap så underligt, at mange franskmænd betragter deres hjemland som det intellektuelles højborg og derfor ofte kan reagere med fjendtlighed over for kulturelle påvirkninger fra specielt den engelsksprogede front. Men derudover er det muligt, at man betragter franskmænd som arrogante, fordi man mestendels har været i kontakt med storbymennesker, hvor Paris brillerer i toppen af arroganceskalaen. For man må endelig ikke forveksle pariserne med resten af den franske befolkning, der er nysgerrig, afslappet og relativt imødekommende.
Befolkningen består af lidt mere end 62 mio. mennesker, hvoraf de 10 bor i Paris og de omkringliggende forstæder. Befolkningen er primært fransk, trods det højreekstremistiske parti, Front Nationales utallige forsøg på at overbevise folk om det modsatte. Enkelte etniske grupper er der trods alt blevet plads til, specielt fra Frankrigs tidligere kolonier i Nordafrika: Tunesien, Marokko og Algeriet, hvorfra en del af de ca. 8 % indvandrere kommer.
Det officielle sprog i Frankrig er fransk, men fra tid til anden hører man andre toner i lyd- og gadebilledet. Arabisk er ét af dem, og man hører det primært i Paris og Marseille samt andre større havnebyer, hvor mange fra de koloniserede lande længere sydpå bosætter sig i håb om en bedre tilværelse.
I resten af landet er der flere regioner, der stadig holder fast i det lokale sprog: Tysk – eller alsacisk – i Alsace, bretonsk i det nordvestligste hjørne, baskisk og katalansk ved grænsen til Spanien, provencalsk syd for Alperne samt korsikansk på den bjergrige ø et godt stykke ude i Middelhavet.
Religion spiller en væsentlig rolle for langt de fleste franskmænd, hvoraf 81,4 % er romersk-katolske, 6,9 % muslimer, 1,6 % protestanter, 1,3 % jøder, mens resten er af en helt femte eller sjette overbevisning.
