Hvad er ’white-out’?
Kort fortalt er det en vejrtilstand, hvor kontraster og sigtbarhed er kraftigt reduceret eller helt ikke-eksisterende i snedækkede landskaber. Tilstanden hænder ved kraftigt snefald, tåge, snestorm eller en kombination af de nævnte.
Det skaber et diffust lys, der får horisonten til at forsvinde fuldstændig og samtidig udvasker referencepunkter og detaljer i terrænet. I værste fald betyder det, at sigtbarheden ryger helt, og at man dårligt kan se, hvor man sætter sine fødder.
’No visibility, no go’ gør sig i den grad gældende, for det er umuligt at orientere sig, så det bedste man kan gøre er at slå lejr, krybe i vindsækken, bygge en bivuak eller grave en snehule og vente til forholdene bliver bedre.
Det kan være livsfarligt at fortsætte – selv med gps’er og andre teknologiske hjælpemidler. Da referencepunkterne forsvinder, kan man føle sig køresyg med kvalme og nedsat koncentrationsevne – nogle beskriver det som at svæve i intetheden.
Kan jeg få forfrysninger?
Forfrysninger (frostbites) kan forekomme, når temperaturen kommer under frysepunktet. Det forårsages af mikroskopiske iskrystaller, der formes mellem cellerne, oftest i ekstremiteterne.
Fingre, tæer, ører, næse og kinderne er mest sårbare og forfrysningerne kan forværres af dehydrering, højder eller hvis lemmerne er indeklemte. Symptomerne er følelsesløshed og bevægelsesbesvær i lemmerne, huden føles hård og stram og har ændret farve til bleg, hvid eller lilla.
Undgå forfrysninger ved at holder dine fødder og hænder varme og vær opmærksom på din krop. Hvis du mærker symptomer, handler det om at komme væk fra kulde og få tøet de udsatte område op igen.
Brug ikke varmekilder, der er varmere end kroppens normaltemperatur, og gnid eller massér ikke de udsatte steder, da det kan forårsage endnu værre skade (og ikke mindst smerte). Drik noget varmt og påfør stabil og blid varme til det beskadigede væv.
Armhulen eller lysken er gode steder at få varmet tæer og hænder. Forsvinder symptomerne ikke i løbet af en halv times tid, gælder det om at komme væk fra kulden og søge professionel hjælp.
|
|
Kold hud
|
Førstegrads
forfrysninger
|
Andengrads forfrysninger
|
Tredjegrads forfrysninger
|
|
Følelse
|
Smerte
|
Slem smerte
|
Følelsesløs
|
Følelsesløs
|
|
Huden
|
Normal
|
Normal
|
Blød
|
Hård
|
|
Farve
|
Rød
|
Hvid, bleg, lilla
|
Hvid, bleg med gråblå skygger
|
Hvid, bleg med gråblå skygger
|
Hvor kraftige er ’kraftige vinde’?
Vindhastigheden betyder ikke meget, når man sidder hjemme i sofaen, men i fjeldet kan forskellen mellem kuling og blæst have kæmpe konsekvenser. Her er den nok så kendte Beaufort-skala, men i en tilpasset udgave:
51-62 km/t = stiv kuling: mærker modstand, når man går
63-75 km/t = hård kuling: vinden påvirker fremdriften, hold øje med teltet
76-87 km/t = stormende kuling: meget svær at bevæge sig i, teltet er i stor risiko for at blive ødelagt
88-102 km/t = storm: træer rives op med roden; farlige vinde, specielt i højt terræn; kom ned hvis det er muligt
103-117 km/t = stærk storm: hvad laver du i fjeldet? Søg læ eller træk ned – omgående
Vindstød er en fjende, du ikke må undervurdere. Pludselige, kraftige vindstød kan vælte dig omkuld og kan være livsfarlige i fjeldet. I en jævn vind på 65 km/t kan du forvente vindstød på op til 110 km/t, så tag det alvorligt.
Chillfaktor – hvor koldt er det egentligt?
Kuldeindeks (chillfaktor) tager højde for vind og den aktuelle temperatur og er således et udtryk for den reelle nedkøling. Det skal tages alvorligt, da kraftige vinde kan forøge kuldepåvirkningen drastisk, hvis huden ikke beskyttes.
Temperatur i 0C
| |
Temperatur i 0C
|
|
Vind-hastighed
|
15
|
10
|
5
|
0
|
-5
|
-10
|
-15
|
-20
|
-25
|
|
(km/t)
|
Chillfaktor – sådan føles det:
|
|
14
|
12
|
6
|
0
|
-6
|
-12
|
-18
|
-24
|
-30
|
-36
|
|
22
|
10
|
3
|
-4
|
-11
|
-16
|
-23
|
-29
|
-36
|
-42
|
|
29
|
8
|
1
|
-6
|
-13
|
-19
|
-26
|
-33
|
-40
|
-47
|
|
36
|
7
|
0
|
-8
|
-15
|
-22
|
-29
|
-36
|
-43
|
-50
|
|
43
|
6
|
-2
|
-9
|
-17
|
-23
|
-31
|
-38
|
-46
|
-53
|
|
50
|
6
|
-2
|
-10
|
-18
|
-25
|
-32
|
-40
|
-47
|
-55
|
|
58
|
5
|
-3
|
-11
|
-19
|
-26
|
-33
|
-41
|
-49
|
-57
|
|
65
|
5
|
-3
|
-11
|
-19
|
-26
|
-34
|
-42
|
-50
|
-58
|
|
72
|
4
|
-4
|
-12
|
-20
|
-27
|
-35
|
-43
|
-50
|
-59
|
|
Kuldeindeks
|
Ved vedvarende påvirkning og korrekt påklædning
|
|
0 0C til -27 0C
|
Minimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold.
|
|
-28 0C til -39 0C
|
Tiltagende risiko: frostbid eller lettere forfrysninger af blottet hud indenfor 30 min.
|
|
-40 0C til -59 0C
|
Fare: forfrysninger af blottet hud indenfor 10 min.
|
|
Under – 60 0C
|
Stor fare: forfrysninger af blottet hud øjeblikkeligt.
|
Kilde: National Weather Service, USA
Hvor finder jeg den mest pålidelige vejrudsigt?
Det kyniske svar ville være ’ingen steder’. Men i de seneste år er teknologien bag vejrudsigter blevet markant bedre, og det har skabt en del pålidelige hjemmesider, der kan give dig essentielle og præcise informationer om vejret, der venter forude.
Skal du i bjergene, kan www.mountain-forecast.com anbefales. Her får du information om mere end 11.000 bjerge og toppe, alt fra Møllehøj til Everest, og du kan finde tidsbestemte vejrsimuleringer, vind, nedbør og vejrudsigter i forskellige højder.
Det er en god ide at forberede sig grundigt, inden man begiver sig ud på et frossent eventyr. Kig på vejrudsigten, men husk at være opmærksom på omgivelser, når du er på.
