De fleste kender trekket på Inkastien til Machu Picchu, men hvad med trekket til ruinbyen Choquequirao? I Andes-bjergene nær Cusco begiver Henrik Frederiksen sig af sted på trekket med de ubarmhjertige op- og nedstigninger til inkaernes sidste bastion højt på en bjergside, langt fra de mere veltrampede vandrestier.
Et par dåser fisk, toiletpapir og lidt brød: De sidste impuls-indkøb, før vi hastigt vandrer ud ad den støvede lille landsby Cachora, hvor æsler, høflige peruvianske bønder, legende børn og løse hunde dominerer de brostensbelagte, ujævne gader. De lokale folk er venlige og peger os smilende i den rigtige retning, mens tusmørket hurtigt erstattes af sort nat.
Vi er endelig på vej mod den mytiske forladte Inka-by, Choquequirao, med pakkede rygsække, friske ben og ængstelig forventning. Det er en lidt sen afgang, men hverken min bulgarske kammerat eller jeg ønsker at betale for et hotelværelse, som sikkert ikke havde kostet mere end 20 kroner per mand. Efter en halv times vandring med pandelamper finder vi nogle forladte huse og et græsningsareal, der er nogenlunde fladt. Det bliver vores hjem den første nat.
Vi er i omkring 2800 meters højde, omgivet af tågeskov med eukalyptustræer, der svajer i vinden.
