Tag med på tur i Danmarks første Nationalpark. Vi vandrer gennem den sydlige del af parkens 24.000 ha varierede og vilde natur. Her får vi både den åbne strand, hedelandskabet og skoven i vores vildeste vildmark. Turen runder blandt andet Lodbjerg Fyr og stræk på den gamle redningssti.
Dag-til-dag program
Fredag:
Vi mødes i Nr. Vorupør fredag sidst på eftermiddagen. Derfra går vi sydpå af stranden mod Stenbjerg Landingsplads, som er kendt for sine fine hvide fiskerhuse. Her holder vi en pause og tanker vand til resten af aftenen og til brug næste formiddag. Derfra går vi videre til vores lejrplads Sønder Orkær, som ligger syd for Stenbjerg.
Lørdag:
I dag går turen fra Sønder Orkær og videre syd på mod Lodbjerg Fyr. Vi kommer både til at gå på stranden og på den gamle redningsvej. Til frokost kan vi igen tanke vand. Sidst på eftermiddagen er vi fremme ved fyret, hvor vi slår lejr. Ved fyret er der både adgang til toilet og rent drikkevand, samt mulighed for at komme op i fyret og nyde udsigten. Der er også mulighed for en frisk dukkert i havet, hvis man har lyst til det.
Søndag:
Weekendens sidste etape går fra Lodbjerg fyr og til Stenbjerg. Igen skifter vi mellem at gå på stranden og på redningsvejen. Vi kommer også forbi den gamle redningsstation i Lyngby, som er lavet om til overnatningssted. Når vi kommer til Stenbjerg er der arrangeret fælleskørsel tilbage til Nr. Vorupør. Ønsker du at vandre den sidste del i stedet for at køre, er det naturligvis muligt
Start og slut
Startsted: Nørre Vorupør fredag kl. 17.45
Slutsted: Nørre Vorupør søndag kl. 15
Hvem kan deltage?
Turen er for alle, der er i nogenlunde fysisk form og kan gå kortere dagsetaper med fuldt pakket rygsæk. Der er god tid til lejrliv med madlavning og hygge ved bålet, især lørdag aften.
Turniveau
Let – mellem. Man bærer sin egen rygsæk i bakket terræn. Vi vandrer op til 5 timer i roligt tempo.
Hvor langt skal vi vandre om dagen?: 8-16 km
Overnatning og mad
Overnatningsform: Telt eller Tarp.
Der er shelters med begrænset kapacitet ved begge overnatningspladser, disse kan ikke reserveres og er ofte i brug i sommerhalvåret, derfor benytter vi Telt eller Tarp. Der er i øvrigt primitivt toilet i forbindelse med begge overnatningspladser.
Mad: Medbring en madpakke eller mad til fredag, som ikke tager tid at tilberede. Lørdag er der god tid til at lave ordentlig aftensmad, så medbring gerne ingredienser og kogegrej hertil. Ellers er frysetørret mad en let mulighed. Der er ikke nødvendigvis mulighed for at handle undervejs, så sørg for at have alt med hjemmefra. Vi koordinerer deling af kogegrej og eventuel fælles madlavning i turen gruppe på 'Mødestedet'. Medbring minimum 2 liter vand. Vi kan tanke mere undervejs.
Transport
Det er helt oplagt at koordinere samkørsel på denne tur. Fx med opsamling i Vilsund, som er nemt tilgængelig med det offentlige og kun 20 km. fra Nørre Vorupør.
Offentlig transport fra Aarhus: Tag toget mod Struer og skift til bus i Skive hvorfra du tager mod Thisted og står af i Vilsund. Her kan du fx arrangere opsamling kl. 17.30 (bussen ankommer 17.28!) fra nogen af de andre deltagere med bil. Alternativt er det fx videre med flextrafik som dog kræver en tidligere afrejse fra Aarhus.
Bil: Fra Århus er der ca. 170 km, alt efter din valgte rute, og ca. 2 t. og 15 min. transport. Det er muligt at parkere gratis.
Hvad koster det?
Du køber selv din transport og bruger dit eget Telt eller deler med andre deltagere. Vi planlægger turen, informerer dig om alt, hvad du skal vide, og sørger for en dygtig dansk turleder.
Dine omkostninger: Prisen for turen plus din mad og transport.
Mere information og hjælp
DU SPARER KR. 200, HVIS DU ER PLUSMEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV MEDLEM HER...
Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ. Har du yderligere spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til
Startdato | 24-05-2024 |
Slutdato | 26-05-2024 |
Deltagere | 13 |
Pris pr. person | DKK795 |
Vis Sikker Afrejse-ikon | Yes |
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS