Tag afsted på norsk fjeldvandring når det er bedst. Turen går rundt om den enormt smukke Lysefjord. Her er bl.a. mulighed for at besøge Kjeragbolten, den berømte frithængende sten man kan træde ud på, også dramatiske Preikestolen.
Vi kommer til at opleve det bedste af Rogalandområdets natur med bl.a. bestigning af bjerge, og vandring på hede og klassisk fjeld. Turen kulminerer i et visit til den berømte Preikestol, der er et af Norges mest populære naturattraktioner.
Oplev en uges smukt fjeld, med bjergsøer så langt øjet rækker og masser af lækker klassisk vandring til at slide støvlerne på.
Vandreturen her på vestkysten af Norge, går gennem terræn hvor udsigterne er legendariske.
Fjeldet omkring Stavanger leverer varen med klassisk fjeldvandring og et par berømte højdepunkter undervejs.
Du vandrer med udsigter over både fjord og fjeld og lægger vejen forbi både Kjeragbolten – den ikoniske sten, der sidder kilet fast mellem lodrette klippevægge – og Preikestolen, der troner som en jættestol 604 meter over fjordens vande.
Aktivitet
Land
Turlængde
Tid
Type
Pris
Denne tur er bedst i:
Dag 1: Stavanger – Vinndalen - Kvernavatnet (5 km)
Du starter i Stavanger, og herfra tages færgen til Tau kaj. Fra Tau skal du med taxa til Vinndalen hvor vandreruten starter.
Da du nok har været undervejs et stykke tid og ankommet senere på dagen er der bare en kort vandring første dag.
Turen går op til Skåpet hytten i en bjergdal hvor du kan tanke vand. Derfra er der en kort tur ned til Kvernavatnet hvor du kan campere ved en bjergsø.
Dag 2: Kvernavatnet – Kverafjellet (ca. 12 km)
Du starter dagen med at bevæge dig gennem norske bjergdale, forbi Sauerfjellet. Herfra sfår du den første ordentlige udsigt over Lysefjorden.
Turen fortsætter mod Flørlitølen som er en af de mange bjerghytter der ligger rundt om lysefjorden. Et oplagt frokoststed.
Derfra går turen op på Ternefjellet og ned til Stora Flørvannet der er en kæmpe bjergsø der ligger i over 700 meters højde. Så er det opad mod toppen af Kverafjellet hvor du kan begynde at kigge efter teltpladser så småt.
Denne dag byder på smukke udsigter, bl.a. ned af den berømte Flørlitrappe der med sine over 4000 trin er et imponerende syn.
Dag 3: Kverafjellet - Kjerag(ca. 13 km)
Dagen i dag kommer til at foregå i nogenlunde de samme højdemeter. Du kommer til at gå i typisk, smukt fjeldlandskab med udsigt til Lysefjorden og de omkringliggende bjerge.
Over halvvejs støder stien op til en enorm bjergsø der ligger over 800 m.o.h. – et oplagt frokoststed. Du følger søen rundt om bunden og finder den bjergdal hvor du vil slå lejr senere på dagen.
Her er der igen bjergsøer som man kan bade i.
Bag lejren vil du kunne se op på de berømte Kjeragbjerge.
Dag 4: Kjerag - Lysebotn (ca. 13 km)
I dag er der meget at se frem til. Lidt over 4 kilometer inde i dagen kommer vi til den berømte Kjeragdråben. Dette er et klippestykke der er klemt imellem to klippevægge. De modige kan træde derud!
Oplevelsen er helt exceptionel og herfra kan man se ned til lysefjorden.
Herefter går du ned til Øygårdstølen. Her er der en smuk udsigt ned til Lysebotn, aftenens afslutning.
Du kan enten beslutte dig for at gå ned til den smukke havneby og overnatte på den lokale campingplads, eller du kan overnatte ved toppen af Øygårdstølen og begive dig derned tidligt næste morgen.
Dag 5: Lysebotn - Sognesand – Skogavatnet (ca. 7 km)
Denne dag kan du tage noget tid til at udforske Lysebotn lidt.
Du kan f.eks. sejle midt på dagen fra lysebotn og så være ved sognesand en god time efter. Herfra har du cirka 7 kilometer til aftenens overnatningssted. Fra færgen skal du op til gården Bratteli (oversat: stejl klippe), hvor børn i gamle dage havde reb på når de var udenfor.
Derefter begiver vi du dig op til Hoppet hvor du kan gå rundt om den berømte Wall of Death (navngivet af Pete Hawkins).
Denne er dog ikke skræmmende og giver en fantastisk udsigt ud over lysefjorden.
På vejen har du mulighed for at slå en tur forbi Hengjanenibbå, Preikestolens lillebror. Til sidst sætter du telt op ved foden af bjerget Troppeknutten som igen har flere bjergsøer i området.
Dag 6: Tropeknutten – Preikestollen. (ca. 7 km)
Denne dag har du ikke langt at gå. Turen går op til Preikestolhytten hvor du kan sætte din taske og spise frokost. Herefter er det tid til den verdenskendte Preikestolen. Der er en fantastisk udsigt.
Om aftenen camperer du i området ved Preikestolshytten, hvor der er mulighed for at spise i hyttens restaurant.
Dag 7: Preikestolhytten – Stavanger (4 km)
Turens sidste dag. Du har en kort gåtur til Preikestolhytten.
Herfra kører bussen op til Tau hvor du tager færgen tilbage til Stavanger.
Ruterne indeholder viden som:
Sæson, hvornår er det godt at tage på tur.
Hvor er Lejrpladser og er der vandrehjem, hytter eller anden overnatning.
Hvor kan jeg få mad og vand på turen.
Transport til og fra ruten.
Links til mere info.
Kort over ture & GPX fil du kan bruge på din GPS.
Fotos fra turen.
Udover Turbasen får du magasinet 6 gange om året, rabat på ture, kurser, grej og meget mere, klik videre til Bliv medlem og se hvad du får for 299 om året.
Sæsonen for vandring er relativt kort pga. det uforudsigelige vejr i forhold til f.eks. sne.
Sensommer og start efterår vil være bedst til vandring. Selv her kan du dog forvente dage eller nætter med let sne.
Fiskeriet er godt i sommeren og bær hen på efteråret.
Vær opmærksom på at dagene hurtigt bliver væsentligt kortere hen på efteråret.
Næsten alle stop på ruten kan gøres i nærheden af nogle af de hytter der ligger i området.
Det betyder, at hvis man gerne vil sove mere komfortabelt end i et telt, er der mulighed.
Reservation af hytter kan foretages på forhånd på www.dnt.no.
Der er fine muligheder for at tage vand løbende fra søerne undervejs.
Mad kan provianteres i Lyseboten lidt over halvejs.
Første dag kan man bl.a. køve gas i f.eks. DNT-butikken tæt ved stoppestedet i centrum af Stavanger.
Du kan f.eks. rejse med tog ved middagstid om fredagen, så du er fremme til turstart lørdag.
De hurtigste forbindelser fra København bringer dig frem på lige godt 21½ time med skift i Malmø, Göteborg/Hallsberg og Oslo undervejs.
Du kan også køre i bil ca. 300 km kørsel og 7 ½ time i alt fra Aalborg (inkl. færgen Hirtshals - Kristiansund).
Transport fra lufthavnen til Stavanger by med bus 7 og 42. Herefter færge fra Stavanger kai til Tau kai og herfra skal du med en taxa til Fossmork - eller bruge den ekstra tid på at vandre det stykke.
Retur til Stavanger fra Preikestolshytten til slut på turen er med bus.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS