Nationalparker i Pyrenæerne

Dag 1: Candanchú - Refuge de Pombie (15 km / 6 ½ time)

Ved ankomst til Candanchú med bus eller bil fra enten Spanien eller Frankrig kan du starte turen med at overnatte på Hostel Valle de Aragon.

Vil du bare afsted, lægger du fladt ud: Følg en asfalteret vej mod Astún ski-resort. Forlad her asfalteret vej og stig brat mod den lille sø Ibon del Escalar, hvor der er fremragende teltpladser.

Overvej en overnatning her før du fortsætter mod Col de Moines og de spektakulære timer der venter derefter inde i selve Parc National des Pyrénées. Nyd den vilde udsigt over Pic du Midi d’Ossau fra Col de Moines!

Efter et solidt fald til Cabane de Cap de Pount og endnu en (brat!) stigning mod Col de Peyreget ligger Refuge de Pombie ved siden af Lac de Pombie. Det er muligt at ligge i telt ved siden af refugiet. Bemærk at refugiet grundet COVID-19 ikke tillader vandrere adgang indenfor, som ikke overnatter i refugiet.

Dag 2: Refuge de Pombie - Refuge de Larribet (15.5 km / 8 timer)

Efter et langt, blødt fald fra Refuge de Pombie følger en brat stigning til Passage d’Orteig. Ønsker du at overnatte mellem Refuge de Pombie og Refuge de Larribet er der enkelte teltpladser ved Lac d’Arrious i knap 2260 meters højde.

Efter Lac d’Arrious følger spektakulære Passage d’Orteig – som man ikke bør benytte sig af i dårligt vejr. Brug i stedet den nordlige alternative rute til Refuge d’Arrémoulit.

På ruten mellem Refuge d’Arrémoulit og Refuge de Larribet følger endnu en stigning til Col du Palas og Port du Lavédan. Her er navigationen særligt svær. For længe siden er der malet hvide markeringer på klipperne, som er forsvundet med tiden.

Prøv at følge de markeringer, der stadigvæk kan ses! Mens Col du Palas er til at finde, er Port du Lavédan blot en ekstremt smal og stejl åbning i bjergkammen – pak vandrestavene væk og brug hænderne til at komme op. Når du først har begivet dig over de efterfølgende snefaner, er dagens udfordring til gengæld også overstået!

Som belønning kan du prøve den urimeligt lækre omelet på Refuge de Larribet. Med ost og frisk salat (!).

Dag 3: Refuge de Larribet - Refuge Wallon (18 km / 8 ½ time)

Efter et par rolige timer med først et blødt fald til en lille hytte og siden en stigning ad god sti til Col de Cambalés, venter en vild tur ad stejle snefaner. Når du først har klaret sneen, er turen mod selve Refuge Wallon dog nem. Tag eventuelt et bad i smeltevandssøerne på vej mod refugiet.

De første par kilometer af morgendagens rute byder på glimrende teltpladser langs floden Gave d’Arratille.

Dag 4: Refuge Wallon - Refuge de Bayssellance (14 km / 7 ½ time)

En overskuelig dag med god sti og garanti for at møde andre mennesker, om man kan lide det eller ej. Nord-siden af Vignemale-bjerget er et vildt syn i al slags vejr, og teltpladserne er gode foran gletjseren, hvis ikke man har travlt med at komme hele vejen til Baysellance og bestigningen af Vignemale.

På nordsiden af gletsjeren er der udover gode teltpladser også mulighed for at benytte sig af Refuge d’Oulettes. Dagens tre pas er alle meget vejrudsatte, men tæt befærdede.

Ekstra dag: Bestigning af Vignemale (7 km / 4-5 timer alt efter snekvalitet og menneskemængder)

Bestigningen af Vignemale-bjerget gøres bedst om eftermiddagen, hvis man vil undgå den horde af (dags-) turister, der kommer om morgenen – dette kræver dog, at man er helt sikker på, at vejret holder! Er man den mindste smule i tvivl, eller ændrer vejret sig til det værre i løbet af opstigningen på gletsjeren, bør turen udsættes til morgenen efter.

Ønsker du at leje såkaldte cramponer (pigge, der kan påsættes vandrestøvler som en ekstra ”sål”) eller isøkse, kan du gøre det på Refuge de Bayssellance for et overskueligt beløb – 7 euro pr. par i 2021-priser.

Dag 5: Refuge de Bayssellance  Gavarnie (17.5 km / 5 timer)

En nem tur ad befærdede stier – kan slås sammen med bestigningen af Vignemale, hvis man har tid og lyst på dagen. Om eftermiddagen kan turen ned til selve Gavarnie blive alvorligt varm, hvorfor man bør huske rigeligt med vand.

I Gavarnie venter alskens glæder fra supermarkedet. Og lidt for mange turister til Johannes og min smag.

Fortsæt eventuelt videre på morgendagens rute til udmærkede (og gratis) teltpladser ved Refuge des Espuguettes.

Har du ikke behov for at udforske det finere franske køkken, men blot for at få tilfredsstillet din ”hiker hunger” kan en lille restaurant med gult tema anbefales. Beliggende umiddelbart ved siden af byens borgmesterkontor serverer restauranten - som desværre ikke er til at finde på internettet – halve grillkyllinger med pommes frites og mayonnaise til blot 15 euro. Et fund i en by, der ellers er præget af lige dele bredskyggede solhatte og turistfælder!

Dag 6: Gavarnie - Héas (18 km / 6 ½ time)

En overskuelig dag, når først den bratte opstigning fra Gavarnie til Hourquette d’Alans er overstået. Efter passet venter nemme kilometer gennem Vallé d’Estaubée og potentielt en rolig nat i en blød seng på det charmerende Auberge de la Munia, hvor man også kan slå telt op før morgendagens strabadser.

Dag 7: Héas - Parzán (27.5 km / 10 timer)

Turens længste dag i både kilometer og tid. Stien er dog med få undtagelser nem at følge, og har man tid og lyst kan en nat i telt ved Lacs de Barroude (midt på dagens rute) anbefales – et imponerende sø-delta, der både i godt og dårligt vejr leder tankerne over på fantasy-universer, drager og andre magiske skabninger.

Overvej at fortsætte på en smule af morgendagens rute efter eventuelt at have købt mad i Parzan; langs Barranco de Urdiceto ligger adskillige gode teltpladser med adgang til vand.

Dag 8: Parzán  Refugio de Viados (13 km / 6 ½ time)

Dagen starter med et langt stykke på først asfalt- og siden hen grusvej.

Efter en stigning på over 1200 højdemeter til Paso de los Caballos følger et blødt fald mod Collado de las Collas. Efter regn kan området mellem de to pas være både glat og vådt!

Refugio de Viados byder på en smuk udsigt over enorme Pico de Posets og nedlagte sæterbrug, mens Camping El Forcallo giver mulighed for teltovernatning kombineret med et varmt bad.

Dag 9: Refugio de Viados  Refugio de Soula (11 km / 6 timer)

Efter en blød start på dagen ad stier, der følger vandreruten GR11, følger pasovergangen gennem Port d’Aygues Tortes, som kræver brug af både hænder og føder – og under alle omstændigheder forudsætter godt vejr. Overvej at sove i telt ved Lac des Isclots, 5 kilometer inde i morgendagens rute; Refugio de Soula ligger for foden af et nedlagt mineanlæg, og er ikke det mest charmerende sted.

Har du allerede tidligt på dagen besluttet dig for at gå helt til Lac des Isclots, bør du overveje at gå højruten rundt om Pic de Quartau i stedet for at følge floden La Neste de Clarabide til Refuge de Soula. Højruten fremgår af ethvert godt GPS- og papirkort over området.


Dag 10: Refugio de Soula - Refuge de Portillon (16 km / 7 timer)

Endnu en dag, der kræver godt vejr og årvågenhed. Pasovergangene Col des Gourg-Blancs Col de Pluviométre er præget af store mængder sommersne og sti, der er svær at følge. Når det er sagt, er vandreturen legendarisk; skyernes leg mellem sneklædte pasovergange, turkisblå gletsjersøer og højfjeldssol gør i dag til en af turens absolutte højdepunkter.

Dag 11: Refuge de Portillon - Hospital de Benasque (10 km / 5 timer (6-7 timer inkl. bustur og ventetid for at nå helt til selve Benasque)

I dag følger rutens højeste pas: Col Inférieuer de Literole i over 2900 meters højde. Stor årvågenhed er påkrævet på passets østlige og ekstremt stejle side: Er det muligt for snemængderne, bør man holde så langt syd-øst, man kan efter selve passet og følge klipperne ned.

Overvej at sove i telt umiddelbart nedenfor passet – en sidste nat i det gudesmukke, men golde landskab, før Benasque og Hotel Solana venter!

Fra Hospital de Benasque kan man køre med bus til selve Benasque eller forsøge at få et lift. Det sidste virkede for os. Aneto-bjerget kan bestiges fra Benasque, hvilket dog kræver, at man har en ekstra dag i sit program.

For kontaktinformation på refugier og campingpladser se afsnittet ”Overnatning”.