Dag 1: Marrakesh – Toufliht (67 kilometer)
Turen starter mit i Marrakesh gamle bydel, på markedspladsen Jeema El-Fna, der er fredelig om morgenen, men vågner til dåd om aftenen. Det går nemt med at komme ud af Marrakesh, trafikken er ikke slem, og snart er man på landet.
Ruten er flad de første 20 kilometer, inden den stiger stødt op i Atlasbjergene resten af dagen – sjældent stejlt, men jævnt op.
Langs vejen er der kaktus som gror i den røde jord, der er små landsbyer, hvor man kan få en forfriskning og i lille Toufliht er der et fint, simpelt hotel/guest house, Auberge Toufliht, hvor man passene kan tilbringe natten.
Dag 2: Toufliht – Telouet (65 km)
Det går op ad fra det første pedaltråd, da dagens første mål er bjergpasset Tizi n' Tichka i 2.260 meters højde. Vejen er fin, trafikken fredelig og de rå landskaber bliver flottere og flottere, jp højere man kommer op.
Der er landsbyer undervejs, hvor man kan få en friskpresset appelsinjuice eller en tajine til frokost. Der er flere kaktusser i vejkanten, indtil man kommer så højt op, at der ikke gror noget mere, men bjergene bliver golde. Heroppe er der en række hårnålesving til toppen af passet.
Kort nede på den anden side går en lille vej mod øst og den lille by Telouet. Landskaberne er flotte med rød jord, grønne træer og en stor himmel. I Telouet er der flere steder at sove plus en kasbah, der ligger på den gamle karavanerute mellem Sahara og Marrakesh.
Den gamle fæstning er en smule forfalden, men det er værd at svinge forbi.
Dag 3: Talouet – Ait Ben-Haddou – Ouarzazate (77 km)
På tredjedagen bliver landskaberne spektakulære. Den lille går snor og slynger sig gennem rustrøde slugter. Gamle kashah’er og landsbyer smelter sammen med den røde jord, da murstenene er lavet i de sammen farver. Meget, meget smukt.
Efter nogle vidunderlige timer åbner landskaberne op, og man når Ait Ben-Haddou, hvor 1001 nats-referencerne får frit løb. Den gamle fæstning ligger på en ørkensukkertop over en bred dal, og bag de høje palmer ligger rødklinede lerhuse under den skaldede top.
Det er et sted, der i al sin eventyrlighed virker nærmest velkendt. Det er det på sin vis også, for en lang række storfilm er delvist blevet optaget her; Gladiator, Babel, Alexander, Jagten på Nilens juvel, Mumien, Kundun og The Last Temptation of Christ for blot at nævne et par stykker.
Herefter kommer man ud på hovedvejen mod Ouarzazate, som ikke er det mest inspirerende, men hurtigt overstået. Ouarzazate er en af de største byer undervejs med masser af steder at bo og spise.
Dag 4: Ouarzazate – Kelaat M'Gouna (94 km)
Ørken, ørken, ørken. Dagen her går gennem stor, åben ørken. Af og til står et par ranke, slanke palmer langs vejen, og der er nogle små landsbyer, men ellers er det rå ørken under en enorm himmel. Er man til store, åbne landskaber, er det en smuk dag.
Dag 5: Kelaat M'Gouna – Gorges du Dades (30 km)
Turens eneste ’kedelige’ dag, som man evt. kan slå sammen med dag 4. Det meste af dagen er der spredt bebyggelse langs vejen, og det er ikke særlig charmerende. Til gengæld kommer man frem til begyndelsen af Gorge du Dades, som er aldeles spektakulær.
Det kan stærkt anbefales at overnatte på charmerende Auberge des Jardin du Dades, som bliver drevet af en familie, ligger med fin udsigt, har simple, fine værelser og virkelig lækker lokal mad. Der er også masser af andre muligheder for god overnatning, da en del turister lægger vejen forbi.
Dag 6: Dagstur ind i Gorge du Dades (40km)
Kombiner en hviledag med en dagstur ind i de orange, smalle kløfter. Her er smukt, dramatisk – og vejene er til tider enormt stejle, så det er fint at lade bagagen bliver på hotellet og tage en dag til blot langsomt at suge landskaberne til sig.
Dag 7: Gorges du Dades – Tizi n’ Tazazert – Nkob (95 km)
Turens kongeetape. Intet mindre. Man lægger kløfterne bag sig, kører gennem byen Boumalne og drejer snart fra hovedvejen mod øst og ud på en lille asfaltvej, der leder fra ørkenen mod en bjergkæde.
Vejen bliver mindre og mindre, der er et par små landsbyer undervejs og man når det spektakulære pas Tizi n’ Tazazert, der ligger i klippefyldte bjerge.
På den anden side går det stejlt – meget stejlt – ned ad bjergsiden med vilde udsigter ned over et voldsomt landskab, hvor Jordens tektoniske plader har revet og flået i klipper og dannet dybe sprækker.
Vel nede fortsætter man gennem kløfter til man når den smukke, gamle by, Nkob, der ligger i ørken omgivet af palmer. Selve byen er bygget i sandsten og er ganske charmerende.
Dag 8: Nkob – Zagora (100 km)
Tilbage på større, men fredeligt, veje går det gennem åben ørken og videre til Draa-dalen, der ligger på den gamle karavanerute til Timbuktu.
Vejen er i glimrende stand og fører én gennem små landsbyer, der ligger omgivet af store daddelplantager, hvor palmerne står grønne og smukke i ellers tør ørken. Det er floden Draa, der sørger for, at de kan gro her.
Zagora er en større by, hvor der er fine steder at overnatte, gode fortovscafeer og gode restauranter.
Dag 9: Zagora – Tagounite (58 km)
Det begynder at føles som at cykle i Sahara. Der begynder at blive strækninger med fint ørkensand langs vejen, og Atlasbjergene med berbernes kashba’er føles uendeligt langt bagude.
Nu er der i stedet flækker med bastante lerhuse, der sender tankerne mod den tørre vind længere mod syd til det Afrika, der ligger syd for Sahara.
Tagounite er ikke charmerende, men der er værd at finde en af de små cafeer i byen og se livet drive forbi på gaden over en kop myntete.
Dag 10: Tagounite – Mhamid (30 km)
De sidste kilometer til Mhamid, hvor vejen ender i en rundkørsel, og der ikke er langt til grænsen til Algeriet, er utroligt fine.
Der er lange stræk gennem stor ørken, stort set ingen trafik, masser af stilhed, lidt op og nedkørsler og så er der den helt specielle følelse af at være cyklet så langt ud i Marokko, man kan komme.
Mhamid er ikke noget specielt, men der er glimrende steder at overnatte.
