Jotunheimen

Fra fjeld til fjord, vandring i 4 dage


På kun 4 dage oplever man brævandring, den højest beliggende dnt-hytte (i 2.068 meters højde), fantastisk norsk hytteliv på Skogadalsbøen og udsigten til Nordeuropas største vandfald, Vettisfossen.

Turen starter på klassiske Sognefjellshytta, hvor især mange turister tager turen forbi for at se de store fjelde fra vejsiden. Dog vil man på denne tur kommer væk fra alt bilstøj og larm.

På førstedagen skal man på toptur op til Fannaråkhytta i 2.068 meters højde. Fannaråkhytta er den højest beliggende dnt-hytte og er især kendt for sin storslåede udsigt. Undervejs skal man måske på sin første tur over isbræ, da man vil komme på guidet brævandring over Fannaråkbreen.

Turen over Fannaråkbreen er ikke teknisk krævende, da der ikke næsten ikke bliver dannet nogen sprækker i isen. Så her vil de fleste vandrevante kunne være med. Efter en overnatning på Fannaråkhytta bevæger man sig mellem nogle af de højeste fjelde, Norge har at byde på, i form af Hurrungane-Massivet under nedstigningen til Skogadalsbøen.

På den dag møder man store kontraster i den norske natur, da man går fra sten og is i 2.068 meters højde ned til birkeskov og græsområder i ca. 850 meters højde.

Ved Skogadalsbøen får man rigtig smag på det norske hytteliv. Ud fra egen personlig mening er Skogadalsbøen en af de mest hyggeligste og velplacerede dnt-hytter i Norge. Og hvis dette ikke var nok, oplever man dagen efter Nordeuropas største fritfaldende vandfald, Vettisfossen.


Aktivitet

Vandretur


Land

Norge


Turlængde

45 km


Tid

4 dage


Type

Ruteforslag


Pris


Denne tur er bedst i:

  • Juni
  • Juli
  • august
  • september

Dag for dag


Dag 1: Sognefjellshytta - Fannaråkhytta|13 km|5 timer|

På dag 1 skal man på brævandring. Men først skal man gå ca. 7 km, inden man kommer til bunden af bræen. Turen over bræen er med guide, som vil møde op ved bunden af bræen kl. 12.30. Turen over bræen kræver tilmelding, som bliver foretaget i receptionen ved Sognefjellshytta helst dagen før.

Hvis man aldrig har gået på isbræ, er denne tur det perfekte sted at starte. Guiderne sætter dig ind i brugen af udstyr, samt hvordan du skal gå på bræen. Derudover er Fannaråkbreen ikke teknisk krævende at gå på, da der næsten ikke bliver dannet nogen sprækker i isen.

Turen over bræen tager 1,5 til 2 timer.

Herefter er der 3 km op til Fannaråkhytta, som foregår i stenet terræn, hvor nogle partier er rimelig stejle. Fannaråkhytta kan ikke regnes for en af de mest luksuriøse dnt-hytter, men alt dette bliver opvejet med udsigten, man vil blive mødt af oppe på toppen.

Hvis vejret er med en, er det, det hele værd at stå op kl. 03.00 for at se solopgangen. Den er helt magisk.

Dag 2: Fannaråkhytta – Skogadalsbøen |12 km|4 timer|

Dag 2 skal man bevæge sig fra 2.070 moh. Ned til ca. 859 moh. Dette er 12 km med nedstigning hele vejen. Her bevæger man sig ca. 2,5 km samme vej tilbage, som man gik op dagen tidligere. Herefter drejer man mod syd ned mod keisarpasset. Herefter går turen ned gennem den lange Gjertvassdalen, som ender ud i Utladalen og elven Utla.

Herefter foregår de sidste 2 km i frodig birkeskov ind mod Skogadalsbøen. Skogadalsbøen ligger mellem skov og fjelde og er et helt fantastisk sted at overnatte. Her kan man nyde en kold øl på deres trappeterrasse på solsiden, eller bade i badekulpen ca. 200 meter fra hytten.

Dag 3: Skogadalsbøen – Vetti Gard|15 km|6-7 timer|

Med Skogadalsbøen i ryggen vil der være jævnt stigende terræn, hvor man på sin venstre side vil have fjeldet Friken. På toppen af stigningen vil man have en fantastisk udsigt mod fjeldmassivet Hurrungane mod vest, samt udsigten mod syd ned gennem Utladalen.

Herefter er det nedoverstigning ned mod Vettismorki som er et sump- og sletteområde med mange små hytter.

Nu er man kun et stenkast fra Vettisfossen. Vettifossen som er Nordeuropas største fritfaldende vandfald har en højde på 273 meter fra top til bund. Tæt ved det store vandfald er der lavet et udsigtspunkt tæt ved kanten ned til bunden, hvor man rigtig kan få følelsen af, hvor stor Vettisfossen egentlig er.

Efter denne fantastiske oplevelse er der kun en kort stejl nedstigning til Vetti Gard.

Hvis der er gemt lidt ekstra kræfter, vil det være en oplagt mulighed at lægge rygsækken ved Vetti Gard og gå ind i Utladalen for at se Vettisfossen fra bunden.

Dag 4: Vetti Gard – Hjelle|5 km|1,5 time|

Fra Vetti Gard er der kort vej ud til Hjelle og civilisationen. De sidste 5 km af turen går på en mindre grusvej gennem Utladalen. Fra Hjelle kan man vælge at gå det sidste stykke ud til Fjorden, eller tage bussen som kører regelmæssigt ind til Øvre Årdal.

Læs artikel

Vandring i Jotunheimen

Vandring i Jotunheimen

På vandretur med Opdag Verden
Vandreguide: Klassiker i Jotunheimen

Vandreguide: Klassiker i Jotunheimen

VANDRING I JÆTTERNES LAND

Turen er kun tilgængelig for Plus-medlemmer

Bliv medlem og få adgang til Opdag Verden

Opdag Verden + magasin

Som Plus-medlem af Opdag Verden har du adgang til ruter 

Ruterne indeholder viden som:

Sæson, hvornår er det godt at tage på tur. 
Hvor er Lejrpladser og er der vandrehjem, hytter eller anden overnatning. 
Hvor kan jeg få mad og vand på turen.
Transport til og fra ruten.
Links til mere info.
Kort over ture & GPX fil du kan bruge på din GPS.
Fotos fra turen.

Udover Turbasen får du magasinet 6 gange om året, rabat på ture, kurser, grej og meget mere, klik videre til Bliv medlem og se hvad du får for 299 om året.

Værd at vide


Nyttig viden

Meget præcise vejrvarsler kan findes på yr.no. denne findes også som app.

Med Corona-situationen er der på alle hytter krav om at bruge lagenpose + hovedpudebetræk. Det kan altid lejes på hytterne, men det vil være mere økonomisk fordelagtigt selv at medbringe.

Udstyr til Brævandring vil der blive sørget for af de guides som er på turen over bræen.

Sæson

Der anbefales at tage turen fra juni til og med September. Man skal dog være opmærksom på, at der i juni måned, fortsat er en del sne i fjeldet.

Hvis man vælger at tage turen i september, vil man opleve fjeldet i efterårsfarver, som på mange måder er helt specielt.

I juli og august vil man opleve de fleste tager på tur. Det vil betyde at flere er på tur og derfor større trafik i fjeldet. Derimod giver det en sikkerhed, at så mange går i fjeldet, hvis man kommer til skade.

Lejrpladser og betalt overnatning

Der er stor mulighed for at overnatte på alle hytterne undervejs.

OBS: Vær her opmærksom på, at man i 2021 skal reservere plads på alle hytterne pga. corona-situationen. Især hytterne i Jotunheimen bliver hurtigt reserveret i højsæsonen (Juli). Mere information kan findes på UT.no.

Prisliste for overnatning på dnt-hytter kan findes her...

Links til hytterne man møder undervejs;

Mad og vand på turen

På alle hytterne undervejs er det muligt at proviantere, og undervejs på hele turen, vil der være gode muligheder for at finde drikkevand i vandløb og elve. Da store dele af vandløbene i dette område er skabt fra smeltevand, er det helt ufarligt at drikke.

På Fannaråkhytta fås vandet også for smeltevand. Man skal dog her være OBS på, hvis der i en længere periode i løbet af sommeren har været varmt med uafbrudt sol og tørke, selv skal medbringe vand med op til hytten, da alt sne er smeltet på toppen. De er dog gode til at melde dette ud på Dnt’s hjemmeside og sociale medier, hvis dette skulle være nødvendigt.

Transport

Mange på denne tur vælger at køre i egen bil til Hjelle, hvor der er fine muligheder for parkering, og derefter tage bussen op til Sognefjellshytta. Så vil bilen være klar til at køre hjem igen, når man om 4 dage ankommer til Hjelle igen.

Bustiderne kan findes på appen ”EnTur”.

Derudover kører der bus/tog fra Oslo og op til Sognefjellshytta. Igen se mulighederne på ”EnTur” eller vy.no.

Fra Hjelle kører der bus ind til Øvre Årdal, hvor der her er mulighed for at finde transportmuligheder til Oslo eller andre destinationer.

Log ind