Du er her:
  • ARTIKLER
  • Conrad Anker - Mod toppen af universets centrum

Conrad Anker - Mod toppen af universets centrum

Det er blevet kaldt en af verdens vanskeligste bestigninger, som over et dusin vovehalse forgæves har prøvet at besejre. Læs den eventyrlige historie om hvordan, på trods af to tidligere mislykkede forsøg, Conrad Anker opnåede sit livs triumf, da han som den første nåede toppen af bjerget Meru Central via den teknisk svære Shark’s Fin-rute.

20111101_Meru-1518.jpg
Skrevet af: Morten Wehner - Foto: Jimmy Chin
Opdateret den 14. dec 2016

Det er blevet kaldt en af verdens vanskeligste bestigninger, som over et dusin vovehalse forgæves har prøvet at besejre. Læs den eventyrlige historie om hvordan, på trods af to tidligere mislykkede forsøg, Conrad Anker opnåede sit livs triumf, da han som den første nåede toppen af bjerget Meru Central via den teknisk svære Shark’s Fin-rute.

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

20080905 Meru 0581-editSøndag den 2. oktober 2011 blev der skrevet historie i alpin klatring. I følgeskab af kollegaerne Jimmy Chin og Renan Ozturk nåede den 50-årige amerikanske klatrer Conrad Anker som den første toppen af det 6.310 meter høje bjerg, Meru Central, via den direkte Shark’s Fin-rute. Gennem de seneste 30 år har i alt 15 ekspeditioner uden succes forsøgt at klatre den ubarmhjertige nordvæg, Shark’s Fin, der af flere eksperter blev kaldt for umulig at bestige.

Vi er taget til London til The North Face Speakers Series for at møde den legendariske Conrad Anker til en snak om bestigningen, forhindringerne, hans klatrefilosofi og ikke mindst, hvad der er hans drivkraft, når han begiver sig ud på sine livsfarlige ekspeditioner.

Drømmen fra forsiden
Vi starter imidlertid fortællingen, hvor drømmen om førstebestigningen af Shark’s Fin blev født. På en flosset forside af klatremagasinet Mountain tilbage fra 1970’erne. Limet fast på indersiden af en varevogn, der tilhørte Conrad Ankers mentor, Terrance ’Mugs’ Stump.

20111101 Meru-729De to mødte hinanden i efteråret 1985, og Mugs Stump delte generøst sine råd og klatrefilosofi med den dengang 26-årige nybegynder. Shark’s Fin var Mugs Stumps’ drømmebestigning, og han viste kun den slidte forside af Meru Central med en skyfri himmel i baggrunden dækket af et bedeflag til sine nærmeste venner.

Meru er beliggende i det øde Garwhal i Indisk Himalaya ikke langt fra grænsen til Tibet, og repræsenterer universets centrum for den hinduistiske og buddhistiske tradition. Her ligger Merus tre toppe skjult bag Shivlings 6543 meter høje spir. Den midterste top, Meru Central, er kendetegnet ved den skarpe, klingelignende klipperyg, der skærer sig ind i bjerget og som en hajfinne skærer sig ind i massivet hele vejen op til toppen – det er ruten Shark’s Fin.

20111101 Meru-820For alpine klatrere har bjergets fysiske form og rutens skarpe profil en rå kraft, som selv uindviede kan forstå. Shark’s Fin er ifølge Conrad Anker en enestående, men ubarmhjertig rute, da den nederste del er dækket af sne og bliver mere tør længere oppe.

”Det nedre isstykke er klart det farligste. Her er man eksponeret for to stejle klippesider med overhængende fare for nedfaldne sten. Den teknisk mest udfordrende del var den overhængende øverste væg, mens den besværligste del af opstigningen var at hive vores udstyr op ad de lavere isstykker,” fortæller han.

20111101 Meru-799Mugs Stump forsøgte at nå toppen via Shark’s Fin i 1986 og i 1988 med forskellige klatremakkere. En lavine, en skulderskade og kraftig sne tvang ham i begge tilfælde til at vende om. Der var dog noget ved Meru, som Mugs Stump ikke kunne give slip på, men han nåede desværre aldrig at forsøge igen. Han omkom på tragisk vis i maj 1992, da han faldt i en gletsjerspalte på vej ned fra South Buttress-ruten på Denali i Alaska.

Den mytologiske rute
Hvorfor denne trang til at bestige Meru Central via Shark’s Fin, fristes man at spørge? For Conrad Anker skal en del af svaret nok findes i, at myten om den legendariske rute voksede sig større i årenes løb i takt med, at alle klatrere måtte kapitulere og give op. Spørgsmålet er, om drømmen om at besejre Shark’s Fin også udspringer af, at Conrad Anker i virkeligheden søger at finde sine egne grænser?

”Det gør den helt bestemt. Og at lære sin smertetærskel at kende og finde ud af, hvor stærk man egentlig er i en given situation som denne,” svarer Conrad Anker.

20111101 Meru-872I 2003 forsøgte Conrad Anker, Doug Chabot og Bruce Miller at klatre Shark’s Fin for første gang. De forventede at nå toppen ved at klatre hurtigt med let oppakning, men de var ikke klar over, hvor barske forholdene var. Efter flere dage med tungt snefald og hårdt vejr måtte de vende om, men Conrad Anker fik en række værdifulde erfaringer med fra forsøget.

Fem år senere vendte han tilbage for at forsøge igen. Denne gang sammen med klatrerne Jimmy Chin og Renan Ozturk. Med mad til en uge begav trioen sig af sted mod toppen. Efter blot 20 timers klatring blev de fanget i en kraftig snestorm og tilbragte tre dage på en klippevæg i deres portaledge, der er et foldbart, hængende teltsystem.

”Du fortæller de samme historier igen og igen. Du siger til dig selv: ’OK, nu er jeg her. Det skal nok gå godt’,” fortæller Conrad Anker, da vi spørger ham, hvilke tanker der løber gennem hovedet, når man er fanget dér og ikke kan andet end bare at vente.

20111101 Meru-894Da snestormen endelig stilnede af, forsatte de opstigningen og nåede længere end Conrad Ankers 2003-forsøg. Men klatringen var udmattende, deres tøj gennemhullet og maden var ved at slippe op. På ekspeditionens 17. dag nåede holdet frem til den sidste push inden toppen. Ingen havde kræfter til at fortsætte. Jimmy Chin havde fået frostskader, og Renan Ozturk havde tabt en handske.

De tre blev tvunget til at vende om mindre end 150 meter fra toppen. I en video fra nedstigningen siger Jimmy Chin nedslået til kameraet: ”Måske er det ikke meningen, at det skal klatres. Jeg kommer ikke tilbage.”

20111101 Meru-902Men drømmen om at overvinde den ikoniske rute trak konstant i de tre klatrere. Da et slovensk hold også opgav Shark’s Fin året efter, besluttede Conrad Anker, Jimmy Chin og Renan Ozturk at give det endnu et forsøg.

”Allerede i 2008 tænkte jeg: 'jeg vil tilbage’, og jeg overbeviste de andre. Og de var heldigvis lette at overtale,” fortæller Conrad Anker.

Tilbageslag inden afrejsen
Ekspeditionen var dog i overhængende fare for slet ikke at blive til noget. Jimmy Chin blev i foråret 2011 fanget i en kategori 3-lavine, mens han filmede med snowboarderne Xavier de Le Rue og Jeremy Jones.

Senere samme måned kom Renan Ozturk alvorligt til skade i en skiulykke og fik kraniebrud og brud på rygsøjlen. To påmindelser om de farer, der er forbundet med at teste sig selv på naturens præmisser. Hvad tænkte Conrad Anker, da han hørte om Renan Ozturks ulykke?

20111101 Meru-1586”Til at begynde med var det meget skræmmende. Vi var ikke sikre på, at vi ville være i stand til at vende tilbage. Men vi nægtede at opgive drømmen, og som ven var det vigtigt at bygge ham op til ekspeditionen, så han havde et mål med sin genoptræning.”

Renan Ozturks læger opfordrede ham til at opgive Meru-ekspeditionen. Efter deres vurdering var det alt for risikabelt hans genoptræning og fysiske tilstand taget i betragtning. Sjovt nok var det netop udsigten til at stå ansigt til ansigt med Merus skarpe granitoverflade og områdets utilregnelighed, der fik ham på højkant igen.

JC Meru 2011 008Three strikes and you’re out
Conrad Ankers kone var mildt sagt ikke begejstret for tanken om at sende sin mand af sted til Himalaya for tredje gang. Skulle det nu være nødvendigt, spurgte hun. Uanset hvor gode argumenter Conrad Anker måtte have haft, erkender han, at det var både farligt og selvisk at vende tilbage til Shark’s Fin.

Han havde forinden besluttet, at det skulle være det sidste forsøg på at nå toppen. Bag den beslutning gemmer sig en klar filosofi. Amerikaneren opfatter klatring som et spil mellem ham og bjerget. Han har tre forsøg. Klarer han det ikke, bøjer han sig ydmygt for naturens overlegenhed.

”Tre strikes og du er ude. Hvis du ikke klarer det tredje gang, så er min regel, at bjerget har vundet,” fortæller Conrad Anker med en respektfuld mine.

Tilbage i Himalaya rådfører de tre amerikanere sig med en af egnens hellige mænd. Han fortæller, at de roligt kan forsøge Shark’s Fin igen. Tredje gang er som bekendt lykkens gang, og denne gang så vejret også ud til at være på deres side. Holdet gennemførte den nederste del af ruten på bare seks dage, men vejen til toppen bød på flere faremomenter.

Allerede efter første dag frygtede Conrad Anker og Jimmy Chin, at Renan Ozturk havde forceret sin tilbagevenden til klatringen og alligevel ikke var fysisk klar til bestigningen. I teltet om aftenen blev han bleg og talte usammenhængende.

Screen-Shot-2013-01-31-at-1Om han ikke var akklimatiseret eller blot havde lavt blodsukker, står stadig uklart. Det er derimod tydeligt, at han ikke fik nok blod til hjernen. Næste morgen var Renan Ozturk fortsat fåmælt og havde ikke overskud til at tale. Trioen besluttede sig for at fortsætte klatringen, og det hjalp bemærkelsesværdigt nok på det yngste medlems velbefindende.

Stafetten gives videre
Som ført op af en strøm nåede de tre klatrere længere og længere. På den 11. dag førte Jimmy Chin an op ad den sidste passage. Da de kom til det sidste stykke inden toppen, opfordrede Jimmy Chin Conrad Anker til at tage føringen.

I det øjeblik viste Conrad Anker for alvor, hvorfor han betragtes som en legende inden for alpin klatring. I stedet for selv at begive sig det sidste stykke til toppen som første mand i historien, lod han Jimmy Chin og Renan Ozturk klatre først.

En symbolsk handling, der ikke blot illustrerer Conrad Ankers respekt for sine klatremakkeres store præstation. Det var samtidig en implicit overdragelse af stafetten til den nye generation af fremtidens store klatrere.

Da de endelig nåede toppen af Meru, gav de hinanden high fives og råbte i glæde. Conrad Anker satte sig på knæ og dedikerede i stilhed bestigningen til Mugs Stump. Termokanden blev fundet frem, og belønningen kom i form af en kop kaffe ledsaget af en ubeskrivelig, storslået udsigt over et landskab af bjergtoppe i over 6000 meters højde.

Vi spurgte Conrad Anker, om det var vigtig for ham, at de nåede Shark’s Fin som de første:

”Ja, det er helt klart rart at vide, at man har fuldført noget i det format, og at ingen havde været på den klippe før. Bestigningen er en smule selvisk, og for mig var det en meget energisk følelse at være der. Dét at være den første person på sådan et sted, er for mig den ultimative standard inden for udforskning,” svarer Conrad Anker.

En del af vores DNA
Godt et år efter reflekterer Conrad Anker længe over spørgsmålet om, hvorfor det er værd at sætte liv og lemmer på spil på denne type ekspeditioner.

”Af natur udforsker vi som mennesker. Og det er uanset, om det er en del af et gammelt DNA for at få mad på bordet eller at se, hvad der er på den anden side af savannen, på tværs af floder, over oceaner og alle disse ting. Og nu kan vi tage vores telefoner og se på Google Earth på mit hus eller midten af Gobi-ørkenen i Mongoliet. Så udforskning i den jordiske forstand af opdagelse er der ikke mere. Men alligevel ønsker vi stadig at opdage, og den gyldne standard inden for udforskning er at være dér, hvor intet menneske nogensinde har været før,” siger Conrad Anker.

Interviewet med Conrad Anker er ved vejs ende. Har han et godt råd til Opdag Verdens læsere, der måske selv har en drøm om at give sig i kast med et eventyr?

”Grib øjeblikket. Gå efter det. Du må aldrig falde tilbage på undskyldninger. Hvis du virkelig ønsker at gøre noget, så gør det til et mål,” slutter Conrad Anker.

Tak til The North Face, Conrad Anker og Jimmy Chin for tekst og billeder.

 


 

Conrad Anker Meru 1032Om Conrad Anker:

Født d. 27.11.1962 og er en af klatringens mest anerkendte skikkelser. Conrad Ankers søgen efter teknisk og ekstremt udfordrende steder at klatre har taget ham fra bjergene i Alaska og Antarktis til Pantagoniens og Baffin Islands store vægge og videre til Himalayas massive bjergtoppe. Hans bedrifter tæller blandt andet førstebestigninger i Nordamerika, Sydøstasien og Antarktis. Conrad Anker er uddannet fra University of Utah og bor i Bozeman, Montana, med sin kone og tre sønner. Han er medlem af bestyrelsen for Conservation Alliance, The American Alpine Club og Alex Lowe Charitable Foundation. Han holder sig i form ved at klatre, løbe og stå på ski.

Conrad Anker er også kendt som den, der i 1999 fandt liget af George Mallory på Everest, da han deltog i Mallory & Irvine Research-ekspeditionen. Fundet var med til at kaste nyt lys på den legendariske bestigning, og den dag i dag spekuleres der stadig i, om Mallory og Irvine virkelig nåede toppen, inden de døde.

 


 

Det vidste du ikke om ekspeditionen

- Shark’s Fin-væggen er fire gange højere end Empire State Building.
- Fra tredje camp til toppen tog det ti timer at klatre 60 meter – det giver en gennemsnitshastighed på 0,36 km/t.
- Trioen måtte opgive Shark’s Fin i 2008 blandt andet på grund af dårligt udstyr. Til denne bestigning havde de selv været med til at udvikle deres udrustning, som nu kan købes i butikkerne (The North Face Meru Series).
- Portaledgen, de tre overnattede i, vejede 20 kg. 
- Ifølge buddhistisk og hinduistisk mytologi er Meru Central universets centrum og skulle være 1.820.000 km højt.

Andre spændende artikler


Alex Lowe frosne lig fundet

Alex Lowe frosne lig fundet

På toppen af Europa

På toppen af Europa

Legende omkommer i Himalaya

Legende omkommer i Himalaya

Log ind