Glem (for en stund) alt om mayaindianere, aztekerruiner og caribiske strande. Tag i stedet med Lise Hermann på toppen af tre af Mexicos fire højeste vulkaner, hvor gletsjere, sne og stejle bjergsider lokker og belønner med skønne udfordringer, uforglemmelige oplevelser og utrolige udsigter.
Middagssolen skinner behageligt og varmt her i 4000 meters højde, da vi sætter af sted fra parkeringspladsen i nationalparken Iztaccíhuatl-Popocatépetl. Vi er 16 personer fra den lokale eventyrklub, hvor jeg har meldt mig på et bjergbestigningskursus, der har sat os for at nå toppen af vulkanen Iztaccíhuatl. Med sine 5230 meter er den Mexicos tredje højeste bjergtop.
Bestigningen kræver en overnatning på bjerget, så med fuld oppakning vandrer vi op ad ruta de los pies med udsigt til Mexicos næsthøjeste vulkan, Popocatépetl, der troner op bare tyve kilometer herfra.
Den er lukket for bestigning, da den er så aktiv, at 16 omkringliggende landsbyer for få år siden blev evakueret på grund af vulkanens betænkelige sprutten og faren for et regulært udbrud.
I dag flagrer der en gråhvid røgsky omkring toppen og vidner om den vulkanske aktivitet. Det eneste udbrud her på bjerget, er dem fra mine mexicanske klatrekammerater. Her er ikke så meget med at nyde den gennemtrængende stilhed i højderne. Nej, mexicanerne er sociale væsener, og selvfølgelig bestiger man også bjerge med vennerne.
