Inka-stien er en af de mest kendte og populære trekkingture på det sydamerikanske kontinent. Her finder man et panorama af sneklædte bjerge og høje regnskove, som er helt fantastisk. Vandringen fra den ene smukke ruin til den næste er både mystisk og enestående. Cuzco i det sydlige Peru var hovedstaden i inka-riget, som strakte sig fra Santiago i Chile til Colombias sydlige grænse. Dette enorme rige havde sin storhedstid omkring det 15. århundrede, indtil spanierne erobrede magten i denne del af verden. Af inkaernes mange prægtige guldbesmykkede bygningsværker er der i dag kun få tilbage, som ikke har mistet tidligere tiders storhed.
Sydamerikas måske største attraktion - inkabyen Macchu Picchu, også kaldet “den forsvundne by i himlen”, er dog en markant undtagelse. Macchu Picchu er en mentalt og fysisk uforglemmelig oplevelse, som giver en dybere og mere indgående forståelse for inkaernes levevis og gudested.
Togturen
Under et ophold i Peru beslutter Susanne og jeg at prøve Inka-stien. Fra Cuzco vælger vi at tage 2. klasse på lokaltoget, en tur på tre-fire timer, som ifølge rejseguiden “Lonely Planet” er det tætteste, man kommer på lokalbefolkningen med alt hvad det indebærer af tyveri o.l. Vi er derfor meget påpasselige, da vi får erobret et par sæder. Vi nærmest sidder ovenpå vores rygsække, som er pakket til fem dage i det fri. Men vores nervøsitet bliver gjort til skamme, og vi har en utrolig hyggelig togtur i snak med lokale. Det lyse hår er ingen hindring, nærmest en anledning til meningsudvekslinger samt spørgsmål. Undervejs bliver vi også budt på kaffe og kage fra vores medpassagerer.
Inden togturen var vi blevet advaret om, at toget kun standser kort ved “km 88”-trinbrættet, som markerer starten til Inka-stien. Derfor stod vi kampklare ved døren for sammen med en gruppe andre unge at storme ud af toget. Toget stopper, og på under ét minut står vi alle på sporet med rygsæk, feltflasker m.m. De lokale peruanere hænger ud af vinduerne for at betragte dette mærkelige optrin, som virker endnu mere bizart, eftersom toget faktisk holder mere end et kvarter ved trinbrættet.
Da toget er kørt, opdager vi, at ca. 100 andre unge fra Europa og Sydamerika har valgt at gå det berømte trek. Endnu et af verdens vidundere er “faldet” til rygsækturismen. Efter denne erkendelse er det kun at gå over togsporet, købe en trekkingtilladelse (17 US Dollars) og krydse hængebroen over den brusende Rio Urubarker. Vi befinder os 2200 meter over havet. Herefter er der tre dages spændende vandretur forude.
Inka-stien
Heldigvis er der stor forskel på hastigheden på de forskellige grupper, hvorfor vi med tidlig afgang og et godt tempo oplever at vandre en stor del af turen relativt alene. Kun på lejrpladserne er der mange mennesker.
Det der med rette har gjort Inka-stien berømt, sammenlignet med Sydamerikas mange andre smukke vandreture, er den unikke kombination af natur, de mange vidnesbyrd om en forsvunden kultur og et tillokkende mål i form af Machu Picchu.
Den første halve dag af trekket løber i en frodig dal med indviklede overrislingssystemer og eucalyptusplantager. Her findes også nogle få Coca Cola-boder og den eneste by (Hyayallabamba), som passeres på trekket. Vi modstår fristelsen fra boderne indtil sidste stop, hvor en sød lille femårig pige - med lillebroderen som hjælper - sælger kolde sodavand.
How to resolve AdBlock issue? 
