Et sjællandsk cykeleventyr

Gribskov er skøn at cykle gennem - og så ligger den kun et stenkast fra enden af S-togslinjen til Hillerød, så man kan nemt komme derud efter fyraften til en lille overnatningstur.

Gribskov fra syd til nord
En halvvåd sommerfredag efter fyraften trillede vi ud fra Hillerød Station, forbi Frederiksborg Slot og ind Gribskov; den største skov i området (og Danmarks største gamle skov). Den skulle vi selvfølgelig krydse – og vi skulle også overnatte midt i den.

Overnatning spiller en rolle i ethvert godt eventyr, og lejrpladser kan danne ramme om nogle af de fineste minder fra ture. Det tog ikke mange minutter at lægge byen, støjen og mennesker bag os. Nu knasede dækkene mod kringlede grusveje og hyggelige småstier. Skoven var et væld af grønne nuancer. Et rådyr sprang i skjul tæt på.

Vi fik en temmelig våd hængekøjenat på en fin skovlejrsplads syd for Kagerup Station, og så var vi ellers i gang; klar til en etape, der gik så højt mod nord, man kan komme på Sjælland: til Gilleleje. Jeg må indrømme, at det med at skabe fortællinger om turen virkede.

Efter en fin formiddag på snoede småveje gennem skovens lysegrønne tunneller, hvor blade raslede let i brisen, og fuglene konstant kvidrede, lagde vi Gribskov bag os. Det var en fin følelse. Ved at sætte ord på det, blev oplevelsen større. Hver eneste gang, jeg nu hører navnet Gribskov, vil jeg tænke på dengang, jeg krydsede den fra syd til nord.

Vores lejrplads ved Nakkehoved er helt fantastisk. Helt alene, hævet et par meter over stenstranden, udsigt til horisonten.

Lejrpladsen for enden af Sjælland
Nu kunne vi fortsætte ud på endnu et eventyr. Jeg piskede en stemning op ved at sammenligne vores tur til Sjællands nordligste punkt med de store polareventyreres kapløb mod polerne.

Bertel spurgte, med god grund, om det ikke var lidt søgt.

Jeg gav ham ret, men mente ikke, at det var så vigtigt.

Det vigtige er at gøre det sjovt at tage på eventyr. Finde noget, der gør det til mere end en dagstur i skoven. At sætte sig et eller andet mål for noget, man synes kunne være spændende eller sjovt. Kigge på et kort og finde et punkt, der ser skægt ud, eller hvor man aldrig har været. Og så sætte ud.

Vi fortsatte op til nordkysten af Sjælland; så højt mod nord, man kan komme. Drejede til højre og fulgte kysten mod øst på en lille sti, der løber på kanten af skrænterne med udsigt langt ud over havet. Vi havde udset os den lille teltplads ved Nakkehoved, som vi til en smule forbløffelse og stor begejstring fandt mennesketom.

Der lå brænde og ventede på os, og snart knitrede et bål. Bølgerne klukkede mod strandens sten et par meter under vores lejrplads. Den sene aftenhimmel var lyseblå på den der måde, som den kun er om sommeren, og vi skålede for endnu en veloverstået dag. Jeg tror aldrig, jeg har overnattet så fint i Danmark før.

Vi tager en spontan beslutning, forlader Nordkyststien og cykler ind i Tisvilde Hegn. En god beslutning.

Med nysgerrigheden ind i Tisvilde Hegn
En ting er at sidde derhjemme under aftenlampen med kortet foldet ud på bordet og forestille sig landskaber, man skal ud for at opleve. Noget andet er at være derude. Jeg havde glædet mig til Nordkyststien langs Sjællands nordkyst, men må indrømme, at småbyerne og sommerhusområderne ikke kunne bringe mit blod i kog.

En kontant, stærk modvind og let drypvis regn gjorde det ikke bedre, så da vi fik øje på den første lille jordsti, der førte ind i Tisvilde Hegn, skrottede vi dagens rute. Der skal altid være plads til at følge nysgerrigheden. Det er jo ofte, når man følger intuitionen og bevæger sig væk fra det planlagte, man får de overraskende, gode oplevelser.

Den dag cyklede vi ikke så langt, som vi havde planlagt, men vi var ikke på eventyr for at opleve asfalten. I stedet krydsede vi nu rundt på fantastisk fine småstier. Træerne tog vinden. Igen sprang rådyr rundt mellem tætte buskadser og de væltede stammer i skovbunden, og vi fandt Jetboilen frem og bryggede kaffe i skovens stilhed. Selvom der i luftlinje ikke var mange kilometer til landeveje og badegæster med ispinde, så føltes det, som om vi var alene.

Den aften overnattede vi i et shelter på en bakkeside over en lille skovsø tæt på Asserbo Slotsruin. Vi nåede lige at rulle underlag og soveposer ud, inden regnen silede stille ned.

Regnvejr bliver pludseligt hyggeligt, når man har et shelter at putte sig i, som det her ved Asserbo Slotsruin. Også selvom én eller anden har lavet en graffiti, om at de laver pøller, lige over vores hoveder.

De oldgamle skove
Dagen efter havde det nemmeste været at tage landevejen til Sølager, hvor vi skulle med færgen over til Kulhuse. Det er dog en farlig fælde at falde i, den med at nå hurtigt frem, for den står i vejen for de fineste oplevelser.

Vi havde jo ikke travlt, så vi rullede ud på småstier tæt ved vandet. Tog os vores tid. Nåede Sølager og tog den lille færge over til Kulhuse og trillede ind i Jægerspris Nordskov. Den mindede mig igen om, hvor fortryllende vores skove faktisk er – så snart man triller ind i dem, lægger man verden uden for bag sig. Efter nogle dage med tvivlsomt vejr skinnede solen nu ned gennem træerne. Bladende kastede kunstneriske mønstre på træstammerne. Vinden eksisterede kun som en susende lyd et sted i oppe i trækronerne; os generede den ikke.

En af de mange ting, jeg elsker ved at cykle, er at man kan sætte tempoet helt ned, når man vil, men man samtidig kan dække store distancer og komme gennem vidt forskellige typer landskaber på en enkelt dag. Snart trillede vi over åbne marker. Det var igen højt til himlen. Vi flottede os og købte bøffer, bearnaise og rødvin og lavede mad over bålet på en idyllisk shelterplads helt ned til Roskilde Fjord ved Skuldelev Havn. Det var blevet rigtig sommer.

Den store bjergetape
Jeg vågnede klokken 3.55 næste morgen, da morgensolen skinnede ind i shelteret. Spændt. Forude ventede turens store bjergetape – og jeg havde igen smurt tykt på. Fundet Sjællands ’Everest’, som hedder Gyldenløves Høj og måler 125,5 meter.

Jeg elsker at cykle i bjerge og har brugt et par år på cyklen i Himalaya, Karakoram, Pamir- og Andesbergene. Der er få ting bedre end en række endeløse hårnålesving, der kringler sig op mod et iltfattigt pas.

Jeg havde derfor fundet et af Danmarks få hårnålesving. Det ligger ved Ejby, lige ned til en søvnig lille havn, så efter en morgendukkert i fjorden tog vi en omvej for at cykle det. Tåbeligt, javist, men også sjovt, hvis man er vild med hårnålesving.

Senere på dagen cyklede vi gennem sennepsgule marker på Skjoldungestien og ind i Bidstrup Skovene (der pudsigt nok ligner en stor havenisse i fuldt firspring, når man ser dem på kortet – prøv selv at se). Snart knoklede vi mod toppen af Sjælland, og selvom Gyldenløves høj ligger i ly af trækronerne og ikke har det, der minder om udsigt, og lige så godt kunne være enhver anden høj i det sjællandske, så er der noget sjovt ved at være på det højeste punkt.

Det blev mindeværdigt, fordi vi gjorde noget ekstra ud af det.

Nattens overnatningsplads i Rævemosen var nok et sted, jeg kommer til at huske: på en stor, åben eng med højt græs omgivet af skoven lå en bålplads. Der var rindende vand i en hane. Og endnu engang var vi alene. Vi fejrede dagens toptur med en flaske champagne til lyden af bålets flammer. Man skal jo huske at have det godt på eventyr.

Vejret er fantastisk på den sidste del af turen. Her snuer Bertel i Rævemosen i Bidstrup Skovene.

I Dr. Livingstones fodspor
Sjettedagens eventyr var måske nok det mest tåbelige, men også et af de sjoveste. Da vi planlagde turen, havde jeg kigget efter store opdagelsesrejsende, vi kunne drage i fodsporene på. Vi havde været højt mod nord og højt til tops, men en klassiker er også at følge verdens store floder fra udspring til havet. Vores store flod – eller vandløb om man vil – blev Køge Å, og faktisk var det ikke så nemt at finde udspringet.

Vi trak cyklerne ud over marker, efterlod dem og fortsatte til fods gennem brændenælder og bjørneklo, til åen blot var en streg under græsset. Undervejs talte vi om Dr. Livingstones søgen efter Nilens udspring. Han fandt aldrig udspringet og døde efter 7 års søgen af malaria og dysenteri. Vi fandt ikke udspringet af Køge Å, men vi overlevede. Og det bliver helt sikkert en af de dage, vi komme til at tale om, når vi om adskillige år kigger tilbage på turen.

Resten af dagen havde vi Køge Å som fredeligt rislende rejsepartner, lige indtil vi forlod naturen, cyklede ind i Køge by og så åen løbe ud i havnen. Natten tilbragte vi i en smuk kolonihave, som vi havde fundet gennem Brugminbaghave.dk. Værten havde endda stillet to specialøl frem til os. Gæstfrihed findes allevegne.

Fra den ene verden til den anden; ud ad Bidstrup Skovene og videre over markerne mod vores tur i Dr. Livingstones fodspor.

Til klinten for enden af vejen
Vores sidste dag bragte os via småveje over sommermarker til Stevns Klint. Hernede sad vi på stenene i vandkanten og kiggede ud over havets vandspejl og tilbage på turen.

Det, der for en uge siden var hvide pletter på mit mentale Danmarkskort, var der nu knyttet gode minder til. Missionen var lykkedes; vi havde fundet masser af eventyr i det danske. Det havde været sjovt. Mindeværdigt. Syv små eventyr, der fungerede hver for sig, men tilsammen dannede en tur helt ud i hjørnerne af regionen med skov, kyst, klint, å, mark, fjord, top og eng.

Vi havde ikke nået hverken Nordpolen, Everest eller Nilens udspring, men vi var dykket ned i Danmarks skønne natur, havde følt friheden på landevejen, lyttet til bålet knitre i sommernatten og vågnet til dage fyldt oplevelser.

Hvad mere kan man ønske sig?

Ikke flere kilometer at cykle. Efter en uge på cyklen sidder Bertel ved Stevns Klint.

Se de 7 episoder af Ekspedition Lorryland

VIL DU SELV PÅ EVENTYR?

Kunne du selv tænke dig at tage på et sjællandsk cykeleventyr, finder du mere inspiration her:

1. Overnatning: Vi fandt overnatningspladser på www.udinaturen.dk, www.friluftsguiden.dk, www.brugminbaghave.com og app’en Shelter. 
   
   
2. Navigation: Den gratis app mapy.cz er glimrende og viser cykelruter + alle de små skovstier. Vi brugte også cykelkortet Nordlige Sjælland i 1:100.000 fra Nordisk Korthandel (www.scanmaps.dk) til den overordnede planlægning af rute.
   
   
3. Ruter: På www.visitnordsjaelland.dk finder du en liste over cykelruter i Nordsjælland. Læs mere om Fjordstien på www.roskilde.dk/fjordstien og om Køge Å-Sti på www.visitkoege.dk

UDSTYR TIL CYKELEVENTYR

På lange, hårde ture gennem alverdens øde egne plejer jeg at pakke minimalt. På turen her skulle vi ikke cykle særlig lange dagsetaper, ofte mellem 30 og 50 km, så jeg var ikke bekymret over vægten.

Jeg havde lånt en trailer og havde også cykeltasker, så hvorfor ikke pakke både telte, hængekøjer og bivibags, så vi kunne overnatte på forskellige måder? Tage økse, dolk og den norske uldsweater med, så der var ekstra hygge til lejren.

Find her hele min pakkeliste