(Gen)opdagelsen af Machu Picchu

Hiram Bingham III og byen i skyerne

Den 24 juli 1911 gik den amerikanske eventyrer Hiram Bingham III ind i en ruinby, der lå overbegroet af junglen på en bjergkam gemt i skyerne dybt inde i Perus tågeskov. Nyheden om den glemte by gik verden rundt. Men var det nu også Bingham, der genopdagede Machu Picchu?

shutterstock_528099418-Don-.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 28. jul 2023
Læst af: 14325

Den 24 juli 1911 gik den amerikanske eventyrer Hiram Bingham III ind i en ruinby, der lå overbegroet af junglen på en bjergkam gemt i skyerne dybt inde i Perus tågeskov. Nyheden om den glemte by gik verden rundt. Men var det nu også Bingham, der genopdagede Machu Picchu?

Det lå det i kortene fra det øjeblik, Hiram Bingham III blev født i 1875, at han en dag skulle drage ud i verden. Det lå i familiens gener. Hans bedstefar, Reverend Hiram Bingham I, var draget til Sandwich Islands, i dag bedre kendt som Hawaii, i 1820 for at bringe kristendommen til de ukristeligt indfødte.

Han var for øvrigt forfærdet over de indfødtes fremtoning, som var ”præget af armod, fornedrelse og barbari”, og hvordan de vandrede omkring uden en trevl på kroppe, dyrkede sex med forskellige partnere og ikke kunne se noget som helst galt eller uacceptabelt i at ofre mennesker.

Hans far, Hiram Bingham II, drog til Gilbert Islands langt ude i Stillehavet og brugte ikke mindre end 34 år på at oversætte biblen fra hebraisk til gilbertetisk, som senere blev kendt som kiribatisk – et sprog, som kun blev talt af få tusinde mennesker.

Måske var det faderens skuffelse over ikke at have opnået den samme status som bedstefaren, der var en kendt skikkelse på Hawaii, som fik ham til at bruge pryglestokken flittigt i opdragelsen af sin søn. Og måske det var stokken, der i en tidlig alder fik Hiram Bingham III til at holde af naturen og de eventyr, han kunne finde uden for hjemmets fire vægge.

I hvert fald viste han ikke den store interesse i at fortsætte i familietraditionen med at bringe Biblens budskab ud i verden. Han ville hellere bringe verdens vidundere hjem til Amerika.

Eventyrlige ambitioner

I begyndelsen af det 20. århundrede ræsede eventyrere til klodens fjerne egne. Robert E. Peary nåede Nordpolen i 1909. To år senere vandt Roald Amundsen kapløbet til Sydpolen foran Robert Falcon Scott, som gik til grunde med sine mænd under den legendarisk trøstesløse ekspedition. Historierne om disse hårdføre eventyrere gik verden rundt.

De var feterede helte, og Hiram Bingham III havde ambitioner om selv at skrive sig ind i historiebøgerne. Selvom han kom fra simple kår, havde han formået at studere på de prestigefulde universiteter Yale, Berkeley og Harvard, hvor han havde fået sin Ph.d. i sydamerikansk historie.

Det var dog ikke med hovedet begravet i bøgerne, han ville udleve sine drømme og ambitioner. Det ville han i stedet gøre i Sydamerika. I 1907 brugte han 115 dage på at rejse i Simon Bolivar fodspor gennem Venezuela og Colombia.

Han skrev en bog om rejsen, og han blev optaget i verdens mest prestigefulde klub for eventyrer og opdagelsesrejsende: The Royal Geographical Society. Bogen gav dog ikke den store genlyd i den brede befolkning. Men hans fascination af Sydamerika bragte ham snart tilbage til Andesbjergene, hvor han stødte på et mysterium, som ingen havde haft held til at knække.

Byen den lå derude som et andet bjergenes Atlantis. Han var manden, der skulle finde den.

Et oldgammelt mysterium

I 1909 blev Bingham ansat som forelæser i sydamerikansk historie på Yale University og rejste snart mod syd igen, denne gang for at udforske den gamle handelsrute mellem Buenos Aires og Lima. Turen bragte ham gennem Cusco, inkaernes gamle hovedstad højt i Perus Anderbjerge. Han faldt i svime over ruinerne Sacsayhuaman bag byen, og han udforskede bjergene i dalene omkring den. I Abancay insisterede den lokale præfekt på at vise ham nogle ruiner, han kaldte Choquequirao.

Og, endnu vigtigere; han indviede Bingham i en gammel legende. Den lød sådan her: Da spanierne invaderede inkaernes mægtige rige i 1532, flygtede tusinder af inkaer ind i de vilde bjerges tætte tågeskove. Med sig tog de ufattelige rigdomme, som spanierne aldrig fandt. De byggede Choquequirao, og præfekten var sikker på, at ruinbyen stadig husede skjulte skatte, der blot ventede på at blive fundet. Han var derfor godt i gang med at sprænge de gamle bygninger i luften med dynamit.

Bingham kunne ikke få historien ud af hovedet. Han blev overbevist om, at historien var sand. Der var en stor inkaby et sted derude i Anderbjergene. Men han var også overbevist om, at det ikke var Choquequirao.

Da han igen var tilbage på Yale, begravede han sig i litteratur på universitetsbibliotek og blev mere og mere overbevist om, at inkaernes sidste skanse stadig var uopdaget. Den var blevet glemt med århundrederne, der var kommet og gået. Byen den lå derude som et andet bjergenes Atlantis. Han var manden, der skulle finde den.

 

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Uspolerede, fortryllende Choquequirao

Uspolerede, fortryllende Choquequirao

Inkastien til Machu Picchu

Inkastien til Machu Picchu

Cordillera Blanca, Peru

Cordillera Blanca, Peru