Vandretur gennem duftende maki og Korsikas rå bjerge

En bid af GR 20
Vi er lige ankommet til det tidligere skisportssted Haut-Asco i Asco-dalen mellem byerne Calenzana og Vizzavona på den nordlige del af Korsika. Det er mellem disse to byer, at de mest udfordrende strækninger af øens 180 kilometer lange og mest legendariske vandresti, Grandes Randonnées 20, findes.

GR 20, som højruten også kaldes, løber diagonalt ned igennem øen, og tager omtrent 15 dage at fuldføre. Store dele af ruten er ifølge vores research ikke nogen søndagstur.

Vi spænder støvlerne og fylder vores camelbags op med vand fra en udendørs post der er sat op henne ved teltpladsen. Flere vandrere sidder i teltenes indgangspartier og inspicerer deres fødder for vabler.

Mange af dem ser lidt forpjuskede ud efter flere dage på farten. Modsat mange af dem vi møder, har vi valgt at dele ruten op i udvalgte dagsture, og dermed gøre vandreoplevelserne til et mere overkommeligt projekt.

Foran os tårner det 2706 meter høje Monte Cinto, Korsikas højeste bjerg, sig op mod en blå himmel. Her i juli er der overraskende nok stadig enkelte stædige ansamlinger af sne at se nær toppen.

Derfra skulle man på en klar dag ifølge bartenderen på herberget kunne se helt til Monte Rosa i Schweiz, men vi vælger ikke at teste sandhedsværdien af dette udsagn i denne omgang og starter i stedet opstigningen på bjergkammen overfor Monte Cinto, hvor GR 20 afmærkningen starter.

Sved på panden
Luften er klar og knitrende, og gule sommerfugle med deres spinkle kroppe udgør en voldsom kontrast til de omkringliggende forrevne tinder. Vi kommer hurtigt til at mærke livet bruse i kroppen. Mildest talt.

De første to timer op til toppen af kammen må vi bruge hænderne til hjælp for at kravle over store stenblokke, og vi kommer hurtigt op i en højde hvor herberget nedenfor synes forsvindende lille.

Bortset fra en hensygnende rusten skilift, der hører til herberget, er der ingen menneskeskabte fænomener at skimte så langt øjet rækker. Indimellem står vi stille et øjeblik for at få pusten og nyde vindens hvislen i de store korsikanske fyr, der gror på skråningerne, og som barmhjertigt sørger for skygge.

Er man tilstrækkeligt tyst og undseelig under sine pauser, kan man være heldigt at se nogle af de majestætiske men sky mufloner, stamfaderen til europæiske får, der ynder at stå og spejde fra klippetoppene.

Da jeg kigger op mod toppen af kammen for at udpege vore mål, synes stien at forsvinde op i himlen i et endeløst mylder af sten og mærkelige formationer. Jeg er dog på intet tidspunkt nervøs for at komme på afveje, da ruten er godt markeret med rød-hvide mærker, som det er tilfældet i hele alpe-regionen.

Rullesten
Da vi efter et par timers brat opstigning når op på kammen, breder vi vores medbragte voksdug ud på læsiden. Selv om man ikke kan kalde det, vi lige har gjort, for decideret klatring, så er der vel et element af klatring i det. Vi er i hvert fald tilfredse med at være nået op.

Fra vores picnic-plads kan vi i det fjerne tilmed skimte kystbyerne og det azurblå hav omkring 2000 meter under os, hvor temperaturen lige nu er en helt anden.

Lette skyer glider op nede fra dalene og begynder så småt at samle sig foran os, da vi pakker maden sammen. Ofte opstår der tåge lige efter middagstid, så når pølsen og osten er kommet godt i vej, fortsætter vi hen ad kammen ad en gammel rute, hvis mærker er blevet malet over de første 100 meter, for at folk ikke skal gå forkert.

Den nye GR 20 rute fortsætter ned i dalen på den modsatte side af hvor vi kom fra. Ved at tage den gamle rute kan vi lave en rundtur og komme tilbage til bilen. En bonus ved dette er at vi er alene om at nyde denne dejlige plet.

Til begge sider breder et stenet panorama sig ud. Hvis man skulle bliver trængende her, er der ikke mange buske at gå bagom. Bjergformationerne, der nogle steder ligner udkrystalliseret fortidsmasse, leder tanken hen på noget fra en anden planet.

I hvert fald en anden planet end min sædvanlige dagligdag. Vi kravler op over forhøjninger, går videre på smalle stier inde under klippeudhæng og må af og til forcere noget ellekrat. Godt camoufleret af lav i grønne nuancer, der vidner om en luft uden forurening, lykkedes det os tilmed at identificere forskellige dværgvækster såsom korsikansk edelweiss, blåbær og en masse enebær.

Heldigvis blev tågen ikke til noget, og efter et par timer finder vi det stenfald, som vi skal bevæge os nedad for at komme tilbage til bunden af dalen igen. Stenfaldet befinder sig lige mellem to klippespir på kammen, og det giver lidt sig selv, at vi skal til at nedad nu.

Der lyder en vældig larm, idet vi bevæger os ned gennem rullestenene. Stenene er faktisk ikke runde, men minder lidt om skærver der er sprængt ud af klippen. En lille og ufarlig lavine af sten bliver sat i gang, og ekkoet fra sten, der ramler mod hinanden, breder sig omkring os.

Man skal huske på også at kigge til siderne. Der er grønne tunger af lav ned langs klipperne. Noget af det forekommer mig at ligne monstersnot. - Hvis sådan noget da overhovedet findes.

Jeg lader forsigtigt de glidende sten føre mig med ned. Der er noget tilfredsstillende ved at kunne frembringe så meget larm selv. Da vi kommer ned, kan vi mærke det snurrer i vores tærer. Jeg er ret sikker på, at hvis mine nye støvler kunne tale, så ville de vælge at skælde mig ud. Vi vasker let støvet af dem og køler kinderne med klumper fra en dynge hård sne, der trods de 25 grader stadig ligger her efter vinteren.

Da vi er kommet helt ned i dalen, har vi bare halvanden times let vandring gennem åbne fyrreskove tilbage til Haut Asco. Her møder vi GR 20-vandrerne, der kommer fra den anden retning, hvoraf de fleste kommer med henblik at sove på teltpladsen.

Stien hælder nedad hele vejen til vores endemål – nemlig liggestolene foran kaffebaren. I morgen venter flere oplevelser på de korsikanske vandrestier, men først vil vi glæde os til udsigten fra liggestolene og tænke tilbage på dagens oplevelser med en frisklavet espresso.

Korsaikanske specialiteter

Vores madpakke på turen består af baguettes og korsikanske specialiteter. For de kulinarisk interesserede, byder Korsika på et væld af lokale gede - og fåreoste i varierende styrke og konsistens, og ostene udgør kernen i øens middelalderprægede hyrdekøkken.

Oste-entusiaster kan gå ombord i alt lige fra cremede friskoste såsom Brocciu, der minder lidt om ricotta, faste fåreoste med urter fra det barske og stenede Niolu-område midt på øen, til ammoniak-stinkende grå oste, som brænder på tungen længe efter, man har slugt den.

Læsere af Asterix vil i øvrigt nikke genkendende til fænomenet stærk korsikansk ost, som i tegneserien formår at sprænge en hel båd i luften.

Udover ost har vi også en lokalproduceret honning, figen- og klementinmarmelade med samt charcuteri i form af coppa (nakkekam), lonzu (en slags landskinke) og indmadspølsen figatellu, som steges over åben ild om vinteren, når der er bidende koldt i bjergene.

Pølsen laves på de fritgående svin, de såkaldte cochons sauvages, som lever af kastanjer og agern, og som man løber på mange steder på øen. De fleste af disse er sorte, fordi de har blandet sig med de mere menneskesky vildsvin, som man kun ser spor af i form af endevendt jordbund. 

De mindre kendte vandreruter på Korsika

GR 20 er ubestridt den mest populære og kendte vandrerute på Korsika. Men der er også andre vandreruter på den smukke middelhavsø, og de er bestemt et besøg vær. Måske ikke mindst fordi de er knap så kendte og velbetrådte som GR20.

Hav og bjerge
Prøv for eksempel de to såkaldte Mare e Monti-ruter, hvor både får vandring langs kyst og oppe i bjergene. Den ene går fra Cargése til Calenzana, hvor også GR 20 slutter/begynder. Den anden går fra Porticcio til Propriano.

På tværs af Korsika
Derudover finder du tre vandreruter, der går på tværs af øen – de såkaldte Mare a Mare-ruter. Den nordlige rute går fra Cargése til Moriani, den midterste fra Porticcio til Chisonnacia og den sydlige fra Propriano til Porto-Vecchio.
Du kan få tilsendt kort gennem www.visit-corsica.com.

Budget: En uge på Korsika

To returbilletter med fly: 5590 kr.
Leje af bil og benzinforbrug: 3000 kr.
Madbudget for to personer: 2000 kr.
Hotel for to personer: 2500 kr.
I alt: 13.090 kr.
I alt per person: 6545 kr.