Arctic Circle Trail

8 dages vandrerute gennem enorm, uberørt, ubefolket vildmark med spejlblanke søer og rigt dyreliv


160 kilometers vandring gennem enorm, uberørt, ubefolket vildmark med spejlblanke søer, et rigt dyreliv og et naturligt soundtrack af stilhed i ørene. Arctic Circle Trail er en drøm af en vandrerute, der går fra Kangerlussuaq i bunden af Søndre Strømfjord - blot 30 km fra indlandsisen.

Vandreturen begynder lidt uden for Kangerlussuaq, der på trods af at være Grønlands største bygd blot har omtrent 500 indbyggere. Det er næsten overflødigt at pointere, at man er i den store natur med det samme, når man sætter ud med kurs mod vest.

Foran én ligger en god uges vandring over mennesketomme vidder.

Den her del af Grønland er særdeles solrig, og sommeren er ofte tør, så der kommer hurtigt sved på panden. Landskaberne omkring én er præget af lav bevoksning, åben vildmark, og der er ofte meget, meget langt til horisonten.

Ud over 10 små hytter i løbet af de 160 kilometer til Sisimiut er der ingen bebyggelse, ingen tegn på civilisation, så dyrene har masser af plads at boltre sig på.

Måske du er heldig at se en flok rener slentre omkring. Måske spotter du de store, tykpelsede moskusokser. Eller måske er du heldig at se en arktisk ræv, der nysgerrigt kommer så tæt på, at du kan kigge den i øjnene.

Hytterne undervejs på den markerede rute er gode pejlemærker, hvad enten man overnatter i dem eller vælger at slå teltet op i midnatssolen her ved polarcirklen, hvor sommernatten er lys, og natten flygtig.


Aktivitet

Vandretur


Land

Grønland


Turlængde

160 km


Tid

8 dage


Type

Ruteforslag


Pris


Denne tur er bedst i:

  • Juni
  • Juli
  • august
  • september

Turen er kun tilgængelig for medlemmer

Bliv medlem og få adgang til Opdag Verden

Opdag Verden + magasin

Som både Online og Plusmedlem af Opdag Verden har du adgang til ruter 

Ruterne indeholder viden som:

Sæson, hvornår er det godt at tage på tur. 
Hvor er Lejrpladser og er der vandrehjem, hytter eller anden overnatning. 
Hvor kan jeg få mad og vand på turen.
Transport til og fra ruten.
Se Fotos fra ruten.
Links til mere info.
Kort over turen.
GPX fil du kan bruge på din GPS.
Print-selv kort.
Link til ruten på Mapy som du kan navigere efter på mobilen.

Bliv medlem for 199 kroner om året.


© 2020 Opdag Verden ApS

Betalingskortlogoer