20 år. Så lang tid har det taget Arlette Laan at vandre samtlige af USA’s 11 National Scenic Trails. Lyder det som lang tid, så er der en god grund til det. Listen tæller nemlig forrykt lange ruter som Pacific Nortwest Trail (1.930 km), Pacific Crest Trail (4.260 km) North Country Trail (7.400 km), Ice Age Trail (1.610 km), Florida Trail (2.090 km), Appalachian Trail (3.520 km) og Continental Divide Trail (5.150 km).

Laan er den første kvinde nogensinde til at fuldende alle stierne. Hendes favorit? Continental Divide Trail, som snor sig fra den mexicanske grænse i syd til den canadiske grænse i nord og for en stor dels vedkommende kringler sig gennem Rocky Mountains.
”Den føltes mere som en vildmarksoplevelse, hvor du har flokke af elge, og der er øde. Det var et eventyr. Det er den vigtigste del for mig. Du er på det her store eventyr, og det her var i de tidligere dage, da jeg ikke havde en app. Vi brugte de her minimalistiske GPS-enheder, og for det meste vandrede vi bare efter kort og kompas,” siger hun til Outside Magazine.
Når Laan ikke har trasket løs på de 25.000 km på The National Trails, har hun for øvrigt ikke ligget på den lade side. Faktisk har hun vandret mere end 30.000 ekstra kilometer på andre vandrestier rundt om i verden, og bliver hun spurgt, om det har ændret hende at vandre alle de her lange stier, siger hun, at det har det nok ikke – stierne har blot været med til at bringe hende tættere på sig selv.
”De bedste øjeblikke er de tidspunkter, når jeg står på en bjergtop, omgivet af bjergene, dalene, ikke et eneste spor af civilisation. Kun ren natur. Indånder bjergluften efter at have trukket min krop op ad, føler mig i live, tager det hele ind.”
Du kan læse mere om Arlette Laan på www.arlettelaan.com
Kan Khampanya / www.shutterstock.com
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS