Du er her:

Få styr på vandreteknikken

- 10 tips til fjeldturen

thumb_IMG_5316_1024.jpg
Skrevet af: Mette Mortensen
Opdateret den 13. jan 2021

At tage på fjeldet med oppakning over flere dage kræver forberedelse, og ikke mindst at du har styr på dine vandreteknikker. Gode vandreteknikker sikrer, at du hele tiden har mest muligt overskud og derved mest mulig glæde ved din tur.


Distancer og tid

Vandrer man i et jævnt tempo med egen oppakning i fjeldet, bevæger man sig typisk med en fart på mellem tre og fem kilometer i timen.

Er der krævende passager eller stop for at orientere sig, pauser eller andet går det selvfølgelig lidt langsommere, og vandrer man i en større eller mindre gruppe, skal der også tages hensyn til den enkeltes foretrukne tempo.

Vi har hver især et tempo, som passer os bedst, og bevæger man sig hurtigere eller langsommere end det tempo, kommer det til at påvirke ens overskud. Det er derfor vigtigt at finde et tempo, der passer såvel gruppen som den enkelte bedst muligt. Generelt kan det være en fordel at lade de langsomste gå forrest på de længere stræk, da der ellers kan komme stor spredning i gruppen.

1. Find dit eget foretrukne tempo
Den enkeltes foretrukne tempo er en balance mellem energiforbrug og overskud. Går man i en gruppe, bør man finde et tempo, som tilgodeser alle. Er der stor spredning, kan man eventuelt dele gruppen op i mindre grupper. Her er det vigtigt at have fokus på sikkerheden og lave klare aftaler, så ingen bliver væk fra hinanden.

2. Skift fortroppen ud
Det kan være hensigtsmæssigt løbende at skifte mellem, hvem der danner fortrop, og hvem der danner bagtrop. Det kan være demotiverende altid at være den, der går bagerst og derved trækker tempoet yderligere ned, og det kan ligeledes være udfordrende hele tiden at skulle vente på bagtroppen.

3. Aftal hvem der har bagtroppen
Bagtroppen har altid ansvaret for, at alle er med, og at ingen bliver væk, glemt eller kommer til skade uden at kunne få hurtig hjælp

4. Saml op på gruppen efter krævende passager
Skal gruppen passere et svært vad, en kløft eller en anden krævende passage, opstår der altid spredning i gruppen. Det er her hensigtsmæssigt, at fortroppen er opmærksom på også at få bagtroppen med. Bagtroppen har ofte ventet på, at fortroppen er kommet sikkert forbi den givne forhindring og kan først derefter selv passere. Det er både god stil og øger sikkerheden at vente på hinanden ved krævende forhindringer.


Pauser

Hvor ofte man bør holde pause er meget individuelt. Går man i en gruppe, kan det være hensigtsmæssigt at have en fast pausestrategi. Det betyder, at alle på forhånd er bekendt med, hvornår pauserne ligger. Derved undgår man for mange ekstra pauser til regulering af tøj, en tår vand eller pludselig tissetrang.

Går man alene eller to sammen, er det også en rigtig god ide at have faste pauseintervaller. Man kan ofte være tilbøjelig til at glemme at holde pausen, da det jo lige går så godt. Det kan betyde, at man ikke får tanket sine energidepoter op og derfor hurtigere bliver træt.

1. Fast pausestrategi
En fast strategi kan være 50/10 eller 80/10. Det vil sige, at man går i 50 eller 80 minutter og så derefter holder 10 minutters pause. Pausen starter selvfølgelig først, når sidste mand er fremme ved pausestedet, hvilket igen er en god grund til, at der ikke er for stor spredning i gruppen.

2. Pausens længde
10 minutters pause er optimalt, da man både kan nå en snack, få lidt at drikke, måske en tissetår eller få noget tøj i eller op af rygsækken uden samtidig at få alt for kolde og stive muskler. Er det meget koldt, kan det være hensigtsmæssigt kun at holde 5-7 minutters pause.

3. Frokostpause
Frokostpausen er sædvanligvis turens længste pause. Afhængig af vejret og temperaturen er det en god ide at holde en god, lang frokostpause, hvor man både når at få luftet tæerne, spist og måske endda en lille powernap.


Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

thumb IMG 5264 1024

Vandrestave

Det øger generelt sikkerheden og aflaster kroppens led at have stave med på sine vandreture, men det er meget individuelt, hvad folk har af behov.

1. Sikkerhed
Skal man passere over strømmende vand eller gå på blokmark, hvor balancen bliver udfordret, kan det være en fordel at have en stav eller to at støtte sig til. At undgå fald eller vrid af ankler og lignende kan være afgørende for den videre færd, så det er med at undgå.

Går man på langs af en fjeldside, og har man kun én stav, bør man altid have den i hånden, der vender ind mod fjeldet. Det er for at undgå et pludseligt skred eller fald ned ad skråningen. Går man med to stænger, kan det være en fordel at justere længden, så inderste stav er kortere og yderste stav er længere.

2. Aflastning af kroppen
Generelt fungerer stave aflastende for kroppens led. Ser man for eksempel på nedstigninger, vil stavene virke aflastende for det stød, der ellers vil komme i forreste del af knæet, da vi ofte er tilbøjelige til at have for meget fart på, når vi er på nedstigninger. Stavene vil sænke farten og aflaste knæet betydeligt. Også ryg, nakke og skuldre vil blive aflastet, da den naturlige bevægelse med stavene modvirker infiltrationer og spændinger i musklerne.

3. Løbende justering af stavene undervejs
Den korrekte indstilling af stavens højde kan aflæses på en 90 graders vinkel i albueleddet. Det betyder, at stavene skal være længere på nedstigninger og kortere på opstigninger.


TAG ET KURSUS I FJELDVANDRING

Er du nysgerrig på at lære mere om at færdes på fjeldet, så er Opdag Verdens basiskursus i fjeldvandring lige noget for dig. Du vil lære om orientering, sikkerhed, gruppedynamik, udstyr, ”mæt, varm og tør”, vandreteknikker og de 9 fjeldregler. Læs mere på www.opdagverden.dk/ture/fjeldkursus-i-norge

Andre spændende artikler


Her bestemmer mor!

Her bestemmer mor!

Rent drikkevand

Rent drikkevand

Bag om sneleoparden

Bag om sneleoparden

Log ind