Efter en lang, hård dagsetape sidder I ved bålet og laver mad. Det skal gerne gå lidt hurtigt, så hænderne bliver ikke lige vasket. Spisegrejet er faktisk også ved at være lidt snavset efter de mange dages tur. Og mere skal der ikke til: Dét kan være opskriften på et maveonde, der hurtigt kan gøre kål på jeres begrænsede mængder toiletpapir. Vi har samlet 8 råd til at minimere risikoen for, at dårlig hygiejne ødelægger turen.
Efter en lang, hård dagsetape sidder I ved bålet og laver mad. Det skal gerne gå lidt hurtigt, så hænderne bliver ikke lige vasket. Spisegrejet er faktisk også ved at være lidt snavset efter de mange dages tur. Og mere skal der ikke til: Dét kan være opskriften på et maveonde, der hurtigt kan gøre kål på jeres begrænsede mængder toiletpapir. Vi har samlet 8 råd til at minimere risikoen for, at dårlig hygiejne ødelægger turen.
Vi bruger vores hænder til alt fra toiletbesøg til tandbørstning og chokoladehåndtering. Derfor er det enormt vigtigt at have god håndhygiejne. Som minimum bør man udføre håndhygiejne før måltider og snacks, før man håndterer fødevarer, efter toiletbesøg, og når man har rørt ved planter eller dyr.
Er hænderne synligt beskidte, skal de vaskes med rent vand og sæbe. Hvis de ikke er synligt beskidte, kan de sprittes af (evt. med spritservietter). Fuldstændigt som man ville gøre derhjemme.
Huden er en af kroppens vigtigste barrierer mod bakterier, vira og parasitter. Ved at vaske sig regelmæssigt, mindsker man mængden af bakterier på huden, som kan finde vej ind i kroppen gennem de små sår og skrammer, man altid erhverver sig i naturen.
Huden beskytter os samtidig mod solens stråler, isolerer os mod kulde og nedkøler os i varme omgivelser. For at den kan løse disse opgaver optimalt, skal den også holdes nogenlunde ren. Hvis det er muligt, bør man bade jævnligt, og som et alternativt kan man bruge vaskeklude/wetwipes. Vær særlig grundig med fødderne og de steder, hvor huden slår folder; det vil sige armhuler, under bryster, i skridtet og mellem ballerne.
Ud over at være nogenlunde ren, bør huden heller ikke være hverken for fugtig eller for tør i længere tid ad gangen. Konstant fugtighed øger risikoen for svamp og nedbryder barrierefunktionen. Derfor kan det anbefales at bruge svedabsorberende pudder (fodpudder eller talkum) på de særligt svedige steder og, selvfølgelig, at skifte sokker og undertøj hver dag.
Er huden alt for tør, risikerer man, at den slår sprækker. Sprækkerne er huller i hudens barrierefunktion, og bakterier kan så finde vej ind og skabe infektioner. Til de tørre områder kan man med fordel bruge en fed fugtighedscreme.
De fleste har stiftet bekendtskab med den klassiske madforgiftning. Opstår den på vandreturen, kan det selvsagt blive rigtig ubehageligt. Madforgiftninger skyldes enten bakterier eller giftstoffer fra bakterier.
Symptomerne viser sig som mavekramper, kvalme, opkast eller diarré. Tiden, fra man har indtaget det fordærvede mad, til man får symptomer, kan variere fra under en time til næsten et døgn. Man får oftest madforgiftning, fordi maden ikke er opbevaret ved korrekt temperatur, er utilstrækkeligt opvarmet eller er nedkølet for langsomt – alle tre ting noget, som kan være svære at efterleve, når man er på tur.
Overvej dine muligheder for fornuftig madtilberedning, allerede når du planlægger turen. Sørg desuden for at madvarer er forsvarligt pakket ind, så du ikke deler dine rationer med diverse insekter. Ud over at du får mindre at spise, kan de overføre bakterier.
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Det er vigtigt at være meget opmærksom, når det kommer til madlavning: Maden skal være opbevaret rigtigt, hænderne rene, og der skal vaskes grundigt op. Foto: Tyler Olson / www,shutterstock.com
Selvom vand ser krystalklart ud, kan det indeholde bakterier, vira og parasitter. Der kan også findes rester af kemikalier fra eksempelvis sprøjtede marker og fabrikker i området.
En almindelig misforståelse er, at hvis blot vandet i en kilde er i bevægelse, må det være rent nok til at drikke. Renheden af vandet afhænger af, hvad der foregår opstrøms. Er der marker med dyr eller beboede områder opstrøms, er risikoen for forurening markant større, end hvis der er tale om vand fra en kilde eller smeltevand fra bjerge og gletsjere.
Det vil i langt de fleste tilfælde være fornuftigt at behandle vandet, før man drikker det. Det kan gøres ved kogning, ultraviolet belysning, filtrering eller tilsætningsstoffer.
Når man kommer helt tæt på naturen, får man nemt et sår eller to. Hvis det er beskidt, skal det rengøres så tidligt og grundigt som muligt. Småsten, grus og så videre kan du forsøge at fjerne med en pincet. Især biologisk materiale (jord og plantemateriale) skal væk, da det giver infektion.
Dernæst skal såret skylles med vand, der er så rent som muligt. I stedet for at lade det løbe roligt ned over såret, bør du sætte lidt tryk på og spule. På den måde får du fjernet snavs mere effektivt. Man kan let bruge op til en liter vand på at rengøre et sår tilstrækkeligt. Når såret er rent, skal det forbindes. Forbindingen skiftes, hvis den bliver beskidt eller gennemvædet.
For at undgå at fluer og insekter først besøger latrinet, og senere madlavningsområdet i jeres lejr, skal afføring nedgraves straks. Grav hullet i god afstand fra jeres lejr og så dybt, så insekter ikke umiddelbart kan komme ned til det. For at undgå vandforurening, bør latrinet desuden være mindst 30 meter fra jeres vandkilde.
Når mørket falder på og aftensmaden er indtaget, er det en klassiker, at man giver lidt op på at vaske tallerkener og bestik ordentligt af, fordi det er besværligt i det fri. En sikker vej til dårlig mave er dog at bruge køkkengrej med madrester og bakterier fra de foregående dage. Vask op i rent vand – gerne kogt – og anvend sæbe. Hav desuden en svamp eller børste med hjemmefra.
Selvom det trækker at tage en selfie med de lokale dyr, bør man undgå at komme i nærkontakt med dem. Både vilde dyr og kæledyr kan bære rundt på vira, parasitter og bakterier i pelsen og munden. Meget af det kan de overføre til dig ved berøring, eller hvis de slikker, kradser eller bider dig.
Asger Sonne og Troels Mygind-Klausen er læger og har mange års friluftserfaring bag sig. Derudover har de taget vildmarksmedicinske kurser i Skandinavien, Storbritannien og USA.
Foto: Volodymyr Burdiak / www.shutterstock.com
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS