Besøg i bjørneland

Forfulgt af Grizzlybjørn med to unger

Du går i egne tanker på en sti, der klynger sig fast til en stejl bjergside. Du drejer rundt om et klippefremspring, og foran dig står så en grizzly-mor med to unger. For nogle lyder det som et mareridt, for os var det virkeligheden på en smal vandresti i Glacier National Park.

DSC_5065.jpg
Skrevet af: Peter Nordholm Andersen
Opdateret den 12. feb 2021

Du går i egne tanker på en sti, der klynger sig fast til en stejl bjergside. Du drejer rundt om et klippefremspring, og foran dig står så en grizzly-mor med to unger. For nogle lyder det som et mareridt, for os var det virkeligheden på en smal vandresti i Glacier National Park.

Vi diskuterede længe at vende om, mens vi kiggede på bjørnene under os.

Iben kigger forskrækket på mig, fordi jeg pludselig vender om på hælene og går resolut tilbage mod hende på den smalle vandresti:

”Er det bjørnen,” spørger hun.
”Ja, grizzly-mor er mindre end 50 meter fra os. På stien. Og den har sine unger omkring sig,” når jeg lige at sige, inden Iben også drejer rundt og piler tilbage i den retning, vi kom fra.

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

DSC 5144Familien bjørn græsser
Vi er på vandretur i Glacier National Park i det nordvestlige USA, og vi er på vej tilbage fra dagens vandretur til Upper Grinnell Lake.

På vej op til søen advarede flere vandrere os om, at en grizzly-mor med unger huserede i området. Et par gange havde den krydset den eneste mulige vandresti igennem et klippefyldt område på vej op mod gletsjersøen, hvor stien ender. Enkelte af de andre vandrere var vendt om før søen af frygt for det utilregnelige rovdyr.

Da vi nærmede os, så vi den lille familie første gang ude på et åbent område under den klippefyldte bjergside. Omkring hundrede meter under os trissede bamsemor roligt rundt i højt græs og blomster, som den gnaskede løs af. Præcis ligesom hendes to unger, der næsten forsvandt i floraen.

Sådan set en flot og overvældende oplevelse, men hun-grizzlyer er kendt for at være ekstra aggressive for at beskytte deres unger. Grizzly-mødre med unger står ifølge Wikipedia for omkring 70 procent af alle alvorlige overfald på mennesker. Og til fakta hører, at folk tidligere er blevet såret og andre dræbt af bjørne i netop Glacier National Park.

Vi diskuterede længe at vende om, mens vi kiggede på bjørnene under os. Det virkede dog som om, at de tre fascinerende dyr holdt sig i nogenlunde samme felt på engen under os. Så vi fortsatte altså op ad bjerget.

DSC 3597Bjørnen er på vores sti
På vej ned igen, drejer jeg omkring et klippefremspring på stien, som snor sig ind og ud af små kløfter på den stejle bjergside. Og så står hun der. Med forpoterne oppe på en klippeblok, fuldt udstrakt – mere end to meter høj.

Hun og hendes to unger er gået op gennem stejlt terræn, og har nu valgt at gå ad vandrestien. Vores eneste vej ned herfra.

Som de fleste andre hun-grizzlyer har hun en vægt på et sted mellem 150 og 350 kilo. Men selv om det er et stort og tilsyneladende klumpet dyr, der har en karakteristisk forhøjning over sine skuldre, så tag ikke fejl. Grizzlyen kan løbe over 50 kilometer i timen, hvilket jeg skal få en lille opvisning i om lidt.

DSC 5135Vi klapper den væk
Da jeg får øje på bjørnen, kigger hun i den modsatte retning. Held i uheld. En hovedregel er nemlig, at man skal undgå øjenkontakt.

For at komme ud af farezonen går jeg hurtigt tilbage i den retning, vi ellers kom fra. I den næste lille kløft møder jeg en amerikansk-østeuropæisk familie i retning af bjørnen.

Jeg advarer dem på det kraftigste mod at fortsætte. De er dog helt ligeglade og mener, at man bare skal råbe højt og klappe i hænderne, så forsvinder bjørnen.

Det er sådan set også et godt råd. De fleste grizzlyer er nemlig meget sky, men i nogle tilfælde – som dette – har bjørnene vænnet sig til mennesker, og så virker det ikke at larme. Det konstaterer jeg i hvert fald få sekunder efter. Vi er nået til kanten af næste lille kløft og har vendt os om for at se efter familien.

Farmand går forrest og klapper. Få meter før kanten, hvor jeg selv så bjørnene fra for få minutter siden, får han et chok og stivner.

Mor grizzly vimser nemlig stadig rundt med de to unger i hælene. Manden løber hen til sin familie, der forsøger sig med at råbe endnu højere. Helt uden effekt. Mit hjerte pumper. Selv er jeg nu kun omkring 30 meter fra bjørnen og meget spændt på, hvad der sker, når den ene familie uundgåeligt vil møde den anden.

Jeg tager kameraet frem, indstiller optikken til max zoom og når at tage et par skud i sekunderne, der følger.

Med spændte kæber siger jeg højt, at vi alle skal rejse os. Fuck, fuck, fuck, gentager jeg for mig selv.

DSC 3533

Jagt på jordegern
Da mor grizzly er seks-syv meter fra menneskene sker noget uventet. Et jordegern farer hen over stien og nedad i det stejle terræn. Den store bjørn reagerer instinktivt og konsekvent. Hun accelererer lynhurtigt og jagter jordegernet ned over klipperne. Det lille dyr springer for sit liv i zigzag-bevægelser. Bjørnens kløer skraber mod klipperne, idet den blodtørstigt følger efter.

En brøkdel af et sekund tror jeg, at bjørnen vil styrte ud over en klippe og ned i afgrunden, men med en fantastisk manøvre kaster hun sig ind på en hylde. Her smækker hun superpræcist og effektivt sine skarpe tænder om halsen på sit offer.

Ungerne skynder sig de 10-12 meter ned ad skrænten til deres mor. Med blod på tænder og snude deler de tre byttet. Det er dog ikke meget kød på et jordegern, og bjørnemor begynder sultent at kigge op mod den amerikansk-østeuropæiske familie, der begejstret har fulgt det samme sindsoprivende sceneri som mig.

Bjørnene følger efter os
Slut. Jeg skal ikke nyde mere. Ligegyldigt, hvor fascinerende oplevelsen af den lynhurtige dræber er. Jeg løber cirka fem minutter opad, indtil jeg møder Iben. Hun har stoppet seks-syv vandrere i en gruppe, og jeg kan forpustet fortælle, at bjørnen formentlig er på vej op ad stien i vores retning, men at en anden familie måske er kommet i problemer.

Vi beslutter at gå yderligere nogle minutter tilbage og at sætte os på en åben skrænt et stykke over stien. Vi taler helt bevidst meget højt sammen, selv om det lader til, at disse grizzlybjørne bestemt ikke er sky.

En ældre kvinde græder af frygt, og hverken Iben eller jeg er specielt trygge ved situationen. Jeg forsøger at berolige mig selv. Lige indtil jeg pludselig hører en sten, der skrider mindre end 15 meter ved siden af os inde i en spredt granbevoksning.

Der er grizzly-familien igen. Fuck. Med spændte kæber siger jeg højt, at vi alle skal rejse os. Fuck, fuck, fuck, gentager jeg for mig selv. Vi bliver tæt sammen, og ingen kigger tilbage. Vi når ned til stien, som vi følger videre. Hurtigt.

Et kort øjeblik kaster jeg et blik skråt tilbage og får øjenkontakt med en af ungerne, der kigger nysgerrigt efter os. Vi går meget hurtigt, bliver sammen – og efter omtrent et kvarter er vi ret sikre på, at faren er drevet over. Familien bjørn er ikke i syne bag os længere.

Senere møder vi også den amerikansk-østeuropæiske familie, der også er rystede over oplevelsen. Alle er vi dog lettede over at være sluppet helskindede fra det nære møde med den dødsens farlige grizzly-mor og hendes to unger.


DSC 5142Pas godt på dig selv – og bjørnene

Grizzlyer er normalt sky og flygter, når de hører eller møder mennesker. Hver bjørn har dog en unik livshistorie og en unik reaktion på forskellige begivenheder. Det største problem opstår, når en bjørn begynder at forbinde mennesker med mad; for eksempel når campister har efterladt madrester.

De amerikanske myndigheder flytter eller dræber hvert år omkring 50 bjørne, som er blevet for vant til mennesker. Den situation kan du være med til at forebygge, hvis du følger disse simple råd:

1: Undgå at møde grizzly-bjørne
Tal højt, klap og syng, især når du nærmer dig vandløb og tæt skov. Det er mere effektivt end at gå med bjælder, som mange bruger. Undgå at vandre i mørke og gå helst i større grupper.

Kig efter friske skrabespor, ekskrementer og andre tegne på, at der er bjørne i nærheden – og overvej seriøst at gå tilbage, hvis du ser en bjørn eller spor efter den. Når du telter ude i bjergene, så hold lejren ren.

Du kan faktisk få en bøde af parkbetjentene, hvis du efterlader madvarer. Placér dem i stedet i de bjørnesikre bokse, som de fleste teltpladser har – eller hejs dem op i det dertil egnede stativ eller i et træ – så husk et tyndt reb. På disse ”sikre” steder bør du faktisk også placere alt med lugt, for eksempel tandpasta, tandbørster og måske endda det tøj, du har lavet mad i.

2: Undgå øjenkontakt, og lad vær med at løb
Møder du en grizzly på stien, så kig ned, undgå øjenkontakt og gå lige så langsomt baglæns væk fra stedet. Forsøg ikke at løbe fra den. En grizzly løber meget hurtigt, og den kan – modsat sortbjørne – faktisk også klatre i træer.

Hvis en grizzly angriber dig, så læg dig ned og spil helt død. Måske skubber den til dig, kradser i dig eller bider lidt, men højst sandsynligt dræber den dig ikke.

3: Oplev bjørne fra din bil
Brug en parkeringsplads, hvis du vil kigge nærmere på den, men husk, at det er ulovligt at nærme sig den. Kører du ind til siden, kan der hurtigt opstå en trafikprop – som kaldes ”bear jam”. Blandingen af bjørne og biler skaber en farlig situation for alle parter. Meget bedre er det at huske en god kikkert og/eller en god telelinse.

Andre spændende artikler


6 gode råd til at krydse floder

6 gode råd til at krydse floder

82-årig gennemfører Appalachian Trail

82-årig gennemfører Appalachian Trail

11.000 km-ruten ingen kender

11.000 km-ruten ingen kender

Log ind