De klynger sig til rustne kæder over lodrette fald. De får spaghetti-ben og overbelastede knæ. Men belønningen er svimlende, smukke udsigter til utallige bjerge, dale og søer, fred på stierne og hygge i komfortable bjerghytter. Tag med otte raske gutter til Korsika og den legendariske vandrerute, GR 20.
Vi lander i Calvi lufthavn, der byder os velkommen med solskin og 19 grader. Midt i oktober er det en meget varm velkomst for otte danske fyre, der kommer lige fra det danske efterår. Claude møder os med sin taxi, en minibus.
Flere busruter er indstillet uden for sæsonen, så hjemmefra har vi bestilt et taxiselskab til at køre os fra lufthavnen til startstedet for den vandrerute, vi er kommet for, og hjem igen fra slutstedet. Claude tilbyder at opbevare vores hjemrejsetøj og andre småting, før hans minibus stopper på en grusvej i udkanten af Calenzana.
Planen er at overnatte på det lokale gîte – et lokalt vandrehjem, men det er lukket. Vi får lov at benytte den smukke gårdhave, der er beplantet med lave, skyggegivende træer. Her kan vi sidde og nyde oktober-solens lune stråler, samtidig med at vi indtager det sidste civiliserede måltid. Kan det blive meget bedre?
I Lapland på denne årstid havde vi siddet i dunjakker og klapret tænder. Her på Korsika kan vi sidde i T-shirts og drikke kolde øl, inden turen begynder. Vi sover endda under åben himmel den første nat.
Fjerdedagen står i nervernes tegn.
