Indrømmet: Jeg har en ting for rygsække og tasker. Det er lige dele fascination af at være i stand til at bære store dele af livsvigtigt grej på ryggen og begive sig ud i verden på eventyr. Og så er der en fascination af jagten på den optimale fordeling af design, funktionalitet og vægt.
Den perfekte rygsæk og Taske er ikke designet endnu. Men mange kommer meget tæt på. I sin klasse – en 24-liters Taske, der egner sig til dagsturen – kommer Haglöfs L.I.M Airak 24 ret tæt på at være den perfekte taske til formålet. Her kombineres komfort med kapacitet og holdbarhed. En af de mest fremtrædende egenskaber ved L.I.M Airak 24 er dens vægt. Den vejer næsten ingenting! Med under et kilo på skalaen, er denne rygsæk som en sky på dine skuldre. Dette gør den ideel til lange vandreture, hvor hvert gram tæller, og du ønsker at bevare din energi til selve eventyret i stedet for at blive tynget ned af din rygsæk.
Enkelhed møder elegance
Haglöfs har altid været kendt for sit minimalistiske design, og L.I.M Airak 24 er ingen undtagelse. Den slanke profil og de rene linjer giver rygsækken et sofistikeret udseende, der appellerer til både erfarne eventyrere og dem, der er nye på stierne. Den er tilgængelig i flere farver, hvilket giver dig mulighed for at vælge den, der passer bedst til din personlighed og stil.
Selvom L.I.M Airak 24 har et slankt design, overrasker den med sin rummelighed. Med 24 liters kapacitet kan den nemt rumme alt, hvad du behøver på en dagstur eller en minimalistisk weekendtur i sommerperioden. Jeg har bl.a. brugt den på dagsture, hvor distancen nærmede sig 25 kilometer i rask tempo, og var imponeret over, hvor meget jeg kunne pakke i den uden at kompromittere komforten eller overskride rygsækkens grænser.
Robust og holdbar
Selvom vægten er minimal, er Haglöfs ikke gået på kompromis med kvaliteten eller komforten. Skulderstropperne er polstrede og justerbare, og rygsækken sidder som en skræddersyet dragt. Jeg kunne bære den i timevis uden at mærke ubehag eller belastning på mine skuldre. Det åndbare rygpanel tilføjer en ekstra dimension af komfort. Jeg har passeret flere krat med rygsækken og var bekymret for løsslupne grene, der ville rive hul i taskens overdel. Min bekymring blev gjort til skamme. Ikke så meget som en ridse kunne jeg få øje på efterfølgende. Imponerende.
Haglöfs har anvendt solide materialer til konstruktionen af L.I.M Airak 24, hvilket gør den både robust og holdbar. Jeg følte mig tryg ved, at mit tørre tøj var sikkert beskyttet inde i rygsækken, mens støvregnen silede ned. Det vandafvisende materiale og lynlåse tilføjer et ekstra lag af vandafvisende beskyttelse til rygsækken. Det skal dog nævnes, at jeg ikke ville være lige så tryg ved at medbringe tasken, hvis regnen stod ned i stænger. Nok er rygsækkens materiale vandafvisende, men det er ikke vandtæt. Det ville også have gjort tasken betydeligt tungere, hvis den skulle beklædes med vandtæt polyester.
Investering i komfort
Haglöfs L.I.M Airak 24 er ikke bare en rygsæk; den er en investering i komfort, stil og robusthed. Den har alle de funktioner, du har brug for på din dagstur, uden at gå på kompromis med design og lethed. Så uanset om du er en erfaren vandrer eller en nybegynder på stierne, vil L.I.M Airak 24 følge dig med lethed og elegance.
Som nævnt er den perfekte taske ikke designet endnu. Selvom Haglöfs L.I.M Airak 24 kommer tæt på, så er det tydeligt, at den kommer til sin ret som dagtursrygsæk i sommerhalvåret. Den er ikke skabt til at holde heldagsregn fra at sive ind i taskens indhold, og det begrænser taskens anvendelsesmuligheder i vores våde danske klima.
Haglöfs L.I.M Airak 24 er en stjerne af en dagtursrygsæk. Den dur både til sommerens varme ture og til ture under køligere himmelstrøg. Den er let at have på ryggen og nem at transportere en masse grej i. Er du på udkig efter en let rygsæk til dagsturen, er den et godt bud.
1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!
Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS