Caminoen: 800 kilometers vandring under Mælkevejen

En fransk vandrer med en rygsæk, der næsten er større end ham selv, går op på siden af os, og selvom han næsten ikke kan noget engelsk, og vi næsten ikke kan noget fransk, så er det utroligt, så langt vi kommer med fagter og ord, der er kendt på de fleste sprog. Han bor i Strasbourg, hvor han har fire børn og tre børnebørn. Og så er han lige blevet pensioneret. Hans kone har, så vidt vi kan forstå, et par år tilbage på arbejdsmarkedet, så han er taget alene til Spanien for at vandre. Men han savner hende, så han går længere og længere hver dag for hurtigere at komme frem til målet, så han kan komme hjem.

Da han hører, at vi begge er 26 år gamle og endnu ikke har børn, slår han forarget ud med armene, og lader os vide, at det er på høje tid at komme i gang. Da vi et par dage senere igen møder ham, spørger han forhåbningsfuldt, om vi har fået lavet en baby? Vi griner og afslår, men lover, at vi nok snart skal prøve.