I Peru er det muligt at bestige bjerge på op mod 6000 meter uden egentligt at klatre. Vulkanen El Misti (5822 m.o.h.) rejser sig som en perfekt kegle over den smukke by Arequipa og er et godt eksempel på det. En fantastisk tur op i tynd luft til et rygende krater med en utrolig udsigt ud over Andesbjergene.
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Lidt over middag stopper jeg på en lille klippeafsats i omtrent 4700 meters højde. Jeg kommer direkte fra ørkenen og vil ikke sove højere. Ingen grund til at risikere at blive syg af højden alene her på bjerget. Så snart mørket falder på, bliver dagens hede varme afløst af nattens kulde her i højderne.
Gennem åbningen i mit telt ser jeg himlen funkle i ildrøde og varme orange farver, som solen forsvinder bag ørkenhorisonten. Jeg føler mig helt alene på bjerget, og da mørket et altomfattende, ser jeg lysene fra Arequipa funkle næsten 2,5 kilometer under mig og stjernerne klumpe sig sammen over El Mistis formørkede silhuet. Fantastisk!
Næste morgen sætter jeg af sted mod toppen. Bjergskråningen er stejl, og underlaget er ren, løs grus, jeg synker ned i. Et skridt frem, trefjerdedele skridt tilbage. Et skridt frem, trefjerdedele skridt tilbage. Jeg finder nogle klipper, der danner et bedre underlag, og bevæger mig op over dem. Nu går det meget lettere.
Efter tre en halv times vandring og kravlen, pusten og prusten når jeg et stort jernkors, der markerer vulkanens top. Røg og damp stiger op fra det cirkelrunde krater under mig, og langt inde over højsletten i Bolivia, rager snedækkede tinder op hist og her.
Adskillige kilometer under mig ligger Arequipa og ørkenen. Alene nyder jeg stilheden, vinden og solen i 5822 meters højde i en lille time, inden jeg begiver mig tilbage til Arequipa – en nem og hurtig tur, hvor jeg halvt løber, halvt glider med gruset ned ad bjergsiden.
© 2020 Opdag Verden ApS
