Forestil dig følelsen af lige have set en meteor fare henover himlen, som en stor ildkugle, og så bagefter gå ind i lavvuen, lægge brænde på ovnen og sætte dig godt tilrette på et rensdyrskind med en kop varm kakao. Inden da har vi gået sammen gennem mørket med slukkede pandelamper fået det bedste og vildeste kig til nattehimlen. Vi kan godt nok ikke garantere dig ildkuglen, men vi oplevede det på vores første tur, og får vi stjerneklart vejr, skal det nok blive virkelig flot uanset.
Tag med på denne unikke tur og oplev de smukke vandrestier ved Møns Klint, netop som meteorsværmen Leoniderne passerer nattehimlen. Møn er certificeret Dark Sky område og vi har teamet op med en lokal naturvejleder, der kan fortælle os om både Møns Klint, meteoerne og ved, hvor det er bedst at opleve begge dele.
På denne weekendtur følger vi en del af Camønoens 175 km lange rute, og får et godt indtryk af, hvorfor den på kort tid er blevet populær. Turen er varieret og byder på særegen dansk natur og kulturhistorie.
Snør støvlerne og kom med. Vi garanterer dig en stor oplevelse.
Start: Klintholm havn, lørdag kl. 10
Slut: Klintholm havn, søndag kl. ca. 15
Hvem kan deltage? Du skal kunne vandre seks timer inkl. pauser.
Turniveau: Let-mellem
Hvor langt skal vi vandre om dagen?: Op til max 15 km på stier, strand og vej.
Overnatningsform: Telt eller hængekøje. Opdag Verden opstiller lavvuer med ovn som samlingstelte. Nærmere info findes i infodokumentet vedhæftet bekræftelsen på din tilmelding.
Mad og vand: Medbring frokost til lørdag og søndag samt morgenmad til søndag. Opdag Verden sørger for fælles aftensmad lørdag aften. Der er mulighed for bål (hvis ikke det regner!). Vand kan tankes ved start og undervejs. Opdag Verden medbringer 1 liter vand til alle på lejrpladsen.
Turleder: Tina Noregren. Lokal naturvejleder med stort kendskab til området og erfaren turleder på Møn. Hun arbejder aktivt for udvikling af naturkultur i flere foreninger og er meget engageret i 'Dark Sky'-konceptet.
Når du tager på tur med vores turledere, sikrer du dig, at der er en der sørger for den bedst mulige oplevelse for hele gruppen på tur. I trygge hænder kan du nyde mere og vide at du får det bedste af området du er på tur i.
Hvad koster det: Du køber selv din transport og bruger dit eget telt eller deler med andre deltagere. Opdag Verden planlægger turen, vi sørger for aftensmaden lørdag og sørger for to erfarne danske turledere.
Læs mere om konceptet her
Transport:
Vi anbefaler at koordinere samkørsel i turens gruppe på 'Mødestedet'. Det plejer at fungere rigtig godt.
Bil: Ca. 150 km fra København og 300 km fra Århus
Der går bus helt til Klintholm havn, men du skal meget tidligt fra København for at nå det til tiden. Alternativt kan du tage ned dagen før og overnatte på den lille frie teltplads, der ligger ved havnen.
DU SPARER KR. 200, HVIS DU ER PLUS-MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV PLUS-MEDLEM HER...
Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ. Har du yderligere spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Event | Startdato | Slutdato | Sted | Pris pr. person | Ledig plads | TILMELDING |
---|---|---|---|---|---|---|
Vandring på Camønoen - Dark Sky sommer (1345) | 12-08-2023 | 13-08-2023 | Kr. 1.395 | 28 | ||
Vandring på Camønoen - Dark Sky vinter (1335) | 11-11-2023 | 12-11-2023 | Kr. 1.395 | 32 |
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS